Poppers er en slangbetegnelse for en gruppe stoffer af typen alkylnitritter. Stofferne kan bruges som rusmidler. De kan bruges alene eller i kombination med andre rusmidler. Poppers opleves som orgasmeforstærkende ved inhalering, når orgasmen nærmer sig. Flere beslægtede stoffer, som butyl- eller isobutylnitrit og amylnitrit, anvendes.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet poppers er engelsk og kommer af lyden, der opstår, når en ampul åbnes.
Poppers sælges ofte på flasker og indtages ved inhalering, hvorved der sker en udvidelse af blodkarrene, hvilket medfører et blodtryksfald, og samtidig opnås en afslapning af den glatte muskulatur. Drikkes væsken, kan der opstå svære forgiftningssymptomer på baggrund af methæmoglobindannelse med risiko for iltmangel.
Poppers er forbudt at sælge som rusmiddel. Man kender ikke til udbredelsen i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.