Christian Rovsing

Christian Rovsing blev student fra Vestre Borgerdyd Gymnasium i 1955 og uddannet cand.polyt. (civilingeniør) i 1961. Under studietiden var han formand for Polyteknisk Forening (1959–60) og engageret i det faglige miljø omkring Polyteknisk Boghandel og forlag.

I årene 1961–63 arbejdede han som forsker for IBM i Sverige, USA og Frankrig, hvor han opbyggede teknisk og international erfaring inden for databehandling og kommunikation. Ifølge sin selvbiografi var han drevet af ønsket om, at ”nedslidende arbejde” kunne automatiseres ved hjælp af ”robotter og edb-maskiner”.

I 1963 grundlagde Rovsing virksomheden Christian Rovsing A/S i sine forældres kælder i Rødovre. Det skete i computerindustriens barndom, og ligesom Regnecentralen og mange samtidige udenlandske it-virksomheder udviklede Christian Rovsing A/S dengang både hardware og software.

”Hvis det ikke findes – laver vi det,” lød mottoet i virksomhedens ekspansive år. (Prosabladet, nr. 4, 2006)

Selskabet specialiserede sig i datakommunikation, edb-systemer og elektronik til rumfartsformål og voksede i løbet af 1970’erne til en internationalt orienteret højteknologisk virksomhed. På sit højdepunkt beskæftigede virksomheden omkring 1300 ansatte og havde blandt sine kunder NATO, NASA og den europæiske rumorganisation ESA.

Rovsing etablerede desuden datterselskab i Californien, og i 1975 vandt virksomheden en international kontrakt om udvikling af systemer til behandling og arkivering af data fra vejrsatellitten Meteosat. Projektet blev udgangspunktet for CR80-computeren, som frem til begyndelsen af 1980’erne blev solgt i flere hundrede eksemplarer verden over.

I 1984 gik Christian Rovsing A/S konkurs. I erindringsbogen ”Et liv i teknik og politik” (1999) beskrev Rovsing konkursen som en personlig og professionel skuffelse og pegede på et meget højt udviklingstempo, manglende økonomisk overblik og en mislykket kapitalindsprøjtning fra et internationalt konsortium af banker som afgørende årsager.

Konkursen åbenbarede kreditorkrav på 1,6 mia. kr. Han beskrev samtidig, hvordan virksomhedens teknologiske ambitioner også havde ført til fiaskoer, herunder it-systemet DORA til Danmarks Radio og et større booking- og datanetsystem til nordamerikanske flyselskaber.

Konkursen blev imidlertid ikke afslutningen på Rovsings teknologiske indflydelse. En række projekter og teknologier levede videre i nye virksomheder, og flere senere danske it-succeser – herunder Dankortet, der blev påbegyndt udviklet i Christian Rovsing A/S, blev videreført i andre selskaber.

Efter konkursen fortsatte Rovsing som direktør for Chr. F. Rovsing A/S og var siden engageret i en række virksomheder, blandt andet som direktør for Mobicom A/S (1989–92), bestyrelsesformand for Danionics A/S (1994–2000) og formand for Rovsing Management A/S fra 1998.

Parallelt med erhvervskarrieren markerede Christian F. Rovsing sig som en central aktør i det europæiske rumsamarbejde. Han var medlem af Eurospace Council i Paris og engagerede sig aktivt i ESA med henblik på at styrke Europas – og Danmarks – teknologiske position på rumområdet.

I offentligheden blev han et kendt ansigt som formidler af rumfartsteknologi og i 1960’erne og 1970’erne optrådte han hyppigt i Danmarks Radio som ekspert under Apollo-missionerne og var kendt for at kunne gøre kompleks teknologi forståelig for et bredt publikum.

Rovsing betragtede rumfart ikke blot prestige, men som en grundlæggende infrastruktur for fremtidens samfund, hvor satellitter, kommunikation og data havde en central rolle.

Christian Rovsing indledte sin politiske karriere for Det Konservative Folkeparti i Rødovre Kommunalbestyrelse (1966–72) og senere i Københavns Amtsråd (1974–78).

Hans væsentligste politiske virke fandt sted i Europa-Parlamentet, hvor han var medlem i perioderne 1989–2004 og igen 2007–2009. Her arbejdede han blandt andet i energi- og forskningsudvalget, hvor hans teknologiske baggrund prægede indsatsen.

Journalisten Eigil Evert beskrev i bogen Industriens århundrede Christian Rovsings position i dansk it-historie som enestående og kaldte ham ”dansk it’s far”.

Christian Rovsing modtog en lang række hædersbevisninger, herunder Dansk Arbejdes Initiativdiplom (1975), Merkonomprisen (1981), Teknologiprisen (1982) og IEEE Centennial Medal (1984).

Han var medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber fra 1970, æresmedlem af Dansk Selskab for Rumfartsforskning og modtog i 2004 den russiske Gagarin-medalje for sit bidrag til rumfartens udvikling.

Han udgav desuden erindringsbogen ”Et liv i teknik og politik” (1999).

• Christian Rovsing (selskab)
• Det Konservative Folkeparti