AFP, Agence France-Presse, fransk nyhedsbureau med hovedkontor i Paris. Da AFPs forgænger Agence Havas (grdl. 1835) blev videreført under tysk kontrol 1940-44, oprettede frie franske et bureau i London, Agence française Indépendante, AFI, og et illegalt i Frankrig, Agence d'Information et de Documentation, AID. Ved befrielsen forenedes de to til det nye AFP, der efter bedste evne overtog Agence Havas' tidligere rolle. AFP leverer på kontrakt politiske, økonomiske og andre typer af telegramnyheder fra korrespondenter over hele verden. Det forsyner både andre telegrambureauer som fx det danske Ritzaus Bureau og mange landes større medier, fx Danmarks Radio. AFPs nyhedstjeneste er 6-sproget (fransk, engelsk, tysk, spansk, portugisisk, arabisk) og har en stærk stilling i de tidligere franske kolonier i Afrika og Asien samt i Latinamerika. Som Frankrigs nationale bureau sender AFP et uddrag af samme service til aviser og andre abonnenter i Frankrig, der desuden får et udvidet antal indenlandske nyheder. AFP virkede uden fast retlig status og med tilskud og pålæg fra regeringen indtil 1957, da bureauet blev til en uafhængig offentlig institution. Se også nyhedsbureau.
Det sker
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Hizbollah
Det israelske militær rykker frem i grænseområdet i det sydlige Libanon, hvor de ønsker at nedkæmpe den militante bevægelse Hizbollah. Hizbollah, der er finansielt støttet af Iran, sendte missiler mod Israel, efter landet begyndte et angreb på Iran den 28. februar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.