Anthony Powell, 1905-2000, britisk romanforfatter og kritiker. I sine satiriske romaner fra 1930'erne spidder Powell elegant overfladiskheden i moderigtige bohemers udsvævende liv. Efter officerskarriere med udmærkelse under 2. Verdenskrig begyndte han i 1951 — med A Question of Upbringing — de fire "roman fleuve"-trilogier med fællesnavnet A Dance to the Music of Time (afsluttet i 1975 med Hearing Secret Harmonies), et sædeskildrende og anekdotemættet forfaldsepos, der med afslappet og kærlig ironi fokuserer på den over- og middelklasse med kunstneriske og intellektuelle ambitioner, som Powell selv er et produkt af. Powells memoirer i fire bind, To Keep the Ball Rolling (1976-82), er ligesom tolvbindsfiktionsværket britisk kulturhistorie gennem trekvart århundrede set fra en socialt privilegeret synsvinkel. Hans roman Venusberg (1932) foreligger på dansk under titlen Venusbjerget (1948).
Det sker
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Hizbollah
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.