undertekstning

De fleste former for oversættelse, herunder litterær oversættelse og tolkning, er isosemiotiske. Det vil sige, at originaltekstens sproglige form bevares i oversættelsen; der oversættes fra skrift til skrift eller fra tale til tale. Undertekstning, derimod, er diasemiotisk oversættelse; her skifter den sproglige form, så tale erstattes af skrift.

Undertekstning kan enten være "samsproglig" (intralingval) eller "tværsproglig" (interlingval). Samsproglig undertekstning erstatter tale med skrift på samme sprog. Den benyttes af tv-stationer verden over, når tv-programmer skal formidles til døve og hørehæmmede. Desuden finder man den i mange landes undervisningsprogrammer, hvor underteksterne støtter forståelsen af det talte fremmedsprog.

Tværsproglig undertekstning gengiver tale på ét sprog med skrift på et andet. Der er her tale om diagonal oversættelse; replikkerne "skrår over" fra mundtligt fremmedsprog til skriftligt hjemligt sprog.

Teknisk kan man skelne mellem fire forskellige typer undertekstning.

Undertekstning – såvel tværsproglig som samsproglig – udmærker sig ved at være (1) en skriftlig oversættelse der (2) supplerer originalteksten og (3) præsenteres samtidig med denne i en (4) flygtig og (5) kompleks helhed.

1) Ved at være skriftlig nærmer undertekstning sig (sprognormerne i) trykte oversættelser.

2) Undertekstning erstatter ikke den originale (audiovisuelle) tekst. Modsat andre typer oversættelser er den additiv; den tilføjer sprogligt materiale til originalen, hvis lydspor man stadig (som hørende) har glæde af.

3) Underteksterne præsenteres og læses samtidig med originalen: Hver undertekst eksponeres (så vidt muligt) synkront med varigheden af den replik den repræsenterer.

4) Undertekstning er flygtig: Læsetiden af hver undertekst bestemmes ikke af læseren, men af den eksponeringstid, oversætteren (teksteren) giver hver enkelt undertekst, bestemt af taletempo og klipperytme i materialet.

5) Undertekstning indgår i en kompleks, polysemiotisk (flerstrenget) helhed. Audiovisuelle produktioner (film, TV-programmer og videoer) kombinerer fire parallelle semiotiske kanaler: (a) dialog, (b) musik & lydeffekter, (c) nonverbal billedside samt (d) verbal billedside (dels såkaldte skilte, fx avisoverskrifter eller SMS-tekst, dels billedtekster med fx navnet på den talende). Som en ekstra semiotisk kanal kan undertekster for døve og hørehæmmede tillige gengive vigtige lydeffekter som ikke afspejles i billedsiden, fx "barnegråd" – et eksempel på intersemiotisk oversættelse, altså oversættelse mellem forskellige tegnsystemer.

Dertil kommer, at undertekstere, modsat andre oversættere, skal tage et særligt hensyn, nemlig til den såkaldte "sladreeffekt" fra den oprindelige dialog, når de oversætter fra sprog, som de danske seere kender godt. Mange seere, som jo er vokset op med undertekstning, er fx så gode til engelsk, at de konstant sammenligner underteksterne med den engelske dialog.

De fleste undertekster består i en let forkortet gengivelse eller oversættelse af dialogen. Mange replikker kondenseres således med cirka 30 %. Det skyldes tre ting:

A. Hensynet til seernes læsehastighed.

De fleste seere er 5-6 sekunder om at læse en almindelig tolinjet undertekst på ca. 70 tegn. Men hvis man oversatte alt, hvad der bliver sagt i en talestrøm mellem to vejrtrækningspauser (en periode på netop 5-6 sekunder), ville underteksten fylde ca. tre linjer a 35 tegn. Den kunne man ikke nå at læse, hvis man samtidig skal følge med i handlingen. Det er derfor en fast regel, at undertekster højst består af to linjer.

B. Ønsket om at undgå for meget tekst i billedfladen.

Hvis man skulle læse tre linjer med tekst nederst i billedet, ville en større del af billedet blive dækket.

C. Ønsket om at undgå gentagelser og overflødige talesprogstræk

Ved spontant talesprog vil en direkte gengivelse eller ord for ord-oversættelse tit opfattes som forkert eller irriterende af seeren. Hvis fx en interviewperson på mindre end 4 sekunder siger ”Ja, men altså, jeg synes … jeg synes ligesom at når de har sagt A, så må de altså også sige B”, kan replikkens i alt 93 tegn kondenseres til fx de 51 tegn i denne undertekst:

Ja, men når de har sagt A,

må de altså også sige B.

Mens undertekstning tidligt blev den foretrukne form for billedmedieoversættelse i mindre sprogsamfund som Danmark, eftersynkroniserer man i større lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien næsten alt fremmedsproget materiale. Eftersynkronisering, også kaldet dubbing, er den dyreste form for billedmedieoversættelse. Den består i, at det originale dialogspor erstattes af replikker på det hjemlige sprog, indtalt af professionelle skuespillere synkront med de originale replikker. I Danmark benyttes dubbing kun i film til børn under ca. 10 år, som endnu ikke anses for sikre læsere.

Herhjemme benytter man ved oversættelse af dokumentarprogrammer en anden form for indtaling. Når fortællerstemmen ikke ses i billedet, bliver denne erstattet af en dansk indtaling, mens personer, der ses i billedet, undertekstes. Denne form for billedmedieoversættelse kaldes versionering.

I bl.a. Polen foretrækker man en lignende form for indtaling i alle fremmedsprogede produktioner, nemlig voiceover – en form, vi tidligere kendte i Danmark fra tv’s børneprogrammer som Emil fra Lønneberg. Her udføres oversættelsen ved at én skuespiller lægger stemme til alle personerne på skærmen, mens originallyden tones ned eller overdøves i sekvenser med indtaling.

En stor del af især de unges medieforbrug er engelsksproget, og med vores stigende engelskfærdigheder kan situationen herhjemme blive som i Sydafrika, hvor engelsk aldrig tekstes – selv om kun 10 % af sydafrikanerne har engelsk som modersmål. Interessant nok er det påbudt at tekste svensk og norsk i dansk tv, mens svært forståelige danske dialekttalende normalt ikke tekstes.

DR benytter nu (2025) kunstig intelligens ved livetekstning af dansksprogede programmer, og de kommercielle mediers relætekstninger sparer mange penge, dog ofte på bekostning af kvaliteten. Seerne kan stadig ikke vælge undertekster der fx "får det hele med" eller gengiver hvad der bliver sagt på originalsproget. Teknisk er der intet til hinder for, at streamingtjenester og tv-stationer kunne tilbyde sådanne valgfri undertekster, men af økonomiske grunde er dette endnu ikke sket.

• dubbing
• oversættelse
• litterær oversættelse
• fagsprogsoversættelse
• tolkning

• Retningslinjer for undertekstning i Danmark