maskintelegraf

På skibe med maskintelegraf vil der være en maskintelegraf for hver af skibets skruepropeller, både i maskinrummet og på hver af broens manøvrepladser.

Maskintelegrafen består af noget, som minder lidt om en tromme og et ur: En rund tromme med en slags urskive som trommeskind, på broen ofte på en piedestal. Højre side af skiven markerer sejlads fremad, venstre side sejlads bak. Et felt i bunden markerer 'stop', og andre felter markerer forskellige farter frem og bak.

Der findes endvidere en viser, som, når telegrafen anvendes, vil pege på det sted, som angiver den ønskede fart. Denne pil kan dog være erstattet af en lampe bag feltet, som lyser, når feltet er valgt.

Endeligt findes der et håndtag, som kan dreje en anden pil rundt.

De seneste maskintelegrafer er elektromekaniske, men kommunikationen mellem de tidligste maskintelegrafer var fuldt mekanisk: Pilene og håndtagene på bro og i maskinrum var forbundet med hinanden med tynde, stramme metalkæder, som løb hen over små hjul.

Før man for alvor fik elektroniske kommunikationsmidler, kunne der ved maskintelegrafen være anbragt et "talerør", et messingrør, hvis ene ende var på broen, mens den anden ende var i maskinrummet. Nå talerøret ikke var i brug, sad der en fløjte i begge åbninger.

Når man skulle tale sammen, tog man fløjten ud af sit hul, pressede røret mod munden og pustede kraftigt, hvorefter fløjten i den anden ende ville lyde. Når begge fløjter var fjernet, kunne man tale sammen, ved at den ene talte ind i røret, mens den anden lagde øret til.

Når der skal gøres klar i maskinen, bevæger officeren på broen sit håndtag, som står på stop, hurtigt frem og tilbage. Herved vil en klokke i maskintelegrafen i maskinen ringe, og hvis der er lamper bag felterne, vil disse blinke. Maskinmesteren vil herefter bevæge sit håndtag tilsvarende som kvittering for, at ordren er forstået.

Under skibets efterfølgende manøvrer kan officeren på broen så udstede en fartordre ved hjælp af sit håndtag, og maskinmesteren kan tilsvarende kvittere med sit håndtag samt udfører ordren.

Når skibet går i havn, gentages tingene i modsat rækkefølge, og når skibet er fortøjet, afsluttes manøvreringen ved broens hurtige bevægelse af håndtaget og maskinmesterens kvittering.

Skiftning fra frem til bak og omvendt kan tage nogen tid i maskinrummet, især i motorskibe, fordi motoren skal stoppes og igen startes ved hjælp af trykluft. Da maskinmesteren således skal kvittere for ordren, skrive ordren og tidspunktet ned i en protokol, stoppe motoren, gangskifte og starte igen, kan stemningen i maskinrummet blive forholdsvis hektisk under manøvrering.

• bro
• bemanding af skibe
• maskinrum