ulke

Med få undtagelser lever de på den nordlige halvkugle, hvor de forekommer i både salt- og ferskvand. Ulkene er alle bundfisk, der med deres spraglede farver er godt camouflerede. De fleste har indre befrugtning, og ægklumperne afsættes på bunden.

Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius) er den almindeligste ulk i danske farvande. I Danmark bliver den kun ca. 20 cm lang, mens den ved Grønland kan nå længder på op til ca. 60 cm. Den lever fra ganske lavt vand til 200 m's dybde. Den er kendt for sin "dumhed", idet samme eksemplar vil bide på krogen igen, lige efter at den er smidt ud. Langtornet ulk (Taurulus bubalis) er også vidt udbredt i de danske farvande. Den har en meget lang pig på forgællelåget, og i yngletiden er hannerne meget farvestrålende på bugen. Den bliver 15-20 cm.

I Skagerrak kan der træffes nordlige arter som dværgulk (Micrenophrys lilljeborgii), Murrays knurulk (Triglops murrayi), tornulk (Icelus bicornis) og halvulk (Artediellus atlanticus). I Østersøen findes hornulken (Myoxocephalus quadricornis).

Dertil kommer to arter af ferskvandsulke, som begge er meget sjældne: hvidfinnet ferskvandsulk (Cottus gobio), som kun findes i Suså-systemet på Sjælland, og finnestribet ferskvandsulk (Cottus poecilopus), som i Danmark kun kendes fra Jylland, hvor den bl.a. findes i Gudenå-systemet og Skjern Å-systemet.

• benfisk

• Ferskvandsulk og malermusling vender tilbage