Eksempler på karakteristiske tandrøntgenbilleder taget hhv. hos savnedes tandlæge (nederst) og efter døden ved den retsodontologiske undersøgelse (øverst). Specifikke individuelle detaljer i tandlægearbejder, i disse tilfælde mange ældre amalgamfyldninger, rodbehandlinger og rodstifter, er eksempler på meget vigtige elementer i en retsodontologisk identifikation.

Tandrøntgenbilleder

Retsodontologisk identifikation er identifikation af en person på grundlag af karakteristika i tandsættet og kæberne. Ved retsodontologisk identifikation undersøger en retsodontolog kæber og tandsæt hos en person med ukendt identitet (oftest død, men kan også være levende) og sammenligner minutiøst disse fund med tandoplysninger på savnede personer, der eventuelt kan være identisk med den undersøgte.

Faktaboks

Også kendt som

retsodontologisk personidentifikation

For personidentifikation ved hjælp af tænder er det afgørende, at der på den/de savnede kan indhentes tandoplysninger, i form af tandlægejournalen, med tilstrækkelig detaljeringsgrad, til at der kan etableres et sikkert sammenligningsgrundlag. Tandbehandlinger som fyldninger, rodbehandlinger, kroner, rodstifter, implantater m.v. tilføjer meget væsentlige oftest særdeles individuelle karakteristiske detaljer, som kan bidrage væsentligt til en identifikation.

Anvendelse af retsodontologisk identifikation

Identifikation på grundlag af retsodontologisk vurdering finder anvendelse både til enkeltsager og ved større ulykker og massekatastrofer. Metoden inddrages, når de øvrige metoder for identifikation (direkte genkendelse, fingeraftryk, DNA-analyse) er mindre velegnede eller helt uegnede. Det er oftest sager, hvor dødfundne er så beskadigede, fx ved voldsomme ulykker eller brand, eller nedbrudte (henfald, forrådnelse), at genkendelse er direkte uegnet. Der kan også være sager, hvor den dødfundne er helt ukendt, hvis liget fx er fundet i naturen, i havet eller drevet i land. I disse tilfælde udarbejdes et detaljeret signalement, herunder af tandsæt og kæber, som kan bruges til efterlysning både nationalt og internationalt, afhængigt af sagens karakter.

Undersøgelser ved retsodontologisk identifikation

3D-fotoskanning af underkæbetandbue på afdød midaldrende person. Tandstilling, tandantal og talrige tandbehandlinger og behandlingsbehov gengivet med stor detailrigdom.

3D-fotoskanning af underkæbetandbue

Ved en retsodontologisk undersøgelse af en afdød foretages en meget minutiøs undersøgelse af kæberne, kæbeknoglerne, mundhulen samt hele tandsættet. Alle detaljer mht. antal tænder, behandlingstyper og tandstilling registreres og dokumenteres, dels med omfattende røntgenundersøgelser, dels med fotodokumentation og/eller 3D-fotoskanning.

Supplerende undersøgelser

Mønsteret af folderne i ganeslimhinden bag fortænderne i overkæben kaldes rugae palatinae og er helt individuelt. Her mønstre hos tre forskellige personer. Rugae palatinae kan i lighed med detaljerne i fingeraftryk indgå som identifikationsgrundlag.
Bølgemønster i ganen

Supplerende undersøgelser hvor der evt. udtages væv, foretages farvning m.v. danner grundlag for bl.a. aldersvurdering og beskrivelse af sygdomstilstande. Særlige forhold i mundhulen, som fx de bølgede linjer i ganeslimhinden bag fortænderne (rugae palatinae), har et meget individuelt mønster, der er stort set uændret gennem det meste af livet. I lighed med detaljerne i fingeraftryk kan dette mønster derfor indgå i et retsodontologisk identifikationsgrundlag.

Retsodontologer er uddannet til at foretage alle undersøgelser uanset ligets tilstand. Tilsammen udgør de samlede undersøgelsesdata et detaljeret signalement af den afdødes tand- og mundforhold.

Sammenligningsmateriale

Politiet fremskaffer ved hjælp af informationer fra pårørende og/eller registre over fx offentlige ydelser til tandbehandling (sygesikringen) tandlægejournaler på formodet savnede, såfremt vedkommende har gjort brug af tandpleje. Dette arbejde kan være vanskeligt, hvis fx den savnede kun i begrænset grad har søgt tandpleje, eller det er sket hos skiftende behandlere over en længere årrække. Journaler fra hospitaler og tandlægeskoler inddrages også, hvis de foreligger.

I Danmark er der hos størstedelen af befolkningen en tradition for at gå regelmæssigt til tandlæge. Det er i Danmark politiet, der sørger for at fremskaffe tandlægejournal på den/de savnede, og politiet kan inddrage retsodontologer i indsamlingsprocessen. I sager, hvor der hurtigt kan fremskaffes relevant tandlægejournal, er retsodontologisk identifikation ofte en meget hurtig metode. Afhængigt af beskaffenheden af datagrundlaget er der ikke sjældent mulighed for at resultat kan foreligge kort tid efter selve undersøgelsen af liget; til tider umiddelbart efter.

Sammenligningsprocessen

Når tandoplysninger på den formodet omkomne foreligger, bearbejder retsodontologerne disse og sammenligner med detaljerne, der er opnået ved undersøgelserne af den afdøde. Der er af hensyn til kvalitetssikringen altid minimum to retsodontologer involveret i sagsbehandlingen og den endelige detaljerede rapport med tilhørende konklusion til politiet.

Såfremt der ikke kan fremskaffes tandlægedata på en savnet person, eller der kun foreligger meget begrænsede optegnelser, er der ikke et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag, og grundlaget for en retsodontologisk identifikation er dermed ikke til stede. I lande, hvor samme tradition for at gå regelmæssigt til tandlæge ikke findes, er retsodontologisk identifikation mindre egnet eller helt uegnet og andre identifikationsmetoder må tages i anvendelse.

Konklusion og identifikationsrapport

I henhold til de internationale guidelines arbejdes med følgende hovedkonklusioner:

  • sikker identifikation
  • sandsynlig identifikation
  • mulig identifikation
  • identifikation udelukket

Desuden kan det forekomme, at der er for sparsomt materiale, og således utilstrækkeligt grundlag for identifikation. Retsodontologernes sammenligningsgrundlag og begrundelserne for konklusionen fremgår af den retsodontologiske identifikationsrapport, der principielt kan stå alene som sikkert identifikationsgrundlag.

Andre indentifikationsmetoder

Personidentifikation ved hjælp af objektive metoder foretages, når personens/ligets tilstand gør, at identifikation ved direkte genkendelse er uegnet. Personidentifikation kan, iht. internationalt anerkendte regelsæt, bl.a. INTERPOL, ske ved hjælp af én af tre metoder:

Hver af disse tre metoder kan stå alene, men i praksis kombineres der ofte resultater fra alle tre metoder.

Tændernes karakteristika

3D-fotoskanning af overkæbetandbue på barn, der endnu mangler at tabe to mælketænder.
3D-fotoskanning af overkæbe

Menneskets tandsæt, mælketandsættet og de blivende tænder består af henholdsvis 20 og 32 tænder, såfremt alle tænder er tilstede. Overgangen fra mælketandsættet til det voksne tandsæt sker over en flerårig periode med et såkaldt blandingstandsæt, hvor mælketænder gradvis udskiftes med blivende tænder, og yderligere blivende tænder bryder frem. Hver enkelt tand i både mælketandsættet og det blivende tandsæt har en karakteristisk form (anatomi), og der er forskel på højre og venstre sides tænder.

Tyggefladerne på kindtænderne kan sammenlignes med komplekse landskaber af bakketoppe og dale. Den overordnede form af de enkelte tænder er ensartet hos forskellige individer, men der er karakteristiske individuelle forskelle mellem individer, hvad angår de finere detaljer mht. form og størrelse af både tandkroner og tandrødder. I lighed med detaljer i fingeraftryk kan tandsættet derfor bruges til identifikation af et menneske.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig