Adalbert Stifter var en tysksproget forfatter fra Østrig-Ungarn. Hans prosatekster er kendetegnede ved deres detaljerede naturskildringer, særprægede langsomhed og spændingen mellem en tilstræbt harmoni og voldsomme begivenheder og naturfænomener, som bryder ind denne orden.
Stifters forståelse af menneske, kultur og natur som ét sammenhængende skrøbeligt system gør ham til en tidlig repræsentant for økokritik.
Efter en opvækst i et landligt-småborgerligt miljø i det sydlige Bøhmen studerede Adalbert Stifter jura og senere matematik og naturvidenskab i Wien. Men han kastede sig snart over maleriet og begyndte at skrive, mens han klarede sig igennem som huslærer for Wieneraristokratiet.
Stifter var ikke politisk engageret, men havde progressive synspunkter på bl.a. kvinders rettigheder, social inklusion og uddannelse. Han skrev under på et bønskrift til regeringen om mere ytringsfrihed, men voldsudgydelserne under revolutionen i 1848 forfærdede ham. Han forblev tro mod det transnationale Habsburgske Monarki (fra 1866 Østrig-Ungarn), som han trods svagheder og politisk undertrykkelse så som et værn mod borgerkrig.
I 1850 fik han ansættelse som undervisningsinspektør og senere museumsinspektør i Linz i Oberösterreich. De sidste 15 leveår var overskygget dels af sygdom, familiær ulykke og depression, dels af det østrig-ungarske monarkis stadige svækkelse.
Adalbert Stifter debuterede 1840 med novellen "Der Condor", der senere sammen med 12 store fortællinger og noveller indgik i samlingen Studien (1844-1850). Herfra er fortællingerne ”Brigitta” og ”Abdias” oversat til dansk 2020, sammen med to af novellerne fra samlingen Bunte Steine (1853), ”Bjergkrystal” og "Granit".
Til Bunte Steine skrev han en berømt fortale, hvor han forsvarede sig mod samtidens kritik af, at han kun beskæftiger sig med små og ubetydelige ting. Her vender han den gængse målestok på hovedet, idet han i analogi til fysiske lovmæssigheder postulerer eksistensen af "den blide lov", som netop kan erkendes i de tilsyneladende ubetydelige naturfænomener og i menneskenes uheroiske omsorg for livets bevarelse.
Det er denne ”blide lov”, der i det store perspektiv er opretholder en fysisk og moralsk verdensorden til gavn for hele menneskeheden. Heri er Stifter sin tids arvtager af Johann Wolfgang von Goethes og Johann Gottfried Herders store humanistiske oplysningsprojekt.
Stifters fortællinger opbygger gerne en idyllisk lilleverden som forsvar imod naturens skræmmende sider, fx Alpernes isørken, og mod historiske katastrofer som pesten og krigen. Efter katastrofens indtræden indfinder der sig dog en ny og endog bedre ligevægt i forholdet mellem menneskene og mellem menneske og natur i den præcist beskrevne livsverden.
På denne måde gennemspiller Stifters tekster angsten for de ødelæggende og opløsende kræfter i mennesket selv, i historiens gang og i naturens egen dynamik, samtidig med, at de opstiller idyller af utopisk karakter –modeller for, hvordan psykologiske, økologiske, sociale og politiske konflikter kunne afbødes.
Romanen Der Nachsommer (1857, da. Sensommer 2022) er en dannelsesroman i Goethes ånd og viser tydeligt den utopiske vision om det gode liv.
Her opbygges på et landsted et arbejdsfællesskab mellem mennesker af forskellige klasser og mellem menneske og natur, hvor bæredygtig naturdyrkelse går hånd i hånd med dyrkelsen af kunst, kunsthåndværk og -restauration samt en kultivering af menneskets indre med henblik på en størst mulig harmoni.
Den enkeltes dannelse er således knyttet sammen til en etisk fordring om omsorg for omverdenen og eftertiden. I denne ideelle verden ’sker’ der stort set intet, fokus er ikke på plot og på sociale miljøskildringer, men på at synliggøre noget væsentligt, netop den ”den blide lovs” menneske- og naturbevarende dynamik.
Ligesom Der Nachsommer kan ses som et utopisk modbillede til kapitalisme, revolution og moderne fremmedgørelse kan også den historiske roman Witiko (1856-67) ses som kritik af samtiden: Med et stof fra middelalderen præsenteres her veje til ikke-voldelig konfliktløsning i en overnational struktur som modbillede til tidens krige og nationale konflikter.
Stifters samtidige stod i stigende grad uforstående over for den ekstreme langsomhed og dvælen ved detaljer, men filosoffen Friedrich Nietzsche lovpriste Stifters prosa og banede dermed vejen for en kanonisering af Stifters værk i det 20 århundrede.
En tendens til at læse Stifter ensidigt som fortaler et konservativt verdenssyn er siden 1960’erne blevet afløst af en fascination af de indre spændinger mellem idyl og katastrofe og det uudtalte bag Stifters ikke-psykologiserende fortællestil.
Allerede i 1949 kaldte Thomas Mann Stifter for »en af de mest mærkværdige, dobbeltbundede, hemmeligt dristige og forunderligt gribende fortællere i verdenslitteraturen.”
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.