Medlemsfora
Green Power Denmarks fora giver medlemmer mulighed for at mødes med ligesindede aktører, der deler samme forretningsinteresser, og diskutere de vigtigste muligheder og udfordringer inden for industri, vedvarende energi og infrastruktur.
Foto: Casper Dufour.
VE-Ejerforum er samlingspunkt for private ejere og interessenter inden for vedvarende energi, der ønsker at diskutere og bidrage til udviklingen af sektoren i Danmark. Med godt 1.000 medlemmer består forummet både af vindmøllelav, private ejere og personer med kommercielle samt almene interesser i vind- og solenergi.
Forummets primære formål er at sætte fokus på VE-ejernes interesser og samtidig sikre, at den producerede grønne energi udnyttes bedst muligt i energisystemet. Derfor arrangerer VE-Ejerforum løbende aktiviteter og events, der giver medlemmerne mulighed for at mødes og drøfte de mest relevante og presserende temaer inden for vedvarende energiproduktion.
VE-Ejerforums ledelse består af én forumleder og to viceforumledere, der i samarbejde med Green Power Denmark arbejder for at skabe de optimale forretningsvilkår og øge værdiskabelsen inden for vedvarende energi.
Ønsker du at høre mere om VE-Ejerforum, kan du kontakte Dorte Lindholm i Green Power Denmark på dli@greenpowerdenmark.dk.
Industriforum samler medlemmer i energisektorens industrielle værdikæde. Formålet er at skabe et fagligt rum, der bidrager til at sikre og dele fælles medlemsinteresser inden for bl.a. vindenergi og Power-to-X.
Forummet faciliterer hvert år adskillige aktiviteter, såsom møder og webinarer. Her har medlemmer bl.a. mulighed for at få dybere indsigt i den aktuelle industripolitiske agendaer, som kan påvirke forretningen - både i Danmark, EU og globalt.
Ønsker du at høre mere om Industriforum, kan du kontakte Kalle Lind Skipper i Green Power Denmark på kls@greenpowerdenmark.dk.
EjerForbrugerforum er et ledelses- og energipolitisk forum for medlemmer, hvis selskabsform bygger på forbrugerindflydelse. Forummet består af ca. 80 repræsentanter, og inkluderer både bestyrelsesledere, vicebestyrelsesledere og administrative direktører.
Forummets medlemmer udgør til daglig den øverste ledelse i de danske andelsejede energiselskaber, samt de energiselskaber, der er kommunalt ejede eller fungerer som erhvervsdrivende fonde.
EjerForbrugerforum mødes minimum tre gange årligt. Forumledelsen vælger hver gang et tema, der fx kunne være den nyeste energipolitik, ledelse af demokratiske virksomheder eller aktuelle emner i den grønne omstilling.
Forumledelsen sidder for en to-årig valgperiode og planlægger, samt afvikler møderne i samarbejde med sekretariatet. Ønsker du at høre mere om EjerForbrugerforum, kan du kontakte Ida Marie Behr i Green Power Denmark på imb@greenpowerdenmark.dk.
Vil du vide mere?
For at deltage i et forum skal du eller din virksomhed være medlem af Green Power Denmark og have relevante forretningsaktiviteter på området. Ønsker du at høre mere om vores fora eller medlemskaber, er du altid velkommen til at kontakte os på medlem@greenpowerdenmark.dk.