Averbode

Averbode blev grundlagt som præmonstratensisk dobbeltkloster i 1134 af grev Arnold 2. af Loon. Klostret er et datterkloster af præmonstrantenserabbediet i Antwerpen, som var et af ordensstifteren, Sankt Norberts, oprindelige grundlæggelser. Funktionen som dobbeltkloster ophørte i begyndelsen af 1300-tallet, hvor kanonissernes konvent flyttedes til en selvstændig adresse på en af Averbodes ladegårde Keizerbosch. Averbode udviklede sig i perioden frem mod Den Franske Revolution til et betydeligt herrekloster med adskillige kirker og ladegårde under sig. Klostret kontrollerede på et tidspunkt over fem tusinde hektarer jord.

Som følge af Den Franske Revolution blev abbediet lukket af myndighederne i 1797, hvorefter ejendommen blev solgt ved offentlig auktion. Et af konventets medlemmer, Ignatius Carleer, købte sig i 1802 ind i bygningsmassen og sikrede sig blandt andet klosterkirken, som hos de nye verdslige myndigheder blev registreret som sognekirke for de lokale katolikker. Dette var kimen til, at abbediet i 1834 blev genoprettet som abbedi med 12 medlemmer af det konvent, der var blevet sat på porten af myndighederne i 1797. Abbed Gregorius Thiels var den 43. abbed af Averbode og den sidste før Den Franske Revolution. Gregorius Thiels genindtrådte i embedet som abbed efter Den Franske Revolution.

Averbode har i historiens løb haft markante op- og nedgangsperioder afstedkommet af det omgivende samfunds forandringer samt brande. Mange kulturskatte findes fortsat i abbediets varetægt (ikke mindst i klosterkirken), andre er gået tabt gennem tiden, og nogle findes nu på kulturinstitutioner i den moderne stat Belgien. Da det moderne sekulære universitet i Liège i 1817 blev oprettet i en tidligere jesuitterskole, indgik cirka 8.000 bøger fra Averbodes bibliotek i det nye universitetsbibliotek. Det var over halvdelen af det nye universitetsbiblioteks bogbestand. Bøgerne var fjernet fra abbediet af franske revolutionsstyrker, hvormed de formodentligt blev skånet for en voldsom brand, der ramte abbediet i 1942.

I 1887 valgtes Gummarus Crets som den 48. abbed af Averbode og beklædte embedet frem til 1942. Abbed Crets var 29 år, da han tiltrådte, og med stor succes bragte han Averbode ind i det 20. århundrede, ligesom han bragte præmonstratenserne tilbage til Danmark efter reformationen. Abbed Crets læste samtiden og gjorde i en periode Averbode til en succesfuld bastion for revitaliseret ultramontan modstand mod den fremadskridende sekularisering i Belgien. Averbode blev pilgrimscentrum for andagter til Jesu Hjerte og Vor Frue af det Hellige Hjerte. Men ikke mindst konventets katolske ungdomsarbejde under abbed Crets var betydningsfuldt. En spejderlignende ungdomsorganisation, Eucharistische Kruistochten (Det eukaristiske korstog), blev stiftet for at understøtte børn og unges ugentlige deltagelse i eukaristien. Dette var direkte afledt af pave Pius 10.’s apostoliske konstitution Quam singular fra 1910, som opfordrede til børns adgang til modtagelse af nadveren. Ungdomsorganisationen nåede angiveligt et medlemstal på cirka 200.000. Gennem organisationen indsamlede Averbode penge i indsamlingsbøsser, som kanaliseredes til katolsk missionsarbejde i Belgisk Congo. Et andet belgisk præmonstratenserabbedi, Tongerlo, bemandede fra 1898 det nyoprettede apostoliske præfektur Uélé i Congo Fristaten. Sideløbende med dette organisatoriske ungdomsarbejde blev Averbode hjemsted for en udgivervirksomhed for kirkelige medier til ungdommen, Goede Pers. I årtier udgav abbediet gennem Goede Pers ugeblade til ungdommen på både flamsk og fransk. Alene ungdomsmagasinet Zonneland, som blev grundlagt 1920, havde stadig i 1976 135.000 abonnenter.

Abbed Crets forvandlede det gamle herrekloster til et missionerende mediehus i takt med samtiden. Flere forfattere og tegneseriekunstnere virkede i Averbodes udgivelser herunder Jijé (Joseph Gillain) og Hergé-medarbejderen Evany (Eugène van Nijverseel).

Abbed Crets sendte også medlemmer af sit konvent til missionsarbejde. Først i Brasilien (1896) og dernæst Danmark (1903). Aktiviteterne i Brasilien indledtes i bispedømmet São Paulo og omfattede gennem årene drift af skoler og et præsteseminarium. Averbodes aktiviteter i Brasilien stabiliseredes fra 1979, da abbed Edward Stappers af Averbode gjorde kommunitet i Jaú til et priorat. I 2000 ophøjede præmonstratenserordenens generalkapitel prioratet i Jau til et selvstændigt abbedi, Abadia de São Norberto.

Averbodes aktiviteter i Danmark beskrives nedenfor.

Averbodes 48. abbeds, Gummarus Crets, markante embedsførelse resulterede i, at præmonstratenserordenens generalkapitel valgte ham som den 59. generalabbed for hele præmonstertenserordenen i perioden 1922 – 1937. Han beklædte begge embeder samtidigt.

På initiativ af den apostoliske vikar for Danmark, biskop Johannes von Euch, blev præmonstrantenserne kaldt tilbage til Danmark i 1903. Ordenen havde mistet fodfæste i landet ved reformationen i 1536, hvor abbediet og bispesædet Børglum blev nationaliseret. Børglum var moderkloster for middelalderens skandinaviske præmonstratenserklostre.

Averbode sendte to af konventets medlemmer til Danmark, hvoraf pastor Josef Brems, senere skulle få dansk kirkehistorisk betydning som biskop. I 1904 blev det katolske sogn, Sankt Norberts Sogn, oprettet i Vejle. Samtidig blev Vejle hjemsted for Averbodes kommunitet i Danmark frem til 2021, hvor Averbode trak sine konventsmedlemmer hjem og overdrog præmonstratensernes tilstedeværelse i Vejle til det tyske abbedi Hamborn i bispedømmet Essen.

Fra præmonstrantensersognet i Vejle oprettedes på opfordring af biskop Theodor Suhr, O.S.B. i 1962 en katolsk mission i Herning, som blev efterfulgt af oprettelsen af det katolske Sankt Peters Sogn i Herning i 1970. Dette sogn havde sognepræster fra præmonstratenserkommunitet i Vejle frem til 2008, hvorefter præmonstratenserne trak sig ud af sognet.

Averbodes kommunitet i Vejle bemandede gennem årene i perioder følgende kirker i Danmark:

• Esbjerg, Sankt Nikolaj Kapel (I & II)
• Fredericia, Sankt Knuds Kirke
• Frederiksberg, Sankt Lioba Kloster (benediktinerinder)
• Herning, Sankt Peters Kapel og senere Sankt Peters Kirke
• Horsens, Sankt Josefs Kirke
• Kolding, kapellet i Sankt Hedvig Søstrenes kommunitet
• Nyborg, Stella Maris Kirke
• Næstved, Vor Frue Kirke
• Randers, Jesu Hjerte Kirke
• Rudkøbing, Sankt Bendts Kapel
• Silkeborg, Vor Frue Kirke
• Vejle, Sankt Norberts Kapel og senere Sankt Norberts Kirke
• Aabenraa, kapellet på Sankt Hedvig Søstrenes Sct. Ansgar Klinik

Af de nævnte kirker har Averbode gennem Sankt Norberts Stiftelse været ejer af Sankt Norberts Kirke, Sankt Peters Kapel og Stella Maris Kirke.

Byen Vejle blev centrum for Averbodes aktivitet i Danmark. Kommunitetet ved Sankt Norberts Kirke forblev at være en del af konventet i Averbode, og skal betragtes som et langvarigt lån af mandskab til den katolske mission i Danmark efter reformationen. Kommunitetet i Vejle arbejdede på flere fronter på denne missionsmark. I Vejle samarbejdede man med to kvindelige ordenssamfund: Sankt Josephsøstrene af Chambery og Mariasøstrene (fra Berlaar i Belgien). Sammen grundlagde de en række katolske institutioner, der oprindeligt var tænkt som missionsredskaber: Den endnu eksisterende Sct. Norberts Skole (1905), Mariasøstrenes Børnehave (1927) i 2009 indfusioneret i Sct. Norberts Skole og Sct. Maria Hospital (1913 -1994).

I alt 31 medlemmer af Averbodes konvent har tilbragt kortere eller længere perioder i kommunitetet i Vejle i perioden 1903 – 2021 (foruden to præmonstratensere fra abbedierne Postel og Tongerlo i Belgien). I alt har Averbode haft ansvaret for 24 præster, en permanent diakon og otte lægbrødre i Danmark frem til 2021, hvor det tyske abbedi Hamborn overtog præmonstratensernes tilstedeværelse i Danmark. Flertallet af disse præmonstratensere fik deres teologiske uddannelse i Averbodes interne uddannelsesprogram og blev også præsteviet i abbediet. En enkelt af disse præmonstratensere var dansker: Pastor Jan Felix Maria Josef Ballin (1900 – 1974), søn af den jødisk-katolske kunstner Mogens Ballin .

I byen Vejle har Averbodes kommunitet haft en markant indflydelse gennem de tidligere nævnte institutioner, som præmonstratenserne lagde sogn til og skabte i samarbejde med ordenssamfundene Sankt Josephsøstrene af Chambery og Mariasøstrene (fra Berlaar i Belgien). Den slags institutioner har en lang rækkevidde, selv om de ikke nødvendigvis fungerer som de effektive missionsredskaber, som de oprindeligt var tænkt som. I tiden før 2. Vatikankoncil, betragtede den romerskkatolske kirke områder uden romerskkatolsk majoritet, som missionsmark. Men protestantiske præster tog i Danmark generelt kampen op, når katolikkerne i en by etablerede sig med kirke og tilhørende institutioner. Derfor kom det heller ikke til masseomvendelser til katolsk kristendom i eksempelvis Vejle. Men gennem årene konsoliderede Averbode-kommunitetets menigheder sig alligevel i både Vejle og i de andre byer, som man virkede i.

På det interne katolske plan har Averbodes kommunitet i Vejle spillet en stor rolle for Danmark og for Averbode selv:

I 1922 leverede kommunitetet den katolske overhyrde for den danske missionsmark, da sognepræsten ved Sankt Norberts Kirke, Josef Brems, blev udnævnt til apostolsk vikar for Danmark (inklusive Island frem til 1929). Pastor Brems blev bispeviet i klosterkirken i Averbode af ærkebiskoppen af Mechelen – den berømte kardinal Mercier. Brems blev titulær biskop af Roskilde (et signal fra paven om, at man så Danmark som en missionsmark, der skulle tilbageerobres fra protestantismen). Biskop Brems var apostolsk vikar for Danmark til 1938, hvorefter han på grund af helbredsproblemer nedlagde embedet og returnerede til Averbode, hvor han døde i 1958.

I 1967 leverede kommunitetet i Vejle Averbodes 50. abbed, da konventet valgte sognepræsten ved Sankt Norberts Kirke, Edward Stappers, til abbed. Abbed Stappers nedlagde embedet i 1987 på grund af helbredsproblemer, hvorefter han returnerede til kommunitetet i Vejle. Han døde i Averbode i 1999.

Endelig i 1975 leverede kommunitetet i Vejle den ansvarshavende redaktør for Katolsk Orientering. Biskop Hans L. Martensen, S.J. udnævnte sognepræsten ved Sankt Norberts Kirke, Willem Wuyts (1928 – 2012), til leder af det officielle katolske nyhedsorgan i Danmark. Pastor Wuyts beklædte posten frem til 1998. I forlængelse af denne udnævnelse fratrådte pastor Wuyts som superior for præmonstrantenserne i Danmark og sognepræst ved Sankt Norberts Kirke i Vejle, for i stedet at kombinere redaktørstillingen med sognepræsteembedet ved Sankt Peters Kapel i Herning. Han returnerede senere til Averbode.

Men også i et videre perspektiv har Averbodes kommunitet i Vejle sat et kulturelt aftryk:

Den katolske venstrepolitiker Erling Tidemann (1932 – 2015) indledte sin politiske karriere med en basis som skoleleder ved Sct. Norberts Skole i Vejle. Han endte som formand for Det Etiske Råd i 2000 – 2002.

En ansættelse på Sct. Norberts Skole var også afsæt for den katolske kunstner Nis Schmidt (1932 – 2025). Efter debuten på Den Frie Udstilling i 1961 fik han sin første udsmykningsopgave i Sankt Norberts Kirke i 1974. Blandt hans mindre kendte værker i Danmark er i øvrigt et pectorale og en embedsring til abbed Stappers af Averbode.

Endelig var Averbodes kommunitet i Vejle i stor stil importører af belgisk kunst til udsmykning af de kirker, som de havde ansvaret for. Et eksempel er præsten og maleren Frans Vervoort (1896 – 1976), som var en del af Vejle-kommunitetet i mange år. Som ung maler var han inspireret af den belgiske Jan Huet (1903 – 1976). Da pastor Vervoort var sognepræst ved Stella Maris Kirke i Nyborg, blev Jan Huet givet opgaven med apsisudmykningen i kalkmaleri i 1934 – 1935.

Kulturpåvirkning fra kirkelige miljøer kan også antage form af klar afstandtagen. Kunstneren Michael Kvium har både i interviews og i sin kunst givet udtryk for afstandtagen til sin katolske opvækst i Horsens. Det katolske sogn med den skole, som Kvium gik i, var veletableret da præmonstratenserne fra Averbode overtog sognet i 1972 – og Kvium var på det tidspunkt 17 år.

• Danmarks katolske kirker og kapeller efter 1536