Danske Spil A/S

Den første tipslov i 1948 mødte stærk modstand fra især radikale kredse, som fandt det umoralsk og asocialt, at staten fristede danske familier til at ødsle penge bort på spil. De Danske Gymnastikforeninger takkede derfor i en årrække nej til tipsmidler, men accepterede tilsvarende beløb over Finansloven.

Den moralske diskussion ebbede efterhånden ud, men tog igen fart i forbindelse med debatten om Danske Spils monopol. For at leve op til EU-lovgivningen måtte staten nemlig dokumentere, at den opretholdt sit monopol udelukkende for at begrænse ludomani og forhindre økonomisk kriminalitet — og ikke for at skaffe penge til statskassen.

Efter 40 år med fodboldtipning fik Danske Spil i 1989 lov til at indføre nye spil, først lottospil, derefter skrabespil og bookmakervirksomhed, og senere opstilling af cirka 22.000 spilleautomater på 3700 spillecaféer.

Takket være de nye spil steg omsætningen fra 1,5 mia. kr. i 1998 til 11,2 mia. kr. i 2007 og har holdt sig nogenlunde på det niveau siden (10,3 mia. kr. i 2023). De øgede indtægter har givet plads til, at en række nye almennyttige organisationer blev skrevet ind i Tips- og lottoloven, blandt andre Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse og De Samvirkende Invalideorganisationer.

I 2022 blev klasselotteriet en del af Danske Spil.

Kilde: CVR og KM24

• Danske Spil A/S' hjemmeside
• Spillemyndighedens hjemmeside