Ringdrossel (Turdus torquatus), han.
Ringdrossel
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Ringdroslen er en mellemstor drossel, som kan forveksles med solsorten. Fjerdragten er brunsort til sort med en lys, halvmåneformet stribe på brystet. Hos hannen er striben hvid, mens den er grålig hos hunnen. Næbbet er gult med mørk spids. Længden er ca. 24 cm.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Turdus torquatus

Etymologi

1. led ring efter tværstriben over fuglens bryst.

Den yngler i bjergegne i Nord- og Mellemeuropa og overvintrer i Sydeuropa og Nordafrika. I Danmark har den ynglet en enkelt gang (på Bornholm i 1935) og er ellers en fåtallig trækgæst, hyppigst i Jylland.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig