Renselse er i religiøs sammenhæng en rituel adskillelse af rent og urent. Mødet med det hellige er inden for alle religioner rammet ind af en række regler. Det kan fx være før et besøg i en helligdom, før bøn, eller før en helligdag.

Renselsen kan gælde personen selv, der vasker sig, fx muslimen før bøn, ligesom den kristne bod er en form for renselse. Et radikalt eksempel er udskiftningen af den centrale træbygning i Ise-helligdommen i Japan hvert 20. år. Overgangsriter indebærer en renselse og en efterfølgende placering i en ny social status.

Det rene og det urene

Det urene kan fx være knyttet til sygdom, blod eller bestemte fødevarer. I jødedom og islam er der udviklet hele lovkomplekser omkring, hvad der er tilladt – og hvad der ikke er tilladt. Det gælder bl.a. føde og blod, fx kvinders menstruation.

Dele af dette kendes også i en kristen tradition, hvor man fx har brugt en kirkegangskone som stedfortræder for den "urene" gravide kvinde.

Det urene i Det Nye Testamente

I Det Nye Testamente protesterer Jesus imod renselsestankens udvendighed og dermed også imod det sociale hierarki. Han tog sig i særlig grad af de "urene": de fattige, de udstødte, de syge, kvinderne i deres tabuerede kønsrolle. Det urene kan kun komme fra menneskets indre, dets hjerte, mente han.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig