


BØRNENES
KLIMAMØDE
Billedkreditering: Anders Ekstrøm
Så er vi klar igen
For syvende år i træk danner Klimatorium – Danmarks internationale klimacenter – rammen om Børnenes Klimamøde, hvor elever fra 4-6. klasse bidrager med idéer til en grønnere fremtid. 300 elever er med som publikum, mens resten af landet følger med live fra klasseværelserne.
Se klip fra sidste år
To nye læringsuniverser fra Klimatorium

Plastikpirater
Plastikpirater tager eleverne med på en opdagelsesrejse i plastens verden over 4 tematiske øer: Plastoria, Søfugleøen, Lappelund og Kaptajn Fremtids Ø. Her undersøger vi, hvordan plast bliver til, hvordan vi bruger det – og hvilke udfordringer det skaber for natur og klima. Undervejs arbejder eleverne kreativt med genbrug, løsninger og innovation og udvikler deres egne idéer, som man kan vælge at sende ind til Børnenes Klimamøde.
Varighed: 6-24 lektioner (afhængig af valg af øer)
Se introvideo til Plastikpirater

Klimanauter
Klimatauter er en god introduktion til klima og grøn omstilling. Eleverne er blevet indkaldt til en rummission og bevæger sig gennem to temaer og udforsker klimaets store spørgsmål om bæredygtighed, klimaforandringer og fremtidens muligheder. Gennem undersøgelser, dialog og kreative missioner får de viden og redskaber til at tænke nyt og udvikle deres egne idéer, der kan præsenteres i klassen eller sendes ind til Børnenes Klimamøde.
Varighed: 4-10 lektioner (med mulighed for udvidelse)
Se introvideo til Klimanauter
To universer

Plastik Pirater anbefales til 5-6. klasse og er et mere dybdegående univers, mens Klimanauter anbefales til 4-6. klasse og kan bruges som en god introduktion til klimaforandringer, CO2 og grøn omstilling.

Begge universer er bygget op med interaktive figurer og videoer, hvor eleverne går ombord som enten Plastikpirater eller Klimanauter og bliver en aktiv del af fortællingen.

Begge universer kan afsluttes med et innovationsforløb, hvor eleverne ud fra en virkelig innovationsmodel (Double Diamond) omsætter viden til konkrete idéer og løsninger.
Børnenes Klimamøde
Showet foregår torsdag d. 4. juni fra 9.00-11.45 og bliver styret af Jonas Madsen, kendt fra MGP og DR Ultra, der vil invitere børn, eksperter og underholdning ind på scenen og styre eleverne gennem quizzer og afstemninger.
Det er gratis at deltage i Børnenes Klimamøde. Som en del af forberedelsen kan I arbejde med vores to digitale læringsuniverser og blive klogere på klimaet eller plastik. Klassen kan frivilligt indsende deres idéer og klimaløsninger via video og være med i konkurrence om årets Plastikpirat – og Klimanaut-løsning.
Glæd jer – det bliver en dag fuld af energi, kreativitet og klimahandling.
Tilmeld jer her

Start læringsforløb
Fra februar 2026 kan I bruge vores to nye universer, hvor elever kan arbejde med virkelighedsnære temaer og udtænke innovative løsninger.

Indsend videoer
Hvis I som klasse ønsker at indsende jeres egne plastik- og klimaløsninger, skal I uploade en kort video af jeres idé senest 26. maj 2026 via dette link.

Deltag d. 4. juni
Børnenes Klimamøde sendes live fra Klimatorium, og I kan som klasse følge showet live fra klasseværelset og deltage i quizzer og afstemninger.

Godt at vide
Har I ikke tid til at forberede jer før Børnenes Klimamøde, så fortvivl ikke. Klimamødet kan sagtens ses som et selvstændigt show – og kan også bruges som startskud til at arbejde videre med Plastikpirater.dk eller Klimanauter.dk bagefter.


Børnenes Klimamøde 2026 foregår torsdag d. 4. juni fra klokken 9.00-11.45.
Formiddagen byder på fire fag med klimafacts, quiz, underholdning og fejring af børns innovations- og handlekraft, hvor vi ser de mange gode idéer fra elever og kårer årets “Plastikpirat”- og “Klimanaut”-løsning.
Et mere detaljeret program er under opbygning.
09.00-09.30: Fag 1
09.30-09.40: Kort pause
09.40-10.20: Fag 2
10.20-10.40 – Pause (Hold frikvater)
10.40-11.10: Fag 3
11.10-11.15: Kort pause
11.15-11.45: Fag 4

Om Klimatorium
Klimatorium er Danmarks internationale klimacenter og arbejder i tæt samarbejde med forskere, virksomheder, kommuner og borgere i danske og europæiske projekter for at styrke klimatilpasning, bæredygtige løsninger og grøn innovation. Læringsuniverset Plastikpirater er udviklet som en del af projektet TREASURE. Siden etableringen i 2019 har Klimatorium haft særligt fokus på børn og unge og på at mindske klimaangst. Gennem Børnenes Klimamøde, læringsforløb og rundvisninger i Klimatorium inviterer vi skoler til at arbejde undersøgende og innovativt med klima.

Vi ses 4. juni
Fotos af vært Jonas Madsen
Billedkreditering: Anders Ekstrøm
Klimatorium
Havnen 8
7620 Lemvig
Kontakt os
Tlf. 51 64 37 10
bkm@klimatorium.dk
