nakkelappen

Storhjernen er delt i fire lapper, som groft er afgrænset fra hinanden ved hjælp af store furer. Helt fremme og foran centralfuren (sulcus centralis) ligger pandelappen (lobus frontalis), med isselappen (lobus parietalis) liggende bagved. Nedenfor sidefuren ligger tindingelappen (lobus temporalis) og helt bagtil nakkelappen (lobus occipitalis).
Hjernens lapper
Af /Created with Biorender.com.
Licens: Begrænset anvendelse
Nakkelappen (lobus occipitalis) i højre hemisfære set fra hjernens midte (medialsiden). Sulcus parietooccipitalis, som skiller nakkelappen fra isselappen, er markeret med en rød pile. Sulcus calcarinus er markeret med en grøn pil. Lillehjernen (cerebellum) kan skimtes under nakkelappen.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Nakkelappen er den bagerste og mindste af storhjernens lapper. Fortil grænser den op mod isselappen (lobus parietalis), og overgangen mellem nakkelappen og isselappen er den vertikale fure sulcus parietooccipitalis, som kan identificeres på hjernebarkens mediale side. Det er til gengæld ikke muligt at påvise overgangen fra nakkelap til isselap, hvis hjernen betragtes på ydersiden. Nakkelappen deles i en øvre del (cuneus) og en nedre del af en horisontalt forløbende fure, sulcus calcarinus.

Faktaboks

Også kendt som

lobus occipitalis, occipitallappen

Synscentre

I nakkelappens barkområde findes en stribet struktur (area striata eller Vicq d'Azyrs stribe), som dannes af nervefibre, radiatio optica, der indeholder projektioner fra nervecellekernen corpus geniculatum laterale i thalamus. Dette område udgør den primære synsbark i nakelappen og svarer til Brodmanns area 17. Ved udfald i området omkring area striate kan personen miste evnen til at genkende synlige objekter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Nervesystemets anatomi

Torben Moos
Professor, cand.med., dr. med., Aalborg Universitet

Det sker

1. maj

1. maj er arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag. Den er blevet afholdt siden 1890. Dagen fejres på forskellig vis verden over, ofte med demonstrationer eller friluftsmøder.

Store bededag

Folketinget vedtog i 2023 at afskaffe store bededag som officiel fridag i Danmark, men i forbindelse med de nuværende regeringsforhandlinger er afskaffelsen igen til debat. Store bededag ville i år være faldet 1. maj.

Carl 16. Gustaf

Sveriges konge, Carl 16. Gustaf, fylder 80 år. Hans fødselsdag fejres med deltagelse af både det danske kongepar og Dronning Margrethe 2. Carl Gustaf har været konge siden 1973.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet