Raga, (af sanskrit rāga), kompositorisk struktur i klassisk indisk musik. Ordet betyder egentlig farve og bruges i musikken om en følelsesmæssig nuance. Ragabegrebet er baseret på den forestilling, at bestemte toner og intervaller i forhold til en given grundtone og karakteristiske fraser frembringer en særlig emotionel tilstand. En raga bestemmes såvel af tonerne, der omfatter fem, seks eller syv af skalaens syv toner, som af motiver og melodiske bevægelser. I nordindisk musik anvendes op til ca. 500 ragaer, hvoraf de fleste har været kendt og brugt af musikere i flere hundrede år. Et meget kompliceret klassifikationssystem blev i begyndelsen af 1900-t. reformeret, og ragaer blev klassificeret ud fra ti hovedskalaer, som siden har været normen. Den sydindiske musik bruger ikke samme princip, men har udviklet det såkaldte melakarta-system baseret på 72 grundskalaer; se Indien (musik).