sprang

Når man skal fremstille noget i sprang, spænder man en række tråde parallelt op i en ramme, mellem to kæppe eller andet, der kan holde trådene på plads. Man fletter trådene om hinanden med fingrene. Fordi trådene er fæstnet i begge ender af arbejdet, vil trådene blive slynget både over og under hænderne, og mønsteret bliver symmetrisk omkring midten. Undervejs må man fastholde slyngningerne med pinde eller snore, så slyngningerne ikke går op. Arbejdet afsluttes med at trække en række hen over løkker på midten af arbejdet. På den måde fastholder løkkerne alle slyngningerne. Et arbejde i sprang er typisk elastisk og netagtigt, men der kan også flettes tætte partier.

Sprang har tidligere været udbredt i store dele af verden. De ældste fund er fra Egypten og omkring 4000 år gamle. I Danmark har vi relativt velbevarede og smukke genstande fra bronzealderen. Det mest kendte er nok det hårnet som kvinden fra Skrydstrupfundet bar. Hårnet og huer i sprang fra denne periode betragtes i dag som udtryk for tidens avancerede hårmode.

Osebergfundet i Norge stammer fra første halvdel af 800-tallet, og her fandt man en træramme blandt tekstilredskaberne, som man antager har været brugt til sprang. I Norge har teknikken været brugt i nogle egne helt op i nutiden. Man sprangede pyntegenstande som duge, håndklæder og gardiner, og her kendes teknikken også under navnet bregding. Sprang kendes også fra det meste af Europa siden 1600-tallet og har især været brugt til mindre genstande som bånd, bælter og besætninger.

• håndarbejde