America's Cup har altid ændret sig voldsomt, og det teknologiske niveau i dag er derfor ikke et brud med historien – det er kulminationen på den. America's Cup er teknologisk i dag, fordi den belønner innovation, tillader frihedsgrader og samtidig giver mulighed for at definere spillets rammer, så det ikke bliver for ekstremt og dyrt.
Fra 1851 til 1887 sejledes i skonnerter, siden i store sejlbåde med en vandlinje på 90 fod (27,43 m). Fra 1930 til 1937 sejledes i J-både, som var enorme, ekstremt dyre både, der krævede store mandskaber, hvilket gjorde klassen upraktisk på længere sigt.
Fra 1958 til 1987 sejledes 12-meterkølbåden. De var billigere, mere ensartede og gjorde det lettere for flere nationer at udfordre. Efter 2. verdenskrig har følgende nationer deltaget i i Louis Vuitton Cup og America's Cup: Australien, Canada, Frankrig, Italien, Japan, Kina, New Zealand, Schweiz, Storbritanien, Sverige, Sydafrika, Tyskland og USA.
Cuppen blev for første gang sejlet i forskellige konstruktioner i 1988. Det var det berømte og kontroversielle opgør, hvor USA stillede med en stor katamaran og New Zealand med en enorm monohullkølbåd. Det var første gang, der ikke var en fælles aftalt klasse efter 12-meteræraen.
Herefter kom der igen mere styr på reglerne for, hvilke “nye konstruktioner” der skulle anvendes:
- 1992–2007: IACC-både (International America’s Cup Class) – high-tech monohull kølbåde
- 2010: Multihulls – USA sejlede i en trimaran og Schweitz i en katamaran
- 2013: Foilende katamaran AC72 med gigantiske vingesejl
- 2017: Foilende katamaran AC50 med vingesejl – hurtigere end AC72
- 2021– nu: AC75 foilende monohuls med vingesejl
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.