spindhør

Det er stænglens basttaver, der strækker sig gennem hørplantens indre barkdel, som anvendes til at fremstille fibre og tekstiler.

Foruden spindhør findes oliehør, hvor hørfrøene anvendes til produktion af linolie. Begge typer tilhører den samme art af hør, men hvor spindhør er høj (op til 60 cm), ugrenet og har uopspringende frøkapsler, er oliehør noget lavere, grenet, og kapslerne springer let op, når de er modne.

Dyrkning og høst foregår forskelligt alt efter, om det er fibre eller hørfrø, man producerer.

Arbejdsgangen i fremstilling af hørfibre er sammensat af mange processer.

Spindhør høstes kort efter blomstringen, lige når de nederste blade begynder at falde af. Høsten kaldes traditionelt for ruskning, fordi man trækker hele planten op, rusker den fri for jord og lægger den i små knipper på jorden. Efter et par dage samler man knipperne i hobe med kapslerne opad, hvor de står, til de er tørre.

Nu tages hørren ind til knevling, hvor frøkapslerne bliver revet af ved at trække planterne gennem en jernkam (hørrive). Så sorteres plantestænglerne efter farve og længde, idet de mest modne stængler er gule og behøver kortere tid i den næste proces: rødningen. Her løsnes taverne, der mest består af cellulose, fra hinanden og fra de øvrige plantedele. Det sker enten ved at stille bundter af taver lodret i vand, ved at lade dem ligge i nogle uger i marken eller gennem en kemisk proces. Processen får den pektin, der holder taverne sammen, til at rådne.

Herefter kan hørtaverne tørres og renses for træagtige bestanddele og urenheder. Denne del af processen kaldes brydning og skætning, og her fjerner man også plantens rødder. Nu har man båndformede bundter af taver, der kan hegles, hvilket vil sige, at bundterne deles i de enkelte taver, hvor efter de korteste kan sorteres fra.

Den traditionelle forarbejdningsproces er i dag industrialiseret.

De lange taver kan spindes til tråd og anvendes til at fremstille tekstiler. God hør er blød, lys og glansfuld. Den har lange fibre med stor styrke og smidighed.

De kortere, frasorterede taver med trædele og urenheder kaldes traditionelt for blår. I dag taler man mere om korte fibre, der blandt andet bruges til isolering, i modsætning til de lange fibre, der bruges til tekstiler.

Spindhør udgør 0,5 % af verdens tekstilfiberproduktion, når man lægger produktionen af lange og korte fibre sammen. Arealet med hørdyrkning er i vækst, især i Europa. Det kan begrundes i en stigende efterspørgsel efter europæisk dyrkede tekstilfibre til tøj og boligtekstiler. Men også en voksende bekymring for miljøet ved tekstilfabrikation har øget efterspørgslen, og arealet med økologisk dyrket hør er i stigning, selvom det stadig kun udgør under 0,5% af produktionen.

Kina spiller stadig en stor rolle i forarbejdningen af hørfibre, men europæiske producenter arbejder på at kunne varetage hele værdikæden fra dyrkning til forarbejdning, spinding og vævning. Den europæisk producerede hørtekstil beskyttes af varemærker, der garanterer sporbarhed.

I 2022 udgjorde arealet med spindhør ca. 200.000 ha., og den samlede verdensproduktion nåede knapt 203 tons. Mere end 75 % af de hørfibre i verden, der bruges til at væve stof af, kommer fra Frankrig, Belgien og Holland.

• hør
• hør (tekstiler)
• tekstilfremstilling
• tekstilindustri
• hørfamilien
• olieplanter
• kulturplanter
• nytteplanter