Dialogkort til fagfornyelsen

et værktøj til den didaktiske samtale

Fagfornyelsen træder i kraft ved skoleåret 2027/2028. Her får lærerne større frihed til at planlægge undervisningen. Det stiller samtidig nye krav til, hvordan læremidler vælges og anvendes. For at understøtte denne proces har CFU Danmark udviklet dialogkort til at tage fat på fagfornyelsen allerede nu. Dialogkortene er et praksisnært værktøj, der hjælper lærerteam med at tale kvalificeret om læremidler og undervisning.

Et fælles sprog om læremidler
Dialogkortene er udviklet af pædagogiske konsulenter ved CFU og har til formål at skabe en helhedsorienteret, strategisk og værdibaseret drøftelse af læremidler på skolen. Kortene hjælper lærere og ledelser med at undersøge, hvordan forskellige læremidler understøtter fagfornyelsens intentioner, og om de passer til den undervisning, man ønsker at udvikle lokalt.

Dialogkortene kan bruges direkte på de læremidler, som skolen allerede har til rådighed.

Udgangspunktet er et bredt læremiddelbegreb, hvor læremidler ikke står alene, men indgår i samspil med lærerens didaktiske valg, elevernes aktiviteter og andre materialer.

Fra intention til praksis
Dialogkortene omsætter fagfornyelsens overordnede intentioner til konkrete spørgsmål, som lærere kan bruge i fælles refleksion. Når et lærerteam arbejder med kortene, tager de typisk udgangspunkt i et konkret læremiddel og undersøger blandt andet:

    • Hvad læremidlet lægger op til i undervisningen
    • Hvilke faglige mål og arbejdsformer det understøtter
    • Hvad der eventuelt skal suppleres med for at skabe en varieret undervisning

På den måde hjælper kortene lærerne med at redidaktisere læremidler, altså tilpasse og kombinere dem, så de bedst muligt understøtter undervisningen.

Styrker den professionelle dialog
Når lærere arbejder med dialogkortene, bliver samtalen om læremidler ofte mere præcis og faglig. Kortene giver et fælles udgangspunkt for at vurdere materialer og kan være med til at flytte dialogen fra personlige præferencer til didaktiske overvejelser og fælles beslutninger.

Dialogkortene kan bruges fleksibelt – fx i fagteams, på pædagogiske dage eller i forbindelse med skolens arbejde med fagfornyelsen.

Vil du vide mere om CFU’s tilbud til dialogkortene?
Hvis du vil høre mere om dialogkortene og de muligheder, som CFU tilbyder til arbejdet med fagfornyelsen og dialogkortene på din skole, så kan du kontakte dit lokale CFU eller skrive til info@cfu.dk.

Vi tilbyder
Arbejdet med dialogkortene og fagfornyelsen kan se ud på mange måder. I boksene herunder kan du se tre bud på, hvordan samarbejdet med CFU om dialogkortene kunne se ud på din skole:

Workshop: Tag fat på samtalen om læremidler på din skole

Vi tilbyder en kortere workshop for ledelse, vejledere/ressourcepersoner eller den samlede personalegruppe, hvor CFU-konsulenter giver en intro til fagfornyelsen og læremiddelfaglighed - og faciliterer en proces med dialogkortene ift. læremidlers rolle i undervisningen:

Tag fat på samtalen om læremidler på din skole

Workshop af 2 timers varighed med 1 – 2 konsulenter.

Målgruppe: ledelse, vejledere og ressourcepersoner eller den samlede personalegruppe.

Inkl. 10 sæt dialogkort til din skole.

Indhold:

  • Kort intro til fagfornyelsens almendidaktiske grundlag
  • Fagligt spot på læremidlers rolle i undervisningen
  • Faciliteret proces med dialogkort i 3 runder
  • Afrunding og næste skridt

Pris:
Kontalt dit lokale CFU. Find kontakt info her

Ovenstående kan tilpasses netop jeres ønsker.

Pædagogisk dag om fagfornyelsen - inden de nye fagplaner

Vi tilbyder en pædagogisk dag for den samlede personalegruppe, hvor CFU-konsulenter går i dybden med det almendidaktiske grundlag i fagfornyelsen og faciliterer en proces, der gør jer klar til fagfornyelsen. Der arbejdes med dialogkortene i en kreativ proces, hvor deltagerne redikaktiserer og udvider eksisterende læremidler fra skolen, så de peger frem mod en mere varieret og alsidig undervisning.

Pædagogisk dag om fagfornyelsen - inden de nye fagplaner rammer

Tag fat om almendidaktiske og pædagogiske drøftelser på jeres skole.

Pædagogisk dag af 6 timers varighed med 2 CFU konsulenter.

Målgruppe: samlet personalegruppe.

Inkl. 10 sæt dialogkort.

Indhold:

  • Oplæg om fagfornyelsens almendidaktiske grundlag med afsæt i didaktiske pejlemærker og principper om varieret og alsidig undervisning.
  • Spot på udvalgte temaer efter aftale
  • Tag temperaturen på egen skole, når nu fagfornyelsen banker på
  • Fagligt spot på læremidlers rolle i undervisningen
  • Faciliteret proces med dialogkort i to runder
  • Kreativ proces, hvor vi bygger læremidler, redidaktiserer og udvikler varieret og alsidig undervisning

Pris:
Kontalt dit lokale CFU. Find kontakt info her

Ovenstående kan tilpasses netop jeres ønsker.

Udviklingsforløb: Den professionelle læringsdialog med afsæt i fagfornyelsen

Vi tilbyder et udviklingsforløb over længere tid for ledelse/vejledere /ressourcepersoner. Her kan laves afprøvninger i praksis med kollegaer, som kan foregå mellem 3 – 4 kursusgange. I dette forløb er et særligt fokus på at udvikle den professionelle læringsdialog eller didaktiske samtale på skolen:

Den professionelle læringsdialog på skolen med afsæt i Fagfornyelsen

Læremidler som motor for skoleudvikling.

Skoleudviklingsforløb over 4 gange i løbet skoleåret med en konsulent (10t).

Målgruppe: ledelse, vejledere og ressourcepersoner.

Indhold:

  • 1. gang:
    Intro til fagfornyelse, proces om læremidler og dialogkort. Fagligt spot på kulturforandring og skoleudvikling. Aftaler om afprøvninger i praksis (3 t)
  • 2. gang:
    Videndeling og ny viden. Faglige spots på vejledningsteori og procesfacilitering. Aftaler om afprøvninger i praksis (3 t)
  • 3. gang:
    Læremidlers rolle i undervisningen. Faglig spot på udvikling og redidaktisering af læremidler. Aftaler om afprøvninger i praksis (3 t)
  • 4. gang:
    Opsamling, evaluering og næste skridt (1 t, evt. online)

Pris:
Kontalt dit lokale CFU. Find kontakt info her

Ovenstående forløb kan tilpasses netop jeres ønsker.