Jacob Coning

Jacob Coning, som var broder til den kendte maler Philip Koninck, kom til København fra Amsterdam i 1676. 27. maj samme år klagede han til kongen over at være blevet forulempet og bestjålet af medlemmer af malerlauget. Den 9. marts 1677 bad han kongen om beskærmelse, og fik 30. april samme år kongelig bevilling på at leve som fri kunstner, uafhængig af malerlauget. Fra 1680 arbejdede han for hoffet. Kontakten hertil kan være formidlet gennem hans hustru, som var kammerpige hos dronning Charlotte Amalie. Han malede fortrinsvis prospekter og portrætter, men udførte også håndværkspræget arbejde som forgyldning af rammer m.m. 3. september 1682 tog han sin fætter Daniel Danielsz. Coning i lære. Denne stak imidlertid af fra pladsen, men blev senere en kendt blomstermaler i England. I 1698- 99 var Coning med kongelig understøttelse i Norge for at male prospekter til Frederiksberg Slot. Den 6. oktober 1701 indsendte han sammen med Thomas Quellinus, Hendrik Krock, Wilchen Riboldt, Otto de Willarts og Georg Saleman et forslag til kongen om oprettelsen af et kunstakademi. Trods kontakten til hoffet var hans økonomi dårlig. I 1697 fik han kongelig bevilling til at bortlodde sine billeder, og i 1711 ansøgte han uden held om tilladelse til det samme. I 1719 holdt han auktion over sine malerier. Sine sidste år tilbragte han i den reformerte menigheds fattighus i St. Kongensgade. Coning var en af de første malere i Danmark som specialiserede sig i prospekter, hvor han videreførte traditionen fra hollandsk landskabsmaleri. Hans omhyggeligt udførte landskaber har stor kulturhistorisk og topografisk betydning. Han var desuden en habil portrætmaler og havde et betydeligt, adeligt publikum. Der er aldrig gjort forsøg på at indkredse hans portrætproduktion og sandsynligvis er der mulighed for flere tilskrivninger. Han er ofte blevet nedvurderet, ikke mindst som kolorist.