Spindhør er en type af den almindelige, dyrkede hør, hvis fibre blandt andet anvendes til hørtekstiler.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet hør er fællesgermansk og kan spores til cirka år 1300. Horr på oldnordisk betyder uspundet hør - det stadie, hvor taverne er heglet.
Ordet hør indgår i mange danske stednavne, fx. Hørhave på Fyn, der kan føres tilbage til 1507.
Ordet usitatissimum i det videnskabelige navn betyder 'den allermest nyttige' på latin.
- Også kendt som
-
Spindehør. Videnskabeligt navn: Linum usitatissimum.
Planten tilhører hørfamilien (Linaceae) og vokser i naturen fra Tyrkiet til Iran. I Danmark findes den forvildet over hele landet og dyrkes desuden som markafgrøde. Der har været dyrket hør her, i hvert fald siden yngre bronzealder (ca. 1000-500 f.v.t.) men sandsynligvis kun til brug som frø og olie. Spindhør bliver almindeligt i Danmark i middelalderen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.