Slim er en sej, farveløs, organisk væske, der dannes af særlige kirtler i slimhinderne, for eksempel i urinrøret, skeden, luftvejene, mavesækken og tarmkanalen. Slim dækker slimhindeepitelet som en tynd 'film', normalt 200-500 μm tyk, afhængig af det pågældende organs art og tilstanden det befinder sig i.
Faktaboks
- Også kendt som
- mucus
Slim består af sammensatte proteiner samt specielle kulhydrater (muciner), der binder vand og dermed bidrager til at bevare fugtigheden i det underliggende væv. Sammensætningen og viskositeten kan variere for de enkelte organer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.