En stemmeseddel er det stykke papir, hvorpå en vælger ved et valg markerer hvilket parti (evt. hvilken kandidat), der skal have vedkommendes stemme.
Stemmesedler i forskellige lande og til forskellige valg afviger meget både mht. indhold og grafisk udformning. Det skyldes, at de afspejler forskelle i de enkelte landes valglovgivning ned i mindste detalje men også landenes traditioner mht. udformningen af stemmesedler.
Der er to hovedtyper af stemmesedler. Den ene – som bruges ved alle valg i Danmark – har alle partier (og ofte også kandidater) med på en og samme stemmeseddel, som alle vælgere skal bruge, hvis deres stemme skal være gyldig og tælles med i valgresultatet.
Stemmesedler af denne type – som er den mest udbredte – betegnes australian ballots. Det skyldes, at de først blev introduceret i Australien i 1850'erne, hvorfra de senere spredte sig, først til amerikanske delstater sidst i 1800-tallet og derfra videre ud i verden.
Da Danmark indførte hemmelig afstemning ved folketingsvalg i 1901 og ved kommunale valg i 1908, var det da også denne type stemmesedler, der blev brugt.
Den anden type stemmesedler ses i lande, hvor hvert af de opstillede partier har sin egen separate stemmeseddel, som i nogle lande yderligere skal lægges i en særlig kuvert, inden den må lægges i stemmeurnen.
Dette system bruges fx i Sverige, Spanien, Letland og Frankrig, hvor en konsekvens er trykning af mange flere (og meget mindre) stemmesedler, end vi ser i Danmark. Der skal jo på alle valgsteder findes stemmesedler for alle de opstillede partier mm., men den enkelte vælger skal kun bruge én, så resten er overflødige og kan destrueres.
Stemmesedlerne til folketingsvalget den 24. marts 2026 blev udformet efter ganske bestemte retningslinjer.
Retningslinjerne for stemmesedler er udviklet gradvist og afspejler i alle detaljer valglovens krav. De omfatter fx partiernes rækkefølge (alfabetisk efter partibogstav), kandidaternes rækkefølge for hvert parti på en måde, der afspejler det enkelte partis valg af opstillingsform i den enkelte storkreds, placeringen af firkanten, hvor krydset skal sættes osv.
Mange partier vælger i hver af de ti storkredse den opstillingsform, der kaldes "sideordnet prioriteret". Det betyder bl.a., at den af partiets sideordnede kandidater, der er opstillet i en konkret opstillingskreds, normalt kommer til at stå øverst blandt partiets kandidater på stemmesedlerne i denne opstillingskreds. De øvrige kommer i den af partiet bestemte rækkefølge. Der er således en unik stemmeseddel for hver af de 92 opstillingskredse.
Det spiller en vis rolle for nogle vælgere, hvem af partiets kandidater der står øverst. Samtidig er det veldokumenteret, at de fleste vælgere ikke har problemer med at finde frem til de mest populære kandidater, selv om de evt. står langt nede i kandidatrækkefølgen på stemmesedlerne uden for deres egen opstillingskreds.
Stemmesedlerne i de forskellige opstillingskredse indenfor en storkreds har altså alle de samme kandidatnavne med, men i mere eller mindre forskellig rækkefølge for de forskellige partier.
Selv om de fleste partier har haft deres kandidatlister klar i lang tid, kan stemmesedlerne først gøres klar til trykning ti dage før valgdagen, når alle formaliteter omkring opstilling af kandidater, valg af opstillingsform mv. er indrapporteret til Ankestyrelsen, som har ansvaret for, at inputtet til alle 92 stemmesedler (en for hver opstillingskreds) er korrekt. Så det er først helt klart otte dage før valgdagen, hvor det så kan offentliggøres, bl.a. af hensyn til de sidste af de vælgere, der vælger at brevstemme.
Hvis en vælger gerne i særlig god tid vil sikre sig et overblik over kandidaterne på den stemmeseddel, der vil blive udleveret på valgstedet, er man derfor primært henvist til at konsultere de forskellige partiers hjemmesider med kandidatlister (eller andre oversigter). En anden mulighed er at nærstudere de navne, der dukker op i de forskellige kandidattest, der kan tilgås på nettet.
Ved folketingsvalget 2026 var det den 3. marts 2026 (tre uger før valgdagen) muligt at brevstemme i alle landets kommuner, dvs. før de endelige oversigter over opstillede partier, kandidater og opstillingsformer skulle være på plads.
Derfor bruges der ved afstemning pr. brev en særlig stemmeseddel, som er et beskedent gråligt stykke papir med tre rubrikker til henholdsvis partibogstav, partinavn og kandidatnavn.
Vælgeren bestemmer selv, om hun vil udfylde et, to eller alle tre felter. Man skal imidlertid gøre, hvad man kan, for at sikre, at partibogstav og partinavn refererer til samme parti, hvis begge anføres på stemmesedlen. Ligeledes skal man, hvis man skriver et kandidatnavn (for at stemme personligt), være sikker på, at den pågældende kandidat faktisk er opstillet i vælgerens storkreds, og at vedkommende er opstillet af det parti, man evt. også anfører.
Det er først i den sidste uge af brevstemmeperioden, at man vil kunne se den endelige liste over opstillede kandidater i storkredsen, på de steder, hvor der kan brevstemmes.
Gæk, gæk, gæk, så er det sidste udkald for at sende årets gækkebreve inden påske. Skikken stammer fra begyndelsen af 1800-tallet.
Der blev afholdt valg til Folketinget den 24. marts 2026. 12 partier var opstillingsberettigede, og alle kom ind. Se resultatet, og læs om, hvad der nu skal ske.
Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.