På skibe med maskintelegraf vil der være en maskintelegraf for hver af skibets skruepropeller, både i maskinrummet og på hver af broens manøvrepladser.
Maskintelegrafen består af noget, som minder lidt om en tromme og et ur: En rund tromme med en slags urskive som trommeskind, på broen ofte på en piedestal. Højre side af skiven markerer sejlads fremad, venstre side sejlads bak. Et felt i bunden markerer 'stop', og andre felter markerer forskellige farter frem og bak.
Der findes endvidere en viser, som, når telegrafen anvendes, vil pege på det sted, som angiver den ønskede fart. Denne pil kan dog være erstattet af en lampe bag feltet, som lyser, når feltet er valgt.
Endeligt findes der et håndtag, som kan dreje en anden pil rundt.
De seneste maskintelegrafer er elektromekaniske, men kommunikationen mellem de tidligste maskintelegrafer var fuldt mekanisk: Pilene og håndtagene på bro og i maskinrum var forbundet med hinanden med tynde, stramme metalkæder, som løb hen over små hjul.
Før man for alvor fik elektroniske kommunikationsmidler, kunne der ved maskintelegrafen være anbragt et "talerør", et messingrør, hvis ene ende var på broen, mens den anden ende var i maskinrummet. Nå talerøret ikke var i brug, sad der en fløjte i begge åbninger.
Når man skulle tale sammen, tog man fløjten ud af sit hul, pressede røret mod munden og pustede kraftigt, hvorefter fløjten i den anden ende ville lyde. Når begge fløjter var fjernet, kunne man tale sammen, ved at den ene talte ind i røret, mens den anden lagde øret til.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.