Poul Isbak

Poul Isbak arbejdede i begyndelsen af 1970erne med menneskefigurer i en stiliseret naturalisme. Inspireret af Willy Ørskovs skulpturelle eksperimenter forlod Isbak menneskefiguren til fordel for nonfigurative, organiske former, udført i forskellige typer sten, dog stadig med udgangspunkt i naturiagttagelsen. I formen huggede Isbak spor efter mennesker, dyr og insekter, som i Tredelt skulpturgruppe med 55 enkeltdele. I Skulptur i 4 dele ses bløde, bølgende former, der kan opleves som vindens indvirken på sand og vand. I skulpturer fra midten af 1980erne er bevægelse udtrykt ved, at en form kiler sig ind over andre formdele, og derved sætter en proces i gang. Under et ophold i Pompei 1980 vendte Isbaks interesse sig påny mod søjler, som han havde arbejdet med tidligere, samt trapper og stole. Det nonfigurative blev forladt til fordel for inspiration fra klassisk kunst. Knækket søjle viser oplevelsen af antikkens fragmentariske arkitektur. Mens Skulpturgruppe af søjler med glat tilspidset granitskaft og kapitæler i bemalet aluminium er en nyfortolkning. Isbaks stol- og sofaskulpturer formes med aftryk af slid, hvor de rundede former og det taktile i overfladen bliver en væsentlig del af udtrykket. I skulpturgruppen Bord, stol og bøger er det desuden tingenes kæmpeformat, samt stenens forskellige farver og strukturer, der giver kunstnerisk særpræg. I Tanker om en bro ses Isbaks sans for at få forskellige granittyper til at arbejde sammen til en helhed dannet af bropiller, overligger og top, der giver associationer til blå himmel og skyformationer. Isbak holder af den håndværksmæssige proces under tilblivelsen af skulpturerne, som han udfører egenhændigt.