Bornholms historie

Bornholm har ikke haft egentlige landsbyer. Siden oldtiden har bebyggelsen bestået af spredtliggende enkeltgårde og huse, som ofte var placeret i rækker. Opdelingen i fire herreder er sket i vikingetiden. Mere end 40 runesten er bevaret fra tiden 1050-1150, da denne skik var ophørt i resten af Danmark. Først i midten af 1000-tallet kom kristendommen til Bornholm; de første kirker var af træ, men blev snart afløst af robuste stenkirker med en i hvert af de femten sogne, som har været uændrede siden 1200-tallet. Alle sogne var inddelt således, at der var adgang til kysten. Kirkerne blev tillige brugt til forsvar og magasiner.

Østerlars Kirke antages at være ældst med romanske stiltræk, der peger på skånske stenhuggermestre og kirkebygherrer, og er desuden den største af Bornholms i alt fire rundkirker, mens Aa kirke er størst og ældst af de øvrige 11 kirker med aflange rektangulære skibe. Fire af disse middelalderkirker blev revet ned i 1880'erne til fordel for lidt større kirker, opført i nyromansk stil i rå, kløvet granit.

Aakirkeby inde i landet nævnes som by i 1200-tallet. Langs kystens sand- eller klipperev opstod en række fiskerlejer, af hvilke Rønne, Nexø, Svaneke og Hasle fra 1300-tallet fik karakter af købstæder. Allinge-Sandvig med Hammershus nød endvidere særrettigheder ved overgangen fra middelalderen til nyere tid. Bornholmerne levede af landbrug og fiskeri samt deltog i Østersøhandelen, der virkede stimulerende på produktion og håndværk.

Bornholm var af strategisk betydning for den danske kongemagt, der omkring 1150 opførte Lilleborg som afløser for det nærliggende Gamleborg. I 1149 havde kongen måttet afgive tre af de fire herreder til Lunds ærkebispesæde, som omkring 1250 byggede det mægtige Hammershus og med vendernes hjælp i 1259 stormede Lilleborg, hvorved Rønne Herred også blev indtaget. Konge og bisp var længe i strid om Hammershus og dermed om retten til at opkræve skatter på Bornholm. I over 200 år frem til 1525 var slottet underlagt bispestolen, hvorefter Frederik 1. gav Bornholm som len til lübeckerne i 50 år som løn for fordrivelse af Christian 2. Siden var øen dansk len frem til enevælden. Christian 4. lod Bornholms milits oprette i 1624, og kun få steder i landet har der været anlagt så mange kystskanser.

I 1645 erobrede Sverige Bornholm, der dog ved freden forblev dansk. Efter en revanchekrig måtte Danmark ved Roskildefreden i 1658 afstå Bornholm til Sverige. Senere på året udløstes et oprør på øen. Den svenske kommandant blev dræbt, hvorefter Hammershus kapitulerede. Ved et gavebrev 29.12. overdrog en delegation af oprørere øen til Frederik 3. som arvelig besiddelse. Herefter styrede kongen Bornholm som enevældig. Leder af opstanden var Peder Olsen i Hasle. Andre fremtrædende opstandsmænd var Jens Kofoed og Poul Ancher. Frihedsheltene modtog forskellige belønninger, mens forventede større privilegier som skattefrihed ikke blev imødekommet.

Flådebasen Christiansø blev indviet i 1684, Rønne befæstet i 1688 og Hammershus endeligt forladt i 1743. Samtidig afhændede kongen ved auktion sit bøndergods fortrinsvis til fæsterne, så alle bønder var frie, ligesom befolkningen ikke var pålagt stavnsbånd.

Forbedring og udskiftning af jorderne skete først i løbet af 1800-tallet, da granitindustrien også blev udviklet. Sandsten er blevet brudt ved Nexø siden 1750'erne. Faste skibsruter skabte øget afsætning for fiskeri og landbrug, og andelsbevægelsen fandt grobund på Bornholm. Turismen vandt frem i slutningen af 1800-tallet og især efter 1900, da samfærdslen blev øget med et smalsporet jernbanenet. Det fungerede gennem første halvdel af 1900-tallet, Rønne-Nexø-banen dog indtil 1968. Bornholms Lufthavn blev anlagt i 1938 og indviet i november 1940 under den tyske besættelse.

Under 2. Verdenskrig var Bornholm besat af tyskerne, der i 1945 nægtede at overgive sig til sovjetiske styrker, som derpå bombede Rønne og Nexø. Ved bombardementerne omkom 10 civile bornholmere og ca. 200 tyske soldater og flygtninge. Den 9. maj 1945 blev Bornholm besat af sovjetiske styrker. Først et år senere den 5. april 1946 forlod de sovjetiske soldater under kommando af generalmajor Aleksandr V. Jakusjov Bornholm. Tilbagetrækningen var knyttet til en diplomatisk note, der blev udvekslet mellem Danmark og Sovjetunionen, som stipulerede, at danske styrker derefter kunne varetage beskyttelsen af Bornholm uden medvirken af udenlandske styrker. Dette blev under den Kolde Krig frem til 1985 tolket på den måde, at der ikke måtte komme f.eks. allierede Nato-styrker på øvelser på Bornholm.

De ødelagte byer blev forbilledligt genopbygget under "Arkitekthjælpen" og fik foræret 300 træhuse fra Sverige. Bornholms Værn er siden blevet nedlagt (2000). I 2003 blev de fem kommuner i Bornholms Amt slået sammen til en kommune under navnet Bornholms Regionskommune, og Bornholms Amt blev ved samme lejlighed nedlagt. Det foregreb Strukturreformen i 2007, hvor resten af Danmark undergik tilsvarende sammenlægninger.

• Bornholm
• Bornholms forhistorie
• Bornholms besættelse 1940-1946
• erhvervslivet på Bornholm