Bregentved

Bregentved nævnes tidligst i 1319, da den var iblandt de gårde, som Erik Menved testamenterede til Ringsted Kloster. Blandt de adelige, der sidenhen ejede gården, var rigsråd Oluf Mouritzen Krognos. Han var gift med Frederik 2.s ungdomskærlighed Anna Hardenberg, der brugte Bregentved som sit enkesæde, og som også døde her i 1589. På dette tidspunkt var Bregentved blevet solgt til Tycho Brahes bror Sten Brahe.

Allerede i den næste generation gik den dog atter over på nye hænder og nåede at tilhøre flere adelsslægter, før den i 1718 blev købt af Frederik 4. og lagt ud til ryttergods. Ved kongens overtagelse bestod hovedbygningen på Bregentved af et uregelmæssigt firfløjskompleks med en trefløjet ladegård umiddelbart udenfor. Af borggårdens fire fløje var den nordre, der sandsynligvis var opført i 1600-tallets anden fjerdedel, indrettet med blandt andet et kapel, mens fløjene mod øst og syd rummede en herskabsbeboelse med flere ligeløbede eller såkaldte italienske trapper. Vestfløjen var reserveret til opvartningen med borgestue, bagers, køkken og bryggers.

Ved Frederik 4.s død i 1730 blev ryttergodset nedlagt, og Bregentved blev overdraget til overkrigssekretær Poul Vendelbo Løvenørn, der lod stedets kapel flytte fra stuen til første sal og nyindrette i en rig barok. Vægge og hvælv blev dækket med stukkatur, og overfor herskabsstolen mod vest blev altertavle, prædikestol og orgel sat sammen i en festlig treklang. Blandt bidragyderne til kapellets udsmykning var J.F. Hännel, mens arkitekten sandsynligvis var Lauritz de Thurah. Efter Løvenørns død i 1740 gik Bregentved tilbage til kronen, og i 1746 skænkede Frederik 5. gården til A.G. Moltke, hvis slægt siden har ejet den. Moltke blev i 1750 ophøjet til greve over et grevskab, der også omfattede hovedgårdene Juellinge og Turebyholm. Grevskabets landbrug blev moderniseret med kobbeldrift efter holstensk forbillede, ligesom Moltke indførte kløverdyrkning som jordforbedring.

Forud for Moltkes overtagelse af Bregentved var stedets bygninger blevet sat i stand og nyindrettet af Nicolai Eigtved, og Moltke lod nu Eigtved skabe en ny portal til nordfløjen og gøre østfløjen længere og mere repræsentabel. Denne fløj lå ud til en sø, men tættest på hovedvejen mod København, og den blev nu gjort til hovedfløj og forbundet med hovedvejen ved en lang, lige allé, der over søen blev til en dæmning. I 1760’erne blev fløjens centrale havesal nyindrettet af Nicolas-Henri Jardin for at udgøre den bedst mulige ramme om en serie på otte malerier af den danske kongefamilie, som Moltke bestilte hos den franske maler Louis Tocqué i vinteren 1758-1759 og modtog i 1762.

• Haslev

• Bregentveds hjemmeside