Malakit på sandsten, der indikerer, at der er kobbermineraler i sandstenen, Østgrønland

Grøn malakit farve på sandsten, Østgrønland
Licens: CC BY SA 3.0

Malakit fra Josva kobberforekomsten, Sydgrønland.

Malakit fra Kobberminebugten, Sydgrønland
Af .

Malakit er et irgrønt mineral med silkeglans eller mat glasglans. Malakit krystalliserer monoklint og har hårdheden 5 samt massefylden 5 g/cm3. Malakits sammensætning er Cu2CO3(OH)2. Mineralet findes som strålede og tætte aggregater, som skorper og som drypsten. Malakit anvendes blandt andet som smykkesten.

Faktaboks

Etymologi

Malakit kommer af græsk malache, moloche 'katost', på grund af katostens grønne blade, og -it.

Også kendt som

Malakit kaldes også for ir

Dannelse

Malakit dannes ved jordoverfladen, en såkaldt supergen dannelse. Malakit findes i de oxiderede dele af kobberforekomster sammen med andre sekundære kobbermineraler, fx azurit og chalcocit (kobberglans). Malakit forekommer i Danmark i form af belægninger på kobber, fx på kobbertage.

Anvendelse af malakit

Malakit anvendes både som kobbermalm og som smykke- og prydsten. Pulveriseret malakit har været brugt i sminke siden oldtiden og som pigment i kunstnerfarve indtil 1800-tallet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig