Sult er en fysiologisk og psykologisk tilstand, der gradvis opstår når mavesækken er tom, og kroppen er færdig med at lagre næringsstofferne fra det sidste måltid. Sultfornemmelsen bestemmer derved hvornår fødeindtagelse påbegyndes, hvorimod det er mæthed og fyldthed, der fortrinsvis er bestemmende for hvornår måltidet afsluttes.

Faktaboks

Etymologi

Ordet sult stammer fra oldnordisk sultr, beslægtet med germanske ord for 'mangel, afsavn'.

Fysiologisk grundlag

Sult reguleres af et komplekst samspil mellem hormoner, nervesystemet og hjernens hypothalamus. Vigtige faktorer er når blodsukkeret falder, og mavesækken er tom, hvorved sultsignaler aktiveres. En tom mavesæk fører til afgivelse af sulthormonet ghrelin, som signalerer til hjernen, der samtidig er under indflydelse af informationer om kroppens energistatus fra blodets indhold af insulin, glukose og fravær af mæthedshormoner, ligesom nerveimpulser fra bl.a. mave-tarm-kanal og lever bidrager.

Psykologisk grundlag

Sult kan udløses af tanker om mad, og af synet eller duften af indbydende mad, hvilket udnyttes i fødevareannoncering og restaurationer. Sult kan også være mere specifik efter bestemte næringsstoffer (sukker craving), eller fødevarer (lækkersulten).

I ulande og krigsområder er sult knyttet til langvarig utilstrækkelig adgang til mad, ofte forbundet med fattigdom eller kriser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig