Vedanta, (af sanskrit vedānta, af veda og anta 'afslutning, ende'), filosofisk retning inden for hinduismen; et af de seks klassiske systemer (darshana) i indisk filosofi. Vedanta er ligeledes betegnelse for upanishaderne, der netop danner udgangspunkt for vedantalæren, idet den har til formål at fortolke og systematisere de divergerende upanishadetanker. Den første systematiske fremstilling af læren er Brahmasutra. Værket, der stammer fra århundrederne omkring Kristi fødsel, er kommenteret af mange lærde i tidens løb, hvilket har givet sig udtryk i ofte divergerende fortolkninger. Shankaras lære fra ca. 700-t. er ren monisme (advaita), Ramanujas lære (ca. 1100-t.) er et modificeret monistisk system, og Madhva (ca. 1200-t.) grundlagde en dualistisk (dvaita) skole. Vedantalæren har spillet en betydelig rolle for mange filosoffer helt op til nyere tid, fx Vivekananda og Radhakrishnan.