Alba er en italiensk by i Piemonte 50 km sydøst for Torino med knap 31.000 indbyggere (2024). Byen er moderne med et velbevaret middelalderpræg. Den er kulturcentrum og hovedby i det kuperede distrikt Langhe samt et centrum for handel med rødvin, hvide trøfler og silke.

I romersk tid hed byen Alba Pompeia opkaldt efter Gnaeus Pompejus, som tildelte området nord for floden Po latinsk borgerret i 89 f.v.t. Alba Pompeia var kejser Pertinax' fødeby.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig