Daniel Tafdrup

Tafdrup debuterede i 2019 med den omfattende, ordrige, kalejdoskopiske roman, Drømmetiggere og hurtige sko, der leverer intenst indlevede og sansemættede indblik i en moderne, følsom, sex- og kropsfikseret mand i krise. Martin er en tiltrækkende arkitekt, der lever for seksuelle eksperimenter med både skiftende og faste partnere. Yndlingstableauet er trekanter med to kvinder. Internettets dating-apps som Tinder er kontaktmidlerne.

Uden sex har han ingen identitet: ”Jeg er ingen arkitekt. Jeg er alt andet end dét eller absolut ingenting. Jeg er bare min stive pik, min cross-fittede krop og de to ben, jeg går på”.

Romanen fortæller i seks nedslag med store spring frem og tilbage i tiden, hvordan den unge, følsomme mand mistrives i traditionelle parforhold med dets normer og forventninger og gradvis udvikler en stadigt mere eksperimenterende swinger-tilværelse, der tager ham til London, Berlin og New York. Begæret fører imidlertid til kontroltab, misbrug og krise, og Martin ender med at finde kærlighed og balance i en mere tosom kærlighedsrelation.

Forløbet beskriver en traditionel dannelsesroman med refleksioner omkring lyst, identitet, eksistens, normer, moral og etik. Enkeltkapitler er udgivet som selvstændige værker under titlerne, New York, De tre ord, og Solonolo.

I 2025 udgav Tafdrup digtsamlingen Drivkraft, en række lettilgængelige hverdagsdigte med refleksioner omkring især parforhold og faderskab. Tiden som sex-jagende hedonist er forbi: ”Inden du tager styringen/ er og forbliver du/ en vaskeægte drømmetigger”. Nu er det familien, der fylder: ”Notifikationer fra dating apps er erstattet med/ påmindelser fra e-Boks og Aula”. Promiskuitet er erstattet af ”Hverdagsræs”.

Drivkraft er en jordnær, prosalyrisk undersøgelse af, hvad der bringer tilværelsen fremad. Udgangspunktet er biografisk materiale. Tafdrup undersøger sin familiebaggrund og forpligtelser i forhold til at være søn af en berømt digter, Pia Tafdrup, som jeg’et kommunikerer med. Pia Tafdrups berømte udsagn: ”Mindst ét sår har kroppen altid” citeres i en refleksion over tatoveringer i digtet, ”Mindst ét sår”: ”Hvis kroppen altid har et sår/ vil jeg selv vælge et”. Udgivelsen rummer en dansk og en engelske version dedikeret til den amerikanske svigerfamilie.

• dannelsesroman
• Pia Tafdrup
• lyrik
• prosa