Massegods er en fællesbetegnelse for flydende og granulære skibslaster. Flydende massegods er for eksempel flydende gas, olie og andre petrokemiske produkter, der transporteres i tankskibe, men det kan også være konsumvæsker som vin og frugtsaft. Granulært massegods er for eksempel kul, malm, korn, cement og kalk, som transporteres løst i last i bulkcarriers.

Visse massegodstyper kan også transporteres i ældre stykgodsskibe, men det kræver som regel, at der tages visse forholdsregler for at opretholde skibets stabilitet.

Specialskibe

Massegodsskibe er specialskibe, som kun kan anvendes til den type eller de typer massegods, som de er konstrueret til. Der er dog bygget skibe, som kan transportere både flydende og granuleret massegods (de såkaldte oil/ore-carriers), men en sådan dobbeltrolle gør skibene meget komplicerede at bygge og operere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig