America's Cup er en af sejlsportens mest prestigefyldte konkurrencer. Den er blevet sejlet siden 1851. Samtidig er pokalen det ældste internationale sportstrofæ, som er aktivt i brug og stadig tildeles efter samme grundlæggende regelsæt, Deed of Gift.
Oprindeligt Hundred Guineas Cup. Har også fået det venlige øgenavn The Auld Mug.
America's Cup. Newzealandske Emirates Team New Zealand og franske Areva Challenger kæmper før start om at opnå den bedste udgangsposition og for at påføre modparten en straf, der i matchrace altid eksekveres på vandet. Fotografiet er fra en af de mange opvarmningssejladser ved America's Cup 2007.
Den første sejlads fandt sted i 1851, hvor Royal Yacht Squadron i forbindelse med den første verdensudstilling The Great Exhibition inviterede udenlandske både til en kapsejlads rundt om Isle of Wight, hvor præmien var en sølvpokal kaldet Hundred Guinea Cup.
Den amerikanske skonnert America, bygget i New York, vandt kapsejladsen over mere end 20 britiske både overværet af Dronning Victoria og bragte pokalen hjem til USA. America var bygget radikalt anderledes end de britiske både med slankere skrog, lavere fribord, bedre vægtfordeling og større fokus, og dermed større fokus på fart.
Efter at Hundred Guinea Cup kom til USA, blev den omdøbt til America's Cup, opkaldt efter båden, ikke landet, og givet som evigt udfordringstrofæ via gavebrevet Deed of Gift.
I 1857 fastlagde ejeren af America, New York Yacht Club, de fremtidige spilleregler: pokalen skal altid kunne udfordres, én forsvarende klub mod én udfordrer, kapsejlads mellem nationer og stor frihed i båddesign. Dette dokument er stadig cuppens juridiske fundament.
America's Cup har siden også fået øgenavnet The Auld Mug pga. en blanding af udseende, alder og sejlerkultur. Det var især britiske sejlere, som begyndte at give den øgenavnet that auld mug, fordi det er en sølvkande med låg og hank og mere ligner et gammeldags øl- eller serveringskrus end et sportstrofæ.
Der indtrådte en periode på 132 år med amerikansk dominans, indtil cuppen i 1983 blev vundet af Australien.
America's Cup er stadig en af de mest prestigefyldte konkurrencer i sejlsporten, på lige fod med OL-sejlsport, The Ocean Race, Vendée Globe og SailGP.
Samtidig regnes America's Cup blandt verdens mest prestigefyldte sportsbegivenheder på linje med De Olympiske Lege, Wimbledon, Tour de France og Formel 1. Færre deltagere, ekstrem specialisering og et meget højt teknologisk niveau, gør America's Cup mindre folkelig, men meget højt respekteret. I sportshistorisk sammenhæng rangerer konkurrencen meget højt, men mere som en elitær økonomisk konkurrence end en massebegivenhed, selvom der arbejdes intenst på at gøre sejladserne mere medievenlige og mulige at TV-transmittere.
America's Cup. Båden fra det italienske syndikat Prada (tv.) og de to franske både fra Areva Challenger runder bundmærker i en opvarmningssejlads ved America's Cup i 2007.
America's Cup har helt fra starten i 1851 handlet om at bygge den hurtigste båd inden for reglerne. Der er ingen krav om ens både, og cuppen belønner innovation, designfordele og tekniske gennembrud. At vinde på teknik er lige så legitimt som at vinde på sejlads.
Cuppens "grundlov" Deed of Gift fastslog fra starten kun meget overordnede rammer: én mast, sejl som drivkraft og visse størrelsesbegrænsninger. Alt andet var åbent, hvilket har betydet, at hvis noget ikke er forbudt, er det tilladt – og det inviterer til ekstrem udvikling.
I nyere tid – især i perioden med foilende både (AC72, AC50 og AC72) – har America's Cup fået strammere, men selektive regler. De er ikke lavet for at ensrette bådene fuldstændigt, men for at kontrollere hastighed, sikkerhed og omkostninger, samtidig med at innovation stadig er mulig. De strammere regler omfatter nu f.eks. design-platform, foil-regler, energi- og styresystemer, sikkerhedsregler, vingesejl samt som noget helt nyt budget- og omkostningsstyring.
America's Cup sejles som et matchrace mellem forsvareren ("Defender") og udfordreren ("Challenger"). For at finde den rette udfordrer blandt de rivaliserende syndikater skal samtlige udfordrere sejle et matchrace, siden 1983 kaldt Louis Vuitton Cup, hvor vinderen skal møde forsvareren i den endelige finale, der består af i alt ni sejladser.
Det er ikke nødvendigvis indehaveren af trofæet, der forsvarer det; indehaveren finder i fællesskab med syndikater fra samme nation det bedst egnede syndikat til at forsvare trofæet.
America's Cup har altid ændret sig voldsomt, og det teknologiske niveau i dag er derfor ikke et brud med historien – det er kulminationen på den. America's Cup er teknologisk i dag, fordi den belønner innovation, tillader frihedsgrader og samtidig giver mulighed for at definere spillets rammer, så det ikke bliver for ekstremt og dyrt.
Fra 1851 til 1887 sejledes i skonnerter, siden i store sejlbåde med en vandlinje på 90 fod (27,43 m). Fra 1930 til 1937 sejledes i J-både, som var enorme, ekstremt dyre både, der krævede store mandskaber, hvilket gjorde klassen upraktisk på længere sigt.
Fra 1958 til 1987 sejledes 12-meterkølbåden. De var billigere, mere ensartede og gjorde det lettere for flere nationer at udfordre. Efter 2. verdenskrig har følgende nationer deltaget i i Louis Vuitton Cup og America's Cup: Australien, Canada, Frankrig, Italien, Japan, Kina, New Zealand, Schweiz, Storbritanien, Sverige, Sydafrika, Tyskland og USA.
Cuppen blev for første gang sejlet i forskellige konstruktioner i 1988. Det var det berømte og kontroversielle opgør, hvor USA stillede med en stor katamaran og New Zealand med en enorm monohullkølbåd. Det var første gang, der ikke var en fælles aftalt klasse efter 12-meteræraen.
Herefter kom der igen mere styr på reglerne for, hvilke “nye konstruktioner” der skulle anvendes:
Da man først fandt ud af at løfte båden fri af vandet og reducere modstand dramatisk vha. foils blev teknologisk udvikling uundgåelig.
Foiling kræver ekstrem præcision, aktiv styring og avancerede materialer (kulfiber, titanium), og det er ikke muligt at “holde det simpelt” længere, hvis man vil være konkurrencedygtig. Reglerne for de foilende både er en fin balance mellem fri innovation og hård kontrol, skabt for at gøre cuppen hurtig, spektakulær – men stadig menneskestyret.
De moderne America's Cup-både, AC50’ere, er en blanding af sport og højteknologi, og bådene er reelt flyvende strukturer (foils), styret af avanceret software og afhængige af aerodynamik og hydrodynamik. Holdene bruger CFD (computational fluid dynamics), vindtunneller, censorer og realtidsdata og simuleringer som i Formel 1, hvilket har gjort cuppen til sejlsportens Formel 1.
Fra 1851 til 1983 dominerede USA alle cups og vandt 24 gange i træk gennem de 132 år. Den sejrsrække blev først brudt i 1983, hvor de blev slået af Australia II, som havde en revolutionerende vingekøl med skipper John Bertrand.
USA genvandt herefter pokalen i 1987 i den aparte match mellem en kæmpe katamaran og en kæmpe kølbåd og herefter igen i 1992, hvorefter New Zealand har domineret cuppen.
1983 markerede en ny æra, hvor USA’s dominans blev brudt – vinderne siden har været:
New Zealand er det første ikke-amerikanske hold, der i cuppens historie har vundet den tre gange i træk.
De mest vindende skippere i America's Cup siden 1958 er:
Dennis Conner (USA) – 3 sejre
Russell Coutts (New Zealand) – 3 sejre
Jimmy Spithill (Australien) – 2 sejre
Peter Burling (New Zealand) – 3 sejre (den moderne AC-æra)
Den 38. udgave af America's Cup sejles i 2027 i Napoli, som vil være hjemmebane for det italienske team Luna Rossa. Det er Emirates Team New Zealand som skal forsvare cuppen, denne gang ikke på hjemmebane i Auckland.
Kampen om Louis Vuitton 38. America's Cup vil finde sted ’i skyggen af’ Vesuv og lige ved havnefronten i den pulserende by. Med en stolt arv og rig historie tilbyder Italien og Napoli Louis Vuitton 38. America's Cup en enestående oplevelse, som på den ene eller anden måde helt sikkert vil tilføje myten, besættelsen, rivaliseringen og innovationen i Americas Cup.
Jesper Bank er den eneste danske sejler, som har været skipper på America's Cup-både, hvortil han blev rekrutteret efter OL-guldet i matchrace i Sydney i 2000. Han var først på svenske Victory Challenge i 2003 som co-skipper/taktiker og herefter på tyske Team Internet Germany som skipper i 2007.
I 2007 deltog ligeledes en stor gruppe danskere på forskellige hold, i alt 18 danske sejlere, hvilket var et resultat af en lang periode med succesfulde danske sejlere i international matchrace siden starten af 1990'erne.
Ny EU-lovgivning strammer reglerne for katte- og hundeejere. Den ny lovgivning betyder blandt andet, at alle katte i EU skal være mærkede med en chip, der knytter dem til deres ejer.
Det britiske kongepar Charles 3. og Camilla er på statsbesøg i USA, hvor kongen blandt andet skal tale for Kongressen. Det er første gang siden 2007, at en britisk monark er på statsbesøg i USA.
For 40 år siden den 26. april 1986 fandt en af historiens værste kernekraftulykker sted i Tjernobyl i det nordvestlige Ukraine. Ulykkens omfang blev længe holdt hemmeligt af de sovjetiske myndigheder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.