Svaret på samfundets største udfordringer er os alle sammen
Vi er Nordens førende rådgivere i demokrati og deltagelse
Vi tror på borgerne og den innovationskraft, der bor i et meningsfuldt samspil mellem system og borgere – som løsningen på vores samfunds største udfordringer.
Vi giver flere mulighed for at påvirke eget liv og det samfund, de er en del af. Vi bringer flere stemmer, perspektiver og ressourcer i spil, når vi skal udvikle løsninger og svar på de problemer, vi står overfor. Vi skaber løsninger, der er drevet af deltagelse.
Manifest for en bedre demokratisk fremtid
Vi tror på, at en anden og bedre demokratisk fremtid er mulig. Alt for længe har vi taget demokratiet for givet og forsømt at forny det. Der ligger en stor opgave foran os med at udvikle demokratiet – for at bevare det for de næste generationer.
Vi har opsat 10 guidende principper for en bedre demokratisk fremtid.
Vores ydelser
We Do Democracy er førende nordiske ekspertrådgivere i demokrati og deltagelse. Vi udvikler demokratiformater, som aktiverer samfundets kollektive intelligens, og sikrer tværgående løsninger, der er drevet af deltagelse. Vi bygger vores rådgivning på førende international viden og praksis.
Vi er demokratiets profesionelle samarbejdspartner for kommuner, politiske organisationer, medlemsorganisationer, fonde, virksomheder og organisationer – der er optaget af at styrke demokrati og deltagelse.
Vores ydelser er drevet af vores dybe faglighed og engagement i at skabe mere og bedre demokrati.
Hver generation er forpligtet til at forny og revitalisere demokratiet og vores fælles deltagelsesformater – i takt med tiden. Vi bidrager professionelt og innovativt. Og vi ønsker, at flere skal være med.
Deliberativt demokrati
Deliberative borgerting, borgersamlinger og borgerpaneler er en deltagelsesmetode, der kan bruges til at lade repræsentative borgere udvikle anbefalinger på komplekse problemstillinger på et oplyst grundlag. Tilgangen giver beslutningstagere øget demokratisk legitimitet, og et stærkere mandat til at træffe modige og langsigtede beslutninger. Vi er Danmarks førende deliberative rådgiver, med størst erfaring og ekspertise i både at organisere og facilitere borgerting og borgersamlinger.
Deltagelsesstrategi
Dem, der skal drive forandringerne, skal eje forandringer. For at skabe bæredygtige løsninger og beslutninger, skal flere være med ombord til at lave dem. Men hvordan inddrager man flere og bredere, end dem vi plejer at høre? Hvordan sikrer man, at flere forskellige perspektiver bliver hørt? Vi designer inkluderende deltagelsesstrategier og -processer, der trækker på den førende viden og international best practise.
Demokrati & innovation
Demokratiinnovation dækker over nye måder at lave, udvikle og forstå politik på. Det flytter grænserne for, hvordan politiske beslutninger tages, og tester nye metoder for samskabelse, politikudvikling, deltagelse og implementering. We Do Democracy designer og rådgiver om metoder for demokratisk fornyelse i både forenings-, erhvervs-, medarbejder- og medlemsdemokrati såvel som de institutionelle demokratiske institutioner.
Repræsentation
Kæmper du med en skæv eller smal repræsentation i jeres medlemsorganisation, politiske udvalg, bestyrelse eller når i møder borgerne? Med en klar strategi for repræsentation undgår vi, at smalle særinteresser eller ‘tordensskjolds soldater’ tager styringen på bekostning af det brede fællesskab. Reel repræsentation kan samtidigt sikre legitimitet og opbakning til beslutninger.
Facilitering og forandringsledelse
Vi er førende ekspertrådgivere i at designe og drive nærmest alle typer processer, der kræver medejerskab i løsningerne. Både lange, store og komplekse processer og de helt nære og korte sprint. Vi anvender en velafprøvet, åben, interaktiv, visuel og resultatorienteret faciliteringspraksis, der sikrer medejerskab og fremdrift.
Omstilling og borgerinddragelse
Vi står overfor komplekse omstillinger og udviklinger af vores samfund, landskab og fællesskaber, der desværre ofte ender i polariserede samtaler, NIMBY-bevægelser og politisk handlingslammelse, der graver kløft mellem system og borgere. Stadig flere slår sig på demokratiet, når der laves byudvikling, mobilitet, vedvarende energi, klimatilpasning, energiforsyning eller kystsikring. Men der er en anden vej og i We Do Democracy er vi specialister i de dilemmafyldte og svære samtaler!
Viden og foredrag
Vi er altid optaget at bringe den nyeste viden til Danmark og bringe vores egen ekspertrådgivning i spil – så flere kan mere! Vi deler vores viden ved faglige arrangementer med vores samarbejdspartnere og inviteres løbende til at bidrage med keynotes og foredrag, der inspirerer andre til at styrke deltagelsen og demokratiet i deres egne arenaer.
Opdag vores programmer
Vi samarbejder med organisationer, vidensinstitutioner, aktivister, partier og mennesker, der ønsker at tage tydelig del i udformningen af den verden, vi er en del af.
Udvalgte cases
Ung Klimahandling i Vejle Kommune
Hvordan kan en kommune skabe stærke grønne fællesskaber blandt unge? Sammen med Vejle Kommune og Grønt Forum udviklede We Do Democracy tre konkrete pilotprojekter, der skal give unge en tydelig rolle i byens grønne omstilling.
Egedal Borgersamling – klimatilpasning med borgerne
Borgernes hverdagserfaring er nøglen til at udvikle klimatilpasning og omstillinger af vores landskab, der ikke blot fungerer teknisk, men også skaber medejerskab. Største danske borgersamling om klimatilpasning i et partnerskab mellem Egedal Kommune og Novafos giver grønt lys til handling.
Nærdemokrati i Nordvest – unges stemmer for byens fremtid
Nabofællesskabet RENTEN Transition Nordvest er gået sammen med We Do Democracy om at kortlægge unge mennesker i Nordvests håb, drømme og bekymringer for bydelen – og for at tydeliggøre det lokale handlerum for unge.
Ny model for Demokratisk Impact
Efter mere end to års intens udviklingsarbejde lancerer TrygFonden, Analyse & Tal og We Do Democracy et nyt måleværktøj, der sætter fokus på effekten af vores deltagelse i demokratiet. Måleværktøjet er udviklet til at vi alle sammen kan blive klogere på hvilken effekt deltagelse har i demokratiet og er udviklet med afsæt i en fælles nordisk...


