Fleksibelt elforbrug kan give store gevinster for samfundet, når vi flytter noget af forbruget væk fra de tidspunkter, hvor elnettet er mest presset. Det er hovedkonklusionen i to nye rapporter, der sætter spot på, hvorfor forbrugsfleksibilitet kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. 

Den ene rapport fra CIP Foundation undersøger de strukturelle rammer, potentialer og samfundsøkonomiske gevinster ved fleksibelt elforbrug. Her peger rapporten blandt andet på, at en gennemsnitlig husstand kan spare op mod 11.000 kroner om året ved at flytte sit forbrug til de tidspunkter, hvor prisen på strøm er lavest.  

Mjølner har sammen med Alexandra Instituttet bidraget med den anden rapport ‘Et grønnere og mere fleksibelt elforbrug’, der går tættere på det digitale fundament, som skal gøre fleksibiliteten mulig i praksis. Her har vi analyseret de digitale løsninger og tekniske forudsætninger, der kan aktivere forbrugsfleksibilitet på tværs af elbiler, solceller, husstandsbatterier og varmepumper. 

Leverandører af fleksibilitetsydelser lykkes faktisk allerede i dag med at styre mange forskellige fleksible enheder og anvender forskellige tekniske arkitekturer til at håndtere data- og teknologiudfordringer. Til gengæld viser analysen, at de forskellige fleksibilitetsløsninger optimerer på forskellige parametre.  

Styringslogikken for de enkelte enheder er ikke designet til at blive koordineret på tværs. Det skaber kort sagt et hjem fuld af enheder, der hver især optimerer efter egne mål, men ikke nødvendigvis efter pris eller elnettets behov for fleksibilitet. Når enhederne ikke er koordineret, risikerer de endda at modarbejde hinanden. 

Hvad gør man så? 

8 anbefalinger til en robust skalering af forbrugsfleksibilitet – kort fortalt

Analysen viser, at der er et stort potentiale i at gøre det lettere at koble mindre, fleksible enheder på energisystemet – til gavn for både forbrugerne og elnettet. 

Men teknisk integration kan ikke stå alene. Anbefalingerne skal også ses i lyset af tre vigtige hensyn: digital suverænitet, cybersikkerhed og risikoen for teknologisk forældelse. 

Derfor kan en række gode principper for teknologiudvikling skabe fundamentet for de mere tekniske anbefalinger: 

1. Undgå at blive afhængige af enkelte leverandører 
   Varmepumper, batterier og elbiler er ofte afhængige af producenternes egne cloudløsninger og lukkede styringssystemer. Det kan skabe afhængighed af enkelte leverandører og gøre løsningerne sårbare, hvis teknologien, servicen eller leverandøren ændrer sig. Derfor bør markedet understøtte flere leverandører, åbne løsninger og reel mulighed for at skifte leverandør. 

2. Prioritér europæiske og åbne løsninger, hvor det er muligt
   Europæiske aktører og open source-løsninger kan være med til at styrke digital suverænitet og reducere afhængigheden af enkelte udenlandske teknologileverandører. Det kræver dog, at løsningerne reelt kan drives og videreudvikles uafhængigt – ikke blot videresælger lukkede tjenester fra andre.
3. Giv bedre mulighed for lokal styring og frakobling
   Enheder bør så vidt muligt kunne fungere uden konstant forbindelse til producentens cloud eller fjernstyring. Åbne API’er, lokale styringsmuligheder og dokumenterede integrationsflader gør det lettere at bevare kontrollen, også hvis en cloudtjeneste ændres, lukkes eller ikke længere er tilgængelig.
    
4. Skab større transparens om teknologiafhængigheder 
   Mange forbrugere, kommuner og andre professionelle aktører har ikke nødvendigvis overblik over, hvilke afhængigheder og cyberrisici, der følger med en løsning. Derfor kan uafhængige audits og tydelig dokumentation gøre det nemmere at vælge robuste løsninger og undgå skjulte afhængigheder. 

5. Tænk længere end den næste softwareopdatering 
   Mange fleksible enheder har en levetid på 10-20 år, mens software, cloud-API’er og kommunikationsstandarder kan ændre sig langt hurtigere. Derfor skal løsningerne bygges, så de kan opdateres, vedligeholdes og integreres med nye systemer over tid.

6. Gør det lettere at koble løsninger sammen 
   Hvis forbrugsfleksibilitet fra mindre enheder skal skaleres, er der brug for mere fælles og standardiserede integrationsprotokoller. Det vil gøre det lettere for leverandører at udvikle løsninger, der fungerer på tværs af forskellige brands og typer af enheder.

7. Byg sikkerhed og robusthed ind fra begyndelsen 
   Når flere mindre enheder kobles sammen og kan styres fleksibelt, bliver cybersikkerhed endnu vigtigere. Derfor bør der være klare krav til adgangsstyring, databeskyttelse, sikre opdateringer, netværksadskillelse og dokumenteret systemrobusthed.

8. Brug europæiske standarder og initiativer aktivt 
   Europæiske initiativer, fælles standarder, dataformater og protokoller kan være med til at skabe mere åbne og interoperable løsninger. Jo flere aktører der bruger dem, desto større værdi får de for markedet som helhed. 

 
Det danske elnet er ingen ø 

Når Danmark skal styrke forbrugsfleksibiliteten, bør vi se ud over vores egne grænser. Mange af de tekniske rammer og markedsprincipper, der skal få fleksible enheder til at spille sammen med energisystemet, er allerede under udvikling internationalt – ikke mindst i EU. Derfor er det vigtigt, at danske løsninger bygges, så de kan passe ind i de fælles europæiske spor, frem for at ende som isolerede systemer, der senere skal laves om. 

Det stiller krav til den måde, vi designer de digitale services på. De skal kunne justeres og videreudvikles, når lovgivning, standarder og teknologier ændrer sig. Ellers risikerer vi at låse os fast i løsninger, der hurtigt bliver dyre at vedligeholde eller svære at koble sammen med resten af markedet. 

Samtidig peger analysen på, at næste skridt ikke først og fremmest handler om mere data. Det handler i højere grad om bedre fælles spilleregler for, hvordan enheder, styringssystemer, fleksibilitetsleverandører og energisystemet kan tale sammen. Her bliver standardisering, interoperabilitet og åbne integrationsmuligheder afgørende. 

De elektriske små enheder, vi har i hjemmene, kan ende med at spille en stor rolle i fremtidens elnet. Men det kræver, at løsningerne fra begyndelsen udvikles med blik for sikkerhed, digital kontrol og lang levetid. 

Læs mere i de to rapporter

Forbrugsfleksibilitet som fundament for den grønne omstilling

CIP Foundations rapport præsenterer indsigter og anbefalinger fra et omfattende analyseprojekt med formålet at beskrive muligheder og barrierer for at aktivere forbrugsfleksibilitet helt ude på villavejene. Rapporten kommer med 10 anbefalinger for at fremme forbrugsfleksibilitet i den danske elnet. Læs rapporten her.

Et grønnere og mere fleksibelt elforbrug

Mjølner Informatics har i samarbejde med Alexandra Instituttet analyseret de digitale løsninger, der kan aktivere forbrugsfleksibilitet på tværs af elbiler, solceller, husstandsbatterier og varmepumper. Der findes allerede digitale løsninger, men landskabet er fragmenteret og det fulde potentiale bliver langt fra udnyttet i dag. Rapporten indeholder 8 generelle anbefalinger til at fremme fleksibilitet, sikre digital suverænitet og cybersikkerhed samt undgå teknologisk forældelse. Derudover rummer rapporten 7 tekniske anbefalinger, der peger på konkrete tiltag til at fremme forbrugsfleksibilitet i praksis. Læs rapporten her.

Vi hjælper aktører i energi- og forsyningssektoren med at udvikle digitale løsninger, der styrker drift, overvågning, integrationer og markedsprocesser – og som kan skaleres i takt med den grønne omstilling.

E-mail

Telefon

Mange energi- og forsyningsvirksomheder har de senere år løftet deres arbejde med cybersikkerhed betydeligt. Men i takt med at data, integrationer og digitale værktøjer rykker tættere på den fysiske drift, opstår en ny ledelsesudfordring:

Hvordan skaber man sikkerhed, når IT- og OT-systemer ikke længere kan tænkes hver for sig?

Netop det spørgsmål fylder mere og mere i energi- og forsyningssektoren, hvor digitale løsninger i stigende grad bliver en del af den kritiske drift. Og i takt med at afhængighederne mellem IT og OT vokser og får større betydning for den kritiske drift, bliver det tydeligt, at klassiske IT-greb ikke altid fungerer efter hensigten i OT-miljøer.

Tværtimod kan sikkerhedstiltag, der giver god mening i administrative systemer, skabe nye problemer, når de flyttes direkte over i produktion og drift.

Perspektiverne i indlægget bygger på erfaringer og anbefalinger fra Mjølners domæneeksperter inden for energi- og forsyningssektoren, Jakob Hviid og André Bryde Alnor, samt vores partner Jørgen Hartig fra SecuriOT.

I et tidligere indlæg har vi samlet 5 konkrete råd til ledelsen om OT-sikkerhed. Det kan du læse her.

I dette indlæg fokuserer vi på 3 klassiske fejl, ledelsen bør undgå, når IT og OT mødes.

1. At behandle OT som almindelig IT-sikkerhed

Den første fejl er at antage, at OT kan sikres med den samme værktøjskasse, som man bruger i IT.

Det virker umiddelbart logisk. Hvis noget handler om cyber, må IT-sikkerhed være det naturlige svar. Men der er en afgørende forskel: i IT handler sikkerhed typisk om at beskytte data, brugere og systemer. I OT handler sikkerhed i høj grad om at holde driften kørende, sikre oppetid og undgå, at fejl eller angreb får fysiske konsekvenser.

OT-sikkerhed er altså ikke kun et spørgsmål om at beskytte sig mod malware eller uautoriseret adgang. Det handler også om at sikre, at virksomheden kan fortsætte sin drift, når noget går galt:

Det er en afgørende forskel. For hvor IT-sikkerhed ofte tager udgangspunkt i adgang, data og systembeskyttelse, tager OT-sikkerhed i høj grad udgangspunkt i driftens evne til at fortsætte – også når noget fejler.

Jakob Hviid, Senior Solution Architect hos Mjølner, peger på den samme grundlæggende forskel mellem de to verdener. Hvor IT ofte kan reagere på en hændelse ved at lukke ned, isolere eller ændre systemer hurtigt, er præmissen en anden i OT:

Jørgen peger på, at klassiske IT-krav kan skabe nye risici, hvis de overføres direkte til OT. Han nævner et eksempel fra en virksomhed, hvor en streng passwordpolitik også blev gjort gældende på produktionslinjen, så operatører i treholdsskift skulle logge ind med lange passwords på et HMI-interface. I en administrativ IT-kontekst kan det virke fornuftigt. Men i en driftssituation, hvor der skal handles hurtigt, kan det få den modsatte effekt:

Jørgens pointe er enkel: Et stærkt passwordkrav kan være fornuftigt i et administrativt system, men skabe en ny risiko i en kritisk driftssituation, hvor en operatør skal kunne reagere hurtigt. Når en sikkerhedskontrol designes ud fra IT-logikken alene, kan den komme i konflikt med OT’s virkelighed.

Det betyder ikke, at klassiske IT-kontroller er forkerte. Men det betyder, at de ikke kan kopieres direkte over i OT uden at blive vurderet i den rette kontekst.

For ledelsen er læringen klar: Sikkerhed i OT skal vurderes ud fra konsekvensen for drift, oppetid og fysisk sikkerhed – ikke kun ud fra, om kontrollen ser rigtig ud på papiret.

2. At undervurdere, hvordan integration mellem IT og OT ændrer risikobilledet

Den anden fejl er at se integration mellem IT- og OT-systemer som en ren gevinst.

I praksis giver integration store fordele. Data fra anlæg og drift kan bruges til analyse, planlægning, fejlhåndtering, beslutningsstøtte og optimering. Det er en vigtig del af sektorens digitale udvikling.

André Bryde Alnor, Energy Solution Strategist hos Mjølner, fremhæver netop, at flere og flere digitale løsninger i dag bygger på data fra driften:

Det skaber store muligheder. Men det skaber også nye afhængigheder.

Når flere systemer, leverandører og forretningskritiske processer hænger sammen, bliver risikobilledet mere komplekst. En beslutning om digitalisering er derfor ikke kun en teknisk beslutning. Det er også en ledelsesbeslutning om risiko, ansvar og robusthed.

For André er det centrale spørgsmål derfor, hvordan virksomheder kan høste gevinsterne ved moderne arkitektur og bedre beslutningsstøtte uden at svække sikkerheden:

Digitaliseringen skal med andre ord ikke bremses. Men den skal ske med blik for de nye afhængigheder, den skaber.

Det gælder for eksempel leverandøradgange, fjernsupport, dataudveksling og andre forbindelser, som er etableret for at understøtte effektiv drift.

Det er en vigtig pointe for ledelsen. For mange af de løsninger, der skaber værdi i hverdagen, kan samtidig åbne for nye sårbarheder.

Jørgen peger for eksempel på, hvordan eksterne leverandørforbindelser ofte opstår af helt legitime grunde: hurtigere support, mindre nedetid og mere stabil drift. Problemet er ikke intentionen. Problemet er, at løsningen også kan skabe en ny vej ind i OT-miljøet.

Derfor bør ledelsen ikke kun spørge, hvilke digitale muligheder integrationen giver. Man bør også spørge:

• Hvor mødes IT og OT hos os?
• Hvilke forbindelser og afhængigheder har vi?
• Hvilke praktiske genveje i driften er potentielle angrebsflader?
• Hvad gør vi, hvis en vigtig forbindelse, leverandør eller løsning pludselig ikke virker?
  

3. At placere ansvaret i én silo

Den tredje fejl er organisatorisk.

Når OT-sikkerhed får mere opmærksomhed, opstår det naturlige spørgsmål: Hvem har ansvaret?

Og her ser mange organisationer den samme tendens. Ansvaret bliver lagt i én funktion – ofte der, hvor ordet “sikkerhed” allerede findes. Men hvis OT-sikkerhed placeres for snævert, risikerer virksomheden at placere opgaven hos nogen, der kun forstår den ene halvdel af problemet.

André Alnor siger det meget direkte:

Det er netop udfordringen i krydsfeltet mellem IT og OT. En klassisk IT-sikkerhedsfunktion kan være stærk i cyberdiscipliner, adgangskontrol og netværksbeskyttelse – men mangle det nødvendige greb om drift, beredskab og fysisk infrastruktur. Omvendt kan en driftsfunktion have stærkt fokus på oppetid og kontinuitet, men ikke nødvendigvis være rustet til at håndtere de cybertrusler, der følger med digitalisering og integration.

“Broen” mellem IT og OT er ikke noget, man bare kan hente ned fra hylden. Den skal bygges organisatorisk.

For ledelsen betyder det, at OT-sikkerhed ikke bør reduceres til et rent IT-anliggende eller et rent driftsmæssigt spørgsmål. Det kræver en struktur, hvor nogen har mandat til at samle perspektiverne, koordinere indsatsen og løfte de rigtige risici til ledelsen.

Men ansvaret må ikke blive en silo. Det skal skabe sammenhæng mellem de funktioner, der hver især sidder med en del af problemet: ledelse, IT, drift, beredskab, risikostyring og leverandørstyring.

Hvad betyder det for ledelsen?

Når IT og OT mødes, er det ikke nok at spørge, om sikkerheden er høj nok. Ledelsen må også spørge, om sikkerheden er tænkt rigtigt.

Det betyder blandt andet:

• at OT-sikkerhed skal vurderes ud fra driftens virkelighed
• at integration mellem IT og OT skal ses som både en gevinst og en ny risikoflade
• at ansvaret skal forankres på en måde, der bygger bro mellem fagområder frem for at forstærke siloer

Det er i sidste ende den vigtigste pointe.

God sikkerhed er ikke nødvendigvis den kontrol, der ser stærkest ud på papiret. Det er den løsning, der beskytter organisationen uden at underminere dens evne til at fungere.

I energi- og forsyningssektoren handler sikkerhed nemlig ikke kun om data. Det handler også om drift, oppetid og kritiske funktioner i samfundet.

Derfor kan klassiske IT-greb ikke stå alene, når OT bliver en større del af det digitale risikobillede.

Når IT og OT mødes, skal ledelsen forstå begge verdener. Ellers risikerer man at skabe nye problemer i forsøget på at løse de gamle.

Når IT og OT smelter sammen, findes der sjældent én standardløsning. Tag en uforpligtende snak med André om, hvordan I kan styrke OT-sikkerheden uden at gå på kompromis med drift, oppetid og sikkerhed.

E-mail

Telefon

Efter knap 10 år som både medejer og en del af ledelsen stopper Michael Heegaard hos Mjølner og går på pension. Selvom it har været overskriften for en lang karriere, er det menneskene og det faglige samspil, der står tilbage som det væsentligste. 

Da Michael Heegaard trådte ind ad døren hos Mjølner i 2016, blev han mødt af faglig stolthed, nysgerrighed og en ordentlighed, der hurtigt fik ham til at ønske at blive en del af holdet.

En fremtid med AI og fokus på sikkerhed

Gennem de seneste to år er Mjølner rykket endnu tættere på kundernes forretning. Det er bl.a. sket ved at oprette afdelinger med specifikt branchefokus og ansætte domæneeksperter inden for AI, industri, energi og forsyning. For Michael har det især været vigtigt, at Mjølner nu kan tage nye typer samtaler med kunderne.

Michael ser det som en vigtig opgave for Mjølner fortsat at hjælpe kunderne med at udvikle og skalere deres forretning gennem digitale løsninger. Det kræver dygtige konsulenter tæt på projekterne, og at Mjølner tager ansvar for den samlede leverance.

Når samtalen falder på fremtiden for it-branchen – som Michael understreger er svær at omtale som én branche – er der især to emner, han fremhæver: AI og sikkerhed.

Selvom AI-udviklingen buldrer derudad, skal der i høj grad stadig være fokus på klassiske it-dyder som compliance og sikkerhed. I en tid præget af geopolitisk uro, væbnet konflikt i flere regioner og skarpt optrukne politiske linjer, er it-sikkerhed ikke et tilvalg, men en nødvendighed. 

Mjølner er mennesker

De faglige resultater, økonomiske milepæle og spændende kundeprojekter har været mange gennem de seneste ti år. Alligevel er det særligt de mennesker, som Michael Heegaard har arbejdet sammen med, der har været brændstoffet for hans arbejdsliv.

I de år, Michael har været hos Mjølner, er virksomheden mere end fordoblet i antallet af medarbejdere og tæller nu 300 fastansatte og over 80 freelancere. Michael peger på, at vi fremadrettet skal finde den rette balance mellem individuel kreativitet og standardisering. Det betyder fx i højere grad at genbruge komponenter på en måde, der både er fagligt solid og skaber værdi for kunderne.

Som en del af ledergruppen har Michael set det som en spændende opgave at bibeholde essensen af Mjølner, samtidig med at virksomheden har oplevet stor vækst. Visse opgaver og processer er blevet mere formaliserede, men Michael oplever, at de grundlæggende værdier lever videre og udleves i dagligdagen.

For halvandet år siden trådte Michael ud af den øverste ledelse og har senest haft titlen som CSO og Head of Marketing. Stafetten er nu givet videre, og med en afskedsreception den 1. maj er punktummet for arbejdslivet sat.

Software- og designhuset Mjølner Informatics offentliggør et årsregnskab præget af strate-giske investeringer. Udbygningen af datterselskabet i Madrid, nye kontorfaciliteter og styr-kede AI-kompetencer påvirker årets resultat, men skaber et stærkt fundament for 2026.

I 2025 har Mjølner fortsat investeret i det spanske datterselskab, Mjolner Informatics Spain, og i dag drives flere produktteams på tværs af brancher fra Madrid. Det giver virksomhedens kunder både kapacitet og fleksibilitet til at gennemføre komplekse udviklingsprojekter. I løbet af året er antallet af spanske kollegaer fordoblet fra 14 til 30 medarbejdere, og udviklingen fortsætter i 2026.

Mjølner har i 2025 udvidet sine kontorfaciliteter for at understøtte virksomhedens vækst. Blandt andet flyttede virksomheden ved årets udgang ind i en ny tilbygning på Finlandsgade i Aarhus, hvor 1.300 ekstra kvadratmeter har skabt plads til 70 kollegaer.

Selskabet forventede et resultat på niveau med 2024. Som følge af årets investeringer og øgede kapacitetsomkostninger udgør resultatet før skat 16,7 mio. kr. mod knap 21 mio. kr. året før.

Automize med på holdet

I juni 2025 blev Automize en integreret del af Mjølner. Sammenlægningen styrker Mjølners position og ambition om at være en af Danmarks stærkeste digitale samarbejdspartnere. Med Automizes teknologiske specialise-ring og Mjølners stærke udviklingsmiljø samles kræfterne i én organisation.

Blandt de hurtigste på savannen

I starten af oktober blev Mjølner Informatics for tredje år i træk kåret som Børsen Gazelle. Prisen er et konkret skulderklap for virksomhedens udvikling og vækst, og det er hele femte gang, at Mjølner kåres som gazellevirksomhed. Tilbage i 2008 og 2009 blev virksomheden hædret to år i træk. Siden da har it-huset formået at mere end firdoble antallet af medarbejdere.

”Vi er vilde med teknologi, men tænker forretning først”

For det kommende år forventer Mjølner et fortsat højt aktivitetsniveau. Fokus bliver at styrke Mjølners position længere oppe i kundernes værdikæde gennem større ansvar i projekter og udvikling af produkter.

Væksten skal blandt andet drives af den fortsatte udvikling af det spanske datterselskab, styrkede forretnings- og teknologikompetencer samt øget automatisering af processer og systemer. Her kommer både rådgivning om og udvikling af AI-løsninger til at spille en central rolle.

Samtidig skal interne udviklingsprojekter understøtte selskabets konkurrenceevne og effektivitet. På den baggrund forventer ledelsen et resultat i niveauet 20-25 mio. kr. i 2026.

Læs mere i årsrapporten

Dyk ned i Mjølners årsrapport 2025 og bliv klogere på de farverige historier og tørre tal. 

Cybersikkerhed er blevet et strategisk tema i energi- og forsyningssektoren. Mange organisationer har de senere år styrket deres IT-sikkerhed markant. Men i takt med at digitaliseringen også når produktion og drift, opdager flere, at der findes et område, hvor overblikket ofte er mindre.

Det område er OT – Operational Technology.

OT dækker de systemer, der styrer den fysiske drift: produktionsanlæg, pumpestationer, transformerstationer og kontrolsystemer. Det er her, software møder den fysiske infrastruktur – og hvor konsekvensen af et sikkerhedsbrud ikke kun er tab af data, men potentielt driftsstop eller påvirkning af kritisk infrastruktur. For ledelsen rejser det et centralt spørgsmål:

Hvordan kommer man i gang med OT-sikkerhed på en måde, der skaber reel værdi for forretningen?

De følgende 5 råd bygger på erfaringer og anbefalinger fra Mjølners domæneeksperter inden for energi og forsyning, Jakob Hviid og André Bryde Alnor, samt vores partner Jørgen Hartig fra SecuriOT.

1. Få placeret ansvaret

En af de største udfordringer ved OT-sikkerhed er organisatorisk.

I mange organisationer opstår der hurtigt en rundtur mellem afdelinger: produktion peger på IT, og IT peger tilbage på produktionen.

I mange organisationer falder OT-sikkerhed derfor mellem flere stole: forsyning, IT og cybersikkerhed. Resultatet er, at alle anerkender risikoen – men ingen har det klare mandat til at drive arbejdet.

Derfor starter OT-sikkerhed ikke med teknologi. Den starter med en ledelsesbeslutning om ansvar.

Men hvem giver det mening at placere ansvaret hos?

Erfaringen fra mange organisationer er, at rollen sjældent bør ligge i en ren IT-sikkerhedsfunktion alene. OT-sikkerhed handler i høj grad om drift, oppetid og fysisk infrastruktur – og kræver derfor forståelse for produktionen.

En god tommelfingerregel er at placere ansvaret hos en funktion, der:

Forstår driften og værdikæden
Personen skal kunne vurdere, hvad der faktisk er kritisk for produktionen eller forsyningen.

Kan arbejde på tværs af IT og forsyningen
OT-sikkerhed ligger i spændingsfeltet mellem flere fagområder. Rollen skal kunne samle organisationen – ikke forstærke siloerne.

Har mandat til at løfte risiko til ledelsen
OT-sikkerhed handler i sidste ende om forretningsrisiko. Derfor skal den ansvarlige kunne oversætte tekniske problemstillinger til ledelsesbeslutninger. I nogle organisationer ligger rollen hos en CISO med OT-kompetence, i andre hos en drifts- eller anlægsfunktion med tæt samarbejde med IT. Den præcise placering kan variere – men det afgørende er, at ansvaret er tydeligt og har ledelsens opbakning.

2. Forstå forskellen mellem IT-sikkerhed og OT-sikkerhed

En klassisk faldgrube er at håndtere OT-sikkerhed som et almindeligt IT-sikkerhedsproblem. De to områder arbejder nemlig ud fra forskellige præmisser. I IT-verdenen er sikkerhed typisk centreret omkring beskyttelse af data og systemer. I OT-verdenen er fokus først og fremmest stabil drift og fysisk sikkerhed.

Det betyder også, at nogle klassiske IT-sikkerhedstiltag ikke nødvendigvis passer direkte ind i OT-miljøer.

Pointen er ikke, at sikkerhed er mindre vigtig i OT – men at den skal designes ud fra forsyningens virkelighed.

3. Start med risiko – ikke med det letteste

Når organisationer begynder at arbejde med OT-sikkerhed, er der en tendens til at starte med det, der er lettest at forholde sig til, såsom: 

• hegn og fysisk adgangskontrol
• Netværkssegmentering
• Backup af software 

Alle tre ting er vigtige. Men det er ikke nødvendigvis der, hvor risikoen er størst. 

Den mere effektive tilgang er at starte med risikovurderingen.

Et godt første spørgsmål er: Hvad er de funktioner i vores organisation, der absolut skal fungere, for at vi kan levere vores kerneydelse?

Når de essentielle funktioner er identificeret, kan man arbejde videre med:

• hvilke systemer der understøtter dem
• hvilke trusler der kan påvirke dem
• hvad konsekvensen vil være, hvis de svigter.

Mange organisationer arbejder med konkrete trusselsscenarier – for eksempel hvad der sker, hvis et centralt styringssystem er utilgængeligt i flere dage. Det gør det langt lettere for ledelsen at prioritere investeringer, fordi diskussionen tager udgangspunkt i forretningsrisiko frem for teknologi.

4. IT og OT skal arbejde tættere sammen

Historisk har OT-miljøer ofte været relativt isolerede fra resten af organisationens systemer. Men i takt med digitalisering og dataanalyse bliver integrationen mellem IT og OT stadig tættere.

Det betyder, at sikkerhedsarbejdet ikke længere kan foregå i siloer. IT- og OT-specialister skal arbejde tættere sammen, og ledelsen skal sikre, at organisationen har en struktur, der understøtter det samarbejde.

5. Find jeres modenhedspunkt – og byg videre derfra

En anden vigtig pointe fra erfaringerne i sektoren er, at OT-sikkerhed ikke kan implementeres i én samlet indsats. Det sker ofte, når arbejdet drives af compliancekrav eller regulering. Organisationen forsøger at implementere alle kontroller samtidig og ender med et stort program, som er svært at operationalisere. En mere realistisk tilgang er at starte fra organisationens nuværende modenhedsniveau.

Det betyder typisk: at etablere grundlæggende processer først, at arbejde struktureret med risici og løbende forbedre sikkerheden. OT-sikkerhed er ikke et projekt med en slutdato. Det er en disciplin, der udvikler sig over tid i takt med teknologi, digitalisering og trusselsbillede.

Fem centrale råd til ledelsen – kort opsummeret

Hvis man skal koge erfaringerne ned til fem centrale råd til ledelsen i energi- og forsyningsvirksomheder, er de: 

1. Placér et tydeligt ansvar for OT-sikkerhed
   OT-sikkerhed falder ofte mellem drift og IT. Sørg for, at én funktion har mandat til at drive området og koordinere indsatsen på tværs af organisationen.
2. Tag udgangspunkt i forretningens risiko
   Start ikke med teknologien. Start med spørgsmålet: Hvad må ikke gå galt i vores forsyning – og hvad vil konsekvensen være, hvis det gør?
3. Prioritér ud fra risiko – ikke ud fra hvad der er lettest
   Mange organisationer starter med skalsikring af anlæg eller netværkssegmentering, fordi det er konkret og synligt. Det er vigtigt, men ikke nødvendigvis der, risikoen er størst. Lad risikovurderingen styre indsatsen.
4. Skab overblik over jeres OT-landskab
   Ledelsen bør sikre, at organisationen har et realistisk billede af sine OT-systemer, forbindelser og afhængigheder. Man kan ikke beskytte noget, man ikke kender.
5. Arbejd med OT-sikkerhed som en løbende modenhedsrejse
   OT-sikkerhed bliver ikke “færdig”. Start fra jeres nuværende niveau, byg strukturer og processer op, og forbedr dem løbende.

Det værste er at gøre ingenting

OT-sikkerhed kan virke komplekst. Infrastruktur, systemer og leverandører har ofte udviklet sig over mange år, og der findes sjældent en enkel løsning.

Men det betyder ikke, at man skal vente. Tværtimod. Den største risiko for mange organisationer er ikke at starte for småt – men slet ikke at starte.

Som erfaringerne fra sektoren viser, er det vigtigste skridt at komme i gang, skabe overblik og begynde at arbejde struktureret med risiko.

Det værste er at gøre ingenting.

Vil du dykke mere ned i samspillet mellem IT og OT? Så læs også vores artikel: Når IT og OT mødes: 3 klassiske fejl ledelsen skal undgå.

Når IT og OT smelter sammen, findes der sjældent én standardløsning. Tag en uforpligtende snak med André om, hvordan I kan styrke OT-sikkerheden uden at gå på kompromis med drift, oppetid og sikkerhed.

E-mail

Telefon

Energi- og forsyningsbranchen opererer i et OT-landskab, hvor driftsstabilitet, cybersikkerhed og compliance ikke er til diskussion. Samtidig stiger kravene til fleksibilitet og integration. Det udfordrer de traditionelle leverandørmodeller. Open source er ikke en mirakelløsning, men for mange organisationer kan det være et strategisk svar på udfordringerne. 

Behovet for ny funktionalitet i OT-løsninger er vokset markant. Mange organisationer oplever, at udviklingstempoet hos traditionelle leverandører ikke altid matcher deres behov for hurtig tilpasning. Såkaldt cloud native, open source-software understøtter en mere modulær og uafhængig tilgang, hvor løsninger bliver sammensat af mindre komponenter, som kan tilpasses og udskiftes løbende.  

Ifølge André Bryde Alnor, Energy Solution Strategist hos Mjølner, ser vi allerede den bevægelse i energisektoren. Open source har sat standarden i IT-verdenen, og med initiativer som LF Energy oplever vi nu, hvordan tilgangen kan skabe fælles innovation og styrket kontrol i energisektoren. 

Læs med og bliv klogere på, hvorfor open source for mange energivirksomheder er blevet et strategisk alternativ til traditionelle leverandørløsninger. 

Større kontrol og transparens 

De åbne kodebaser i open source–software giver indsigt i, hvordan løsningen faktisk fungerer, og det giver større gennemsigtighed. Samtidig betyder de åbne licenser, at du kan tilpasse og udskifte komponenter efter behov. I mange kommercielle løsninger er indholdet mere lukket, hvilket kan gøre det vanskeligere at få fuld indsigt i arkitektur og afhængigheder. 

Hurtig håndtering af sårbarheder 

I mange tilfælde håndteres sårbarheder hurtigt i open source-miljøer, fordi fejl opdages og deles åbent. Det giver organisationer mulighed for at reagere hurtigt, hvis de selv har styr på opdateringer og drift. Den samarbejdende tilgang gør det lettere at håndtere og lukke sårbarheder i kritiske systemer. 

Skalerbarhed og fleksibilitet 

Med open source i forening med en løst koblet arkitektur kan man justere dele af systemlandskabet uden at skulle udskifte hele platforme. Derfor kan du som aktør hurtigt skalere og tilpasse løsninger til skiftende behov i energisektoren, hvor kravene udvikler sig hurtigt. 

Omkostningseffektivitet

Når du benytter open source til OT-løsninger, kan du reducere licensomkostninger og flytte flere midler fra licenser til udvikling og drift. Samtidig kan funktionalitet hurtigt implementeres ved at udvælge og konfigurere eksisterende komponenter. 

Fælles innovation og samarbejde

Open source skaber mulighed for fælles udvikling på tværs af energisektoren. Når flere aktører samarbejder om fælles komponenter, kan man dele omkostninger, mindske dobbeltarbejde og udvikle nye løsninger hurtigere.

De ændringer og den nye funktionalitet, der kommer ud af samarbejdet, kan implementeres langt hurtigere, da man ikke er afhængig af kommercielle leverandørers udviklingscyklusser. Samtidig mindsker fælles komponenter duplikation og fremskynder integration på tværs af lande og infrastrukturer. 

Bedre efterlevelse af cybersikkerhedskrav

Med adgang til kildekoden kan man lettere sikre, at løsningen lever op til specifikke sikkerhedskrav og kan tilpasse sig nye trusler. Flere øjne på kritisk kode reducerer desuden fejl og sårbarheder: en vigtig egenskab i OT, hvor konsekvenserne af fejl er høje. 

Det giver et bedre grundlag for dokumentation over for myndigheder og bestyrelser. 

Afmystificering af risici 

At benytte open source kan virke kontroversielt, fordi driftskravene er tårnhøje, når det kommer til forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur. Men en del overser det faktum, at open source er standard i global softwareudvikling, og at de fleste kommercielle produkter allerede bygger på open source-komponenter. 

Den stigende kompleksitet i energisystemer kræver samarbejde på tværs af organisationer og leverandører, og derfor er det ikke til at komme uden om open source. 

Open source er ikke den nemmeste vej. Tilgangen kræver kompetencer, governance og klare driftsmodeller. Men for energivirksomheder, der ønsker fleksibilitet og strategisk uafhængighed i deres OT-landskab, kan det være en god måde at komme i kontrol over sit systemlandskab, risici og leverandørforhold. 

Rigtigt grebet an kan platform engineering reducere kognitiv load, forkorte time-to-market og skabe bedre flow i hverdagen for udviklere. Forkert grebet an kan det blive endnu et lag kompleksitet, der flytter problemerne i stedet for at løse dem.

Ved alle større tekniske og organisatoriske initiativer er der faldgruber, som kan underminere værdien, hvis man ikke er opmærksom. Vi har spurgt Martin Schmidt Daugaard, der er Cloud Architect, hvad man skal være opmærksom på, hvis man arbejder med eller overvejer platform engineering. Læs med og blive klogere på, hvor du ikke ønsker at bevæge dig hen.

1. At bygge en platform for platformens skyld

En af de mest grundlæggende faldgruber er at gøre platformen til målet i sig selv. Når fokus bliver at “bygge en platform”, frem for at løse konkrete problemer for forretningen og udviklerne, risikerer man at ende med et teknisk flot, men forretningsmæssigt irrelevant produkt.

Hvis udviklernes hverdag ikke bliver mærkbart bedre, eller forretningen ikke bevæger sig hurtigere og mere sikkert, er platformen i praksis ikke lykkedes – uanset hvor elegant den er bygget.

2. Ivory tower‑beslutninger og manglende brugerinddragelse

En anden klassisk faldgrube opstår, når platformteams isolerer sig og træffer beslutninger uden tæt dialog med dem, der skal bruge platformen. Hvis arkitektur, værktøjer og processer defineres ud fra, hvad der er teknisk fordelagtigt, frem for hvad der løser reelle pains, opstår der hurtigt afstand mellem platform- og udviklingsteams.

Det betyder, at man ikke blot skal lytte til deres løsningsforslag, men især forstå de problemer, de møder i hverdagen. Platforme, der designes fra et elfenbenstårn, risikerer at være rigtige på papiret, men forkerte i praksis.

3. Overstandardisering og en for rigid “paved road”

Standardisering er en vigtig del af platform engineering, men den bliver en faldgrube, når den bliver for rigid. En paved road, der er obligatorisk i alle situationer, efterlader ikke plads til særlige behov, eksperimenter eller forretningskritiske afvigelser.

Hvis teams med legitime krav bliver tvunget ind i løsninger, der ikke passer til deres kontekst, vil de enten blive bremset i deres leverancer eller finde uofficielle veje udenom platformen. En god platform tillader afvigelser, men gør konsekvenser og ansvar tydelige. Alternativet er snowflake‑løsninger og tab af tillid til platformen.

4. Tool‑fetichisme og “shiny object syndrome”

Det skinner og er flot. Derfor må det være godt. Nogle gange lader vi værktøjer og teknologier styre retningen i ren begejstring over teknologien. Når platformbeslutninger træffes, fordi et værktøj er populært, nyt eller “lækkert”, risikerer man at skabe unødvendig kompleksitet.

Teknologier som Kubernetes, avancerede cloudservices eller komplekse CI/CD-opsætninger kan være de rigtige valg, men kun i den rette kontekst. Platform engineering bør tage udgangspunkt i friktion, skala og organisatoriske behov, ikke i trends. Ellers ender man med at løse problemer, man endnu ikke har.

5. At automatisere dårlige processer

Automatisering er ofte en central del af platform engineering, men den bliver en faldgrube, hvis man blot automatiserer eksisterende arbejdsgange uden at gentænke dem. At “sætte strøm til” en uhensigtsmæssig proces gør den ikke bedre, men blot hurtigere og sværere at ændre senere.

Uden arkitektoniske overvejelser og klar adskillelse af ansvar risikerer man at skabe tæt koblede systemer, platform drag og øget driftsrisiko. Platform engineering kræver, at du stopper op og spørger: Er det her en proces, vi bør understøtte – eller en, vi bør gentænke, eller måske endda helt fjerne?

Platforme lykkes ikke på teknologi.
De lykkes på adfærd.

De fem faldgruber, som Martin peger på, har noget helt centralt til fælles: Platform engineering fejler sjældent, fordi teknologien ikke virker. Det fejler, fordi fokus flytter sig væk fra det egentlige formål:

• Når platformen bliver vigtigere end den værdi, den skal skabe.
• Når vi glemmer at tage udvikleren alvorligt som kunde.
• Når standarder bliver vigtigere end mennesker.
• Når værktøjer vælges før løsninger.
• Når vi automatiserer det eksisterende i stedet for at forbedre det.

En god platform kan gøre en kæmpe forskel for både udviklere og organisation. Den gør det nemmere at gøre det rigtige – at følge vejen fremfor at fare vild i skoven. Og det er værd at huske på, fastslår Martin:   

Januar fik et skud faglig energi, da 60 kollegaer samledes til et internt vidensdelingsevent med fokus på at gøre AI til et teammedlem frem for blot en assistent. GitHub Copilot har gennem længere tid været en del af Mjølners it-specialisters hverdag, og med eventet blev der låst op for endnu mere af værktøjets potentiale i praksis. 

GitHub Copilot har bevæget sig langt videre end at være et smart autocomplete-værktøj. Det var netop denne udvikling, 60 af vores kollegaer brugte en eftermiddag på at udforske sammen.  

Claus Broholm er UX Strategist hos Mjølner og var med til at arrangere eventet for sine kollegaer. 

En central del af oplægget handlede om agentic development, som er en mere struktureret tilgang til AI-understøttet softwareudvikling. I stedet for at bruge AI som en ad hoc-assistent bliver Copilot sat ind i et klart defineret loop: fra specifikation til prompt, videre til kode, test og afsluttende menneskelig review.

Det er en tilgang, hvor AI’en optræder som en eller flere ’agenter’ med klare roller i udviklingsprocessen. Morten Jokumsen, der er Senior Solution Architect, viste med konkrete eksempler og en demonstrationsapp, hvordan han bruger GitHub Copilot i sit arbejde.

Her arbejder AI’en ikke som én samlet assistent, men i tydeligt adskilte roller og arbejdsgange:

• Planner → nedbryder opgaver i mindre, overskuelige dele
• Coder → implementerer funktioner og kode
• Reviewer → kvalitetssikrer og gennemgår løsningen

Agentic development giver en række klare fordele i det daglige udviklingsarbejde. Når AI’en arbejder ud fra tydelige roller og en fast struktur, skaber det større klarhed i både opgaveløsning og ansvar. Koden bliver lettere at forstå og vedligeholde, og processen kan gentages og forbedres over tid.  

Samtidig markerer tilgangen et tydeligt skifte i måden, AI anvendes på. AI går fra at være en løs assistent i baggrunden til at fungere som en egentlig medspiller i udviklingsprocessen – stadig under menneskelig styring og ansvar, men med et markant større fagligt bidrag. 

Faglig udvikling sker bedst i fællesskab

Eventet om GitHub Copilot er et eksempel på, hvordan der hos Mjølner bliver skabt rum til faglig fordybelse med guilds, der er drevet af virksomhedens egne medarbejdere. Ordet ”guild” er den engelske betegnelse for det gamle danske ord ”laug”, som dækker over en sammenslutning af personer med en bestemt fælles faglig interesse.

Det ideal, der lå i de gamle håndværkerlaug, hvor lærling og mester arbejdede tæt sammen, blev i 2022 videreudviklet hos Mjølner, da en række guilds blev etableret med fokus på læring, sparring og udvikling. 

Claus Broholm fortæller, at det netop lykkedes til AI-eventet at bringe ny viden til bordet og få nogle gode perspektiver fra sine kollegaer:  

Vil du også være en del af et stærkt fagligt miljø med et socialt fællesskab? Så tag et kig på vores mange åbne stillinger. 

Mjølner Informatics har vundet en stor delaftale under rammeaftalen om IT-konsulentbistand for N1. Kontrakten er netop underskrevet og har en værdi på 40 mio. kr. over de næste tre år. Sammen med Systemate og Fellowmind bliver Mjølner eneleverandør på softwareudvikling. Rammeaftalen kan desuden forlænges med to gange et år, hvilket bringer den samlede værdi op på 60 mio. kr. 

Som en af Danmarks største elnetselskaber spiller N1 en central rolle i at sikre forsyningssikkerhed og understøtte den grønne omstilling. Digitalisering er en nøglefaktor i denne udvikling, og med den nye rammeaftale får N1 adgang til Mjølners, Systemates og Fellowminds kombinerede ekspertise inden for softwareudvikling og konsulentbistand. 

Mjølner Informatics ser frem til at styrke og udvide partnerskabet med N1: 

Han fortsætter:  

Mjølner Informatics har gennem de seneste år styrket sit fokus på energi- og forsyningsbranchen, hvor behovet for datadrevne digitale løsninger vokser markant. Selskabet leverer kompetencer inden for alt fra cloud-løsninger og datahåndtering til brugercentreret design, kompleks systemudvikling, IT/OT konvergens samt rådgivning via Subject Matter Experts med speciale i energi og forsyning. 

For yderligere kommentarer eller forespørgsel på interviews, kontakt Mjølners presseansvarlige Regitze Merrild Hoffmann på rmh@mjolner.dk eller tlf. 51 88 45 72.

For tredje år i træk og hele femte gang i Mjølners historie (2008, 2009, 2023, 2024 og 2025) hædres Mjølner Informatics som Børsen Gazelle. Det er et skulderklap for den udvikling og vækst, som virksomheden oplever. En skaleret forretning med fokus på at styrke de centrale forretningsområder inden for industri, energi og forsyning, finans, den offentlige sektor og den generelle konsulentforretning, samt øget international kapacitet gør, at Mjølner nu kan tilføje en femte gazelle til samlingen. Prisen understreger Mjølners stærke dedikation, professionalisme og rolle som betroet rådgiver for kunder på tværs af brancher.

Forretningsområder i vækst

Mjølners forretning vokser solidt i takt med, at der investeres i at fokusere og opdyrke kompetencer inden for selskabets centrale forretningsområder. Et fokus der positionerer Mjølner stærkt i forbindelse med udvalgte rammeaftaler og større kontrakter på tværs af forretningsområderne:

Manufacturing – hvor sensorer tæt på produktionen leverer data og avanceret software omsættes til smartere produktion og mere effektive industrielle processer. Her skabes løsninger, der optimerer drift, øger effektiviteten og giver virksomhederne et teknologisk forspring.

Energy & Utility – hvor digitale platforme og intelligent procesoptimering understøtter udviklingen af fremtidens grønne og effektive energisystemer. Området bidrager til at modernisere energisektoren med fokus på bl.a. at levere dyb domæneviden inden for IT/OT. Det øgede forsyningsfokus dækker både løsninger til forsyningerne, men også dyb domæne viden der udnyttes til at fremme brugen af forsyningsdata i danmark.

Mjølner Consultancy – den konsulentdrevne forretning, der leverer kompetente softwareeksperter til komplekse udviklingsprojekter. Her tilbydes fleksible skræddersyede teams og løsninger, der accelererer digital transformation og styrker kundernes innovationskraft, uanset om det er inden for finans eller den offentlige sektor.

En væsentlig drivkraft i vækstrejsen er det vigtige og tætte strategiske samarbejde med Norlys, hvor Mjølner spiller en central rolle i større kritiske digitale projekter. Senest er leverancekapaciteten og de teknologiske kompetencer blevet yderligere styrket gennem overtagelsen af virksomheden Automize, som tilfører dyb ekspertise inden for cloud, infrastruktur drift og et stærkt Microsoft-partnerskab. Det betyder, at Mjølner nu kan tilbyde et bredere spektrum af løsninger til gavn for vore kunder og potentielle kunder.

Madrid: fordobler antallet af kollegaer på et halvt år

Mjølners internationale satsning har på kort tid vist sit værd. Siden åbningen i 2023 har kontoret i Madrid udviklet sig langt hurtigere end forventet og er alene i år gået fra 14 til 26 medarbejdere på blot seks måneder. Herfra drives i dag flere produktteams for kunder på tværs af brancher, hvilket giver både kapacitet og fleksibilitet til komplekse udviklingsprojekter.

Udvidelsen betyder, at Mjølner kan tilbyde skalerbare udviklingsteams, der arbejder tæt sammen med kolleger og kunder i Danmark. Samtidig skaber det et stærkt fundament for at levere digitale løsninger med høj kvalitet og hastighed – også når projekter kræver ekstra kapacitet eller specialiserede kompetencer på tværs af landegrænser.

Ambitionerne er høje

At modtage fem Børsen Gazelle-priser er ikke et mål i sig selv, men et bevis på, at virksomheden bevæger sig i den rigtige retning.