myter

Myter i betydningen mytologiske fortællinger udgør den narrative side af en religion og indeholder gerne en trosmæssig dimension. Betydningen har været kendt og brugt i dansk siden cirka 1840.

En myte kan også være en lodret løgn, en skrøne eller en røverhistorie. For eksempel er det en myte, at man sluger edderkopper, mens man sover. Det er en skrøne, at en tyr bliver særlig ophidset af farven rød, og at Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219. Denne betydning af ordet har eksisteret i dansk siden cirka 1850.

Dobbeltheden kan gøre det svært at skelne, hvad har man i tankerne, når man taler om myter. Som regel er konteksten afslørende, men det kan være hensigtsmæssigt at italesætte rygter, skrøner og falske overbevisninger ved hjælp af andre ord.

En måde at skelne på er, at en myte, i betydningen ’mytologisk fortælling’, ofte er meget gammel, den udspiller sig på et ubestemt tidspunkt for længe siden, og handlingen har tit konsekvenser for hele verden, menneskeheden eller kosmos. En myte i betydningen ’røverhistorie’ har primært konsekvenser for hovedpersonen, og den kan nogle gange tidsfæstes til et bestemt århundrede eller årti. Den spiller ofte på frygt, fordomme og farlige ting. De mest skræmmende og mest ulækre er gerne de mest sejlivede.

Denne dobbelte brug af ordet ’myte’ kan skyldes, at både mytologiske fortællinger og røverhistorier er usaglige i naturvidenskabelig forstand. Der er intet faktuelt hold i, at torden forårsages af guden Tor, eller at det græske bjerg Olympos er beboet af de tolv olympiske guder i græsk mytologi. Der kan imidlertid ligge psykologiske, kulturelle eller poetiske sandheder i mytologiske fortællinger. Men analyserer man dem ud fra naturvidenskabelige kriterier, falder de fra hinanden og fremstår som utilstrækkelige forklaringer. Tilsvarende kan røverhistorier afvises som usaglige.

Myter (i betydningen mytologiske fortællinger) og andre traditionelle fortællinger, som eventyr og sagn, har dybe rødder, der fortaber sig langt tilbage i fortiden. De er blevet formet og fortalt gennem utallige generationer og har overlevet i århundreder, fordi de siger os noget. De er opstået ud af menneskers behov for at forstå deres omgivelser, og fordi mennesker stiller store og dybe spørgsmål. Fortællinger skaber mening, og myter er dybest set alvorlige fortællinger om netop store og dybe emner, selvom de også godt kan være humoristiske.

Traditionelle fortællinger er mundtligt overleveret. I de fleste kulturer har de ikke været skrevet ned før i moderne tid, og der har ikke været nogen kanon. Skellet mellem myter og andre fortællinger kan have været meget flydende. Mange mennesker med forskellige temperamenter, følelser og behov har i tidens løb fortalt de samme myter, og de kan have tolket dem på vidt forskellige måder – også selvom de levede i den samme kultur på samme tid. Der har altid været mange måder at tolke en myte på.

Der findes ikke nogen originalversion af sådan en traditionel fortælling, og der er ofte flere versioner af den. I for eksempel myten om Tors kamp mod Midgårdsormen er der versioner, hvor ormen slipper fra Tor igen, og andre, hvor Tor dræber den. I nogle versioner er Tor alene afsted på sin fisketur, i andre har han selskab af jætten Hymer. I nogle versioner træder han en fod gennem bådens bund, i andre versioner ikke. Ingen af versionerne er forkerte. Der er bare forskellige måder at fortælle myten på.

Mange myter handler om guder, sagnhelte eller overnaturlige væsner, og der er tit en trosmæssig dimension knyttet til myter. Det kan være forestillinger om, hvordan mennesker blev skabt, hvordan forholdet er mellem guder, mennesker og andre væsner, eller hvorfor verden er indrettet, som den er. Myter har med trosforestillinger at gøre og kan være nært forbundet med bestemte riter. De beskriver det, vi ikke helt ved, og det, der ligger bagved den synlige horisont. På den måde afspejler de aspekter af en kulturs verdenssyn og livssyn.

I trosretninger med et teologisk dogme, som for eksempel kristendommen, er der som regel en autoritet, der tolker mytologien og fastsætter ægtheden af nogle tolkninger, mens andre betragtes som urigtige. Der kan også være visse myter eller versioner af myter, som anses for at være apokryfe eller uden gyldighed.

I de fleste traditionelle samfund, som for eksempel nordamerikanske, afrikanske eller sibiriske kulturer, er der ikke på samme måde en organiseret autoritet, som bestemmer, hvordan en myte skal forstås. Man har heller ikke skrevet fortællinger ned i en bog, men videregivet dem mundtligt. Der kan godt være myter, der anses for hellige, eller som altid genfortælles med samme ordlyd. Typisk er tolkningsmulighederne dog mere åbne.

I kulturer med en monoteistisk tro, hvor der kun er én gud, spiller moral en rolle i mange myter. For eksempel handler den kristne myte om Adam og Eva blandt andet om, at Eva agerer imod Guds forskrifter, og derfor straffer Gud både Adam og Eva ved at forvise dem fra Edens Have. I monoteistiske traditioner er det som regel meget vigtigt at følge de regler, som den enevældige gud udstikker, og mennesket kan blive klemt, hvis det handler imod gudens vilje.

I kulturer med en polyteistisk tro, hvor der er mange guder, er myter i højere grad udtryk for kulturelle normer end for guddommelig vilje. Her kan guderne handle forkert, selvisk og umoralsk, eller de kan udvise loyalitet og retfærdighed, fuldstændig ligesom mennesker. I for eksempel den græske myte om den Trojanske Krig er der skurke og helte på begge sider af konflikten, og det handler mere om, hvilke guder (og mennesker) der er stærke og har lykken med sig, end om at nogen er decideret god eller ond. I polyteistiske traditioner er der sjældent kun én ting, guderne vil, ganske enkelt fordi der er flere guder, som ikke altid vil det samme. Her kan mennesket komme i klemme mellem forskellige guder, som stiller forskellige krav.

Myter er en udtryksform, en måde at forholde sig til omgivelserne på. De er det sprog, vi bruger, når vi taler om ting, der ligger uden for menneskelig rækkevidde. Derfor er de sjældent rationelle. Hvis man tolker en myte helt bogstaveligt, vil den typisk falde fra hinanden og holde op med at give mening.

Ligesom sprog kommer myter fra forfædrene og fra den kultur, man vokser op i. Når man lærer at tale sit sprog, lærer man også sin kulturs fortællinger at kende. De bliver en ubevidst del af ens måde at forstå verden på. Den mytologi, man kender indefra, oplever man typisk som indlysende og sandfærdig, fordi den bliver bekræftet alle mulige andre steder i ens liv.

• mytologi
• skabelsesmyter
• syndflodsmyter
• eskatologi
• kulturheroer
• riter
• myteforskning