Ditte Holm Bro

I begge romaner trækker Bro på erfaringer fra sin barn- og ungdom i en lille vestjysk provinsby. Fladland fokuserer på en gruppe piger på tærsklen til puberteten. Forelskelser, seksualitet, kristendom og natur spiller centrale roller. Romanen udspiller sig i halvåret mellem forår og efterår, såning og høst. Den beskriver indfølende, poetisk og solidarisk den 12-årige Sally, der arbejder på at finde sig selv og sin plads i verden. Hun har en stærk appetit på livet og er ikke bange for at prøve sig frem.

Som udviklingsroman fastholder romanen blikket på den unge, gammelkloge pige i grænselandet mellem barn og voksen. Dette afspejler sig i fremstillingen; sproget veksler mellem teenageklicheer og voksenfraser isprængt lyriske passager.

Skyld og religion er vigtige ingredienser i Sallys liv og vågnende erotik. Det er ikke tilfældigt, at hun kysser med den strenge præsts søn, som ender med at begå selvmord, lige før de unge bliver konfirmeret. Han troede ikke på Gud.

Kristendommen erstattes gradvis af en anden form for åndelighed knyttet til naturen. Forårssåningen beskrives som en erotisk oplevelse parallelt med Sallys spirende seksualitet. Scenen finder sted sammen med hendes elskede veninde, Vicky, en slags ”Kødets opstandelse”. Høsten kobles til Sallys første menstruation, der finder sted et nat i en majsmark.

Denne oplevelse skildres som den sande indvielse til voksenlivet i modsætning til den forestående konfirmation hos den usympatiske og uhyggelige præst, der repræsenterer det kristne patriarkat. Naturen får overtaget over religionen.

Da den elskede mormors yndlingstræ fældes, trækker Sally sig ind i sig selv. Sally efterlades til at blive voksen på egen hånd. Hun får mod til at erklære sin kærlighed til Vicky, ligesom hun tager styringen i forholdet til den lamme Lars, som betaler hende for diverse seksuelle ydelser. Hun bruger ham omvendt til at eksperimentere kropsligt med.

Romanen slutter løfterigt optimistisk, for Sally er viljestærk, nysgerrig og villig til at udfordre det snævre miljøs begrænsninger. Hun bliver bevidst om de religiøse dogmer og pigerollens snærende krav og forventninger: ”Jeg ved at en pige lever på andres nåde”. Pigefællesskabet, forholdet til mormoren og den spirende erotik på tværs af køn er stærke drivkræfter i denne kamp. Således rummer romanen et diskret, men utvetydigt feministisk budskab om kvindesolidaritet.

Patriarkatskritikken og kvindefællesskabet videreudvikles i den efterfølgende roman, Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler. Den kan læses som et kronologisk omvendt forlængelse af Fladland, som foregår omkring årtusindskiftet. Den anden roman følger to kvinder i samme landskab i 1950’erne. De kunne være Sally og hendes veninders bedstemødre.

Denne roman er mere dyster og melankolsk end Fladland. Den skildrer to midaldrende kvinder, svigerinderne Valborg og Johanne, som fanger i patriarkalske kernefamiliefængsler. Skønt perioden – og Johannes virksomhed – er præget af voksende materiel velstand, er kvindernes muligheder i provinsbyen begrænset til husmoderrollen. Den lider de begge under. Dog varetager Johanne de vigtige regnskaber, og det giver hende i modsætning til Valborg magt og handlekraft. Husmoderrollen symboliseres af begrebet ”Mutter”, som Valborg påtvinges:

”Hvor hun dog afskyr det, dette mutter, som ikke er et navn men en hel mytologi, hun er blevet en del af uden at ville det (noget der bare lå parat til hende, og som hun skulle arve, når tiden var inde, et par slidte og mølædte handsker), så snart hun blev mor, så snart hun blev Aksels kone, hun ved ikke, hvad der gjorde udslaget, ved bare, at hun har slæbt rundt på det mutter længe, og at det ikke er til at slippe af med igen.”

Den selvmordstruede og skrøbelige Valborg har flere lig i lasten. Hun blev skilt som ung og overlod en søn til forældrene. Den næste søn, Povl, overlades som etårig til den barnløse, velhavende svigerinde. Slum og fattigdom samt en nyfødt søn fører Valborg til denne fortvivlede handling.

Derved væves de to familiers liv endnu tættere sammen. De to kvinders forhold beskrives som mere betydningsfuldt end de fjerne ægte- og knudemænd, Aksel og Kresten, to brødre, der begge er murere.

Aksel er en dårlig forsørger i modsætning til den arbejdsomme storebror, og han tilbringer tid og penge på kroen. Den egentlige hovedkraft er den ressourcestærke Johanne. Med et nik mod sønnen tvinger hun Kresten til at hjælpe broderen og svigerinden med at realisere halvtredsernes drøm: et rækkehus. Det er betaling for den lille dreng.

Romanen rummer nedslag til 1952 og 1983, men hovedhandlingen foregår en enkelt dag, årets korteste: vintersolhverv 1958. Også eksistentielt bliver dagen et vendepunkt. Synsvinklen er skiftevis hos Valborg og Johanne. De to kvinder er meget forskellige, men måske netop derfor tiltrukket – også fysisk – af hinanden.

Også denne roman rummer en feministisk utopi om kvindefællesskaber, der også involverer seksualitet. Valborgs egentlige begær synes rettet mod barndomsveninden Bodil, det aldrig gifter sig, men bor alene i en hytte udenfor byen og dens fællesskab. Johannes store kærlighed er Villy, en smuk fremmed mand, hun har haft sex med en enkelt gang til et marked.

Teksten følger i minutiøse detaljer de daglige gøremål for de to kvinder. Valborg kæmper med de praktiske gøremål som rengøring, indkøb og madlavning. Huset fremstår på en og samme tid som realiseringen af en drøm og et dødbringende mareridt: ”Dette hus, falder det Valborg ind, skal overleve mig.”

Den handlekraftige og viljestærke Johanne ordner forretningens regnskaber. Begge kæmper med fortvivlelse, frustration, ensomhed og depression. Tilstanden bliver næsten dødbringende for den skrøbelige Valborg. Hun er flere gange på selvmordets rand: ”At hænge der i gardinet. Løkken om halsen. De hellige sekunder inden Aksels nøgle lød i døren. Stoffet der strammede om hendes hals, hun kunne mærke, hun skulle bruge al sin styrke, det var som at presse et barn ud af kroppen, presse og presse, samle al sin kraft.” Symbolsk kobles død og fødsel sammen.

Skønt Bro har henlagt romanens handling til 1950’erne, er det tydeligt, at den politiske horisont er præget af især andenbølgefeminismens kritik af patriarkatet. Der er mange drømme om kvindefællesskaber uden mænd, især hos Valborg: ”Hun prøver at forestille sig de andre damer på vejen, Gerda og Betty og Inga, Edith og Karen, hvordan de knokler, netop nu, som arbejdsbier i hver sin celle, hvert sit hus på parcellen der skal holdes præsentabelt indvendigt og udvendigt, udstråle tryghed og udstyre hver dag med den samme orden, så noget nyt kan vokse; børn, penge, mændenes mere eller mindre gode ideer.”

Valborgs spirende drøm om søstersolidaritet foregriber ligeledes Kvindebevægelsens ideologi en halv generation senere: ”Gad vide, tænker Valborg, om de andre damer på vejen også har det sådan, eller om det bare er mig./ Betty og Edith, Gerda og Karen, Inga. Om aftenen, mens mændene sidder på værtshuset og opbruger deres held, er de alene hjemme. Vi burde samle os, slår det Valborg, lave en klub. Noget med at strikke, brodere, spille lidt ludo, det er ikke vigtigt, så længe de finder ud af at samles under samme tag.”

Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler kan læses som en roman om kvindebevægelsens mødre og formødre. Den er kvindepolitisk i den forstand, at den forklarer behovet for halvfjerdsernes kvindekamp. Men derudover er romanen en fintfølende indlevelse i halvtredsernes hverdagsliv set fra den ulykkelige husmoders vinkel.

Både tematisk og sprogligt minder Bros forfatterskab om den engelske forfatter Virginia Woolf. Hendes roman Mrs. Dalloway fra 1925 beskriver ligeledes en enkelt dag i en middelklassekvindes liv. Også det poetiske, til tider modernistiske sprog og de mange indre monologer minder om Woolf.

I en dansk litterær tradition lægger Bro sig i forlængelse af Tove Ditlevsen, som både skrev om arbejderklassepiger og om udfordringer ved den traditionelle husmorrolle.

• udviklingsroman
• utopi
• monolog
• feminisme
• patriarkat
• Virginia Woolf
• Tove Ditlevsen