myndighed

I de danske landskabslove var myndighedsalderen fastsat til 15 år. Med den alder blev en person berettiget til at råde over sin formue og indgå forpligtende aftaler uden bistand af en værge. Jyske Lov opstillede dog en 18-års-grænse med hensyn til afhændelse af jord og indgåelse af kautionsforpligtelser; med tiden synes 18-års-alderen at være opfattet som den almindelige myndighedsalder. I 1619 blev det under indflydelse af romerretten ved en forordning bestemt, at mænd mellem 18 og 25 år, i forordningen kaldet mindreårige, ikke måtte være værge for andre, afhænde deres gods eller indgå kautionsforpligtelser.

Ifølge Christian 5.s Danske Lov af 1683, der byggede på ældre ret, var mænd under 18 år umyndige, mellem 18 og 25 år mindreårige og over 25 år fuldmyndige. Den mindreårige bestyrede selv sin formue, dog under tilsyn af en kurator, og hans retshandler vedrørende formuen var kun gyldige med kurators samtykke. Danske Lovs myndighedsregler var gældende indtil Myndighedsloven af 1922.

Om ugifte og gifte kvinders myndighed og formueretlige kompetence, se kvinders retlige stilling.