Luftemboli er en tilstopning af et blodkar, der skyldes gasbobler eller luftbobler, som hindrer blodstrømmen. Gasbobler i blodet transporteres med blodstrømmen, indtil de når blodårer, der er så små, at boblerne sætter sig fast. Derved standses eller forstyrres blodgennemstrømningen. Tilstanden kan potentielt være livstruende.
gasemboli, embolia aeris
Normalt findes der ikke gas- eller luftbobler i blodet. Sådanne bobler kan opstå, hvis det omgivende tryk falder brat, for eksempel ved hurtig opstigning efter dykning (dykkersyge), eller hvis kabinetrykket svigter ved flyvning i store højder. Gasbobler (luft) kan også komme direkte ind i blodet udefra, eksempelvis i forbindelse med kirurgi, skader, behandling af blodårer og barotraumer fra mekanisk overtryksventilation og dykning. Direkte gasemboli kræver, at der er en åbning mellem en luft- eller gaskilde og blodkredsløbet. Det er også en forudsætning, at der er en trykgradient, der tillader overgang ind i cirkulationen.
Gasemboli kan forekomme i vener eller arterier. Gasemboli på venesiden af kredsløbet får sjældent alvorlige konsekvenser, mens emboli på arteriesiden altid vil være alvorlig.
Arteriel gasemboli kan være en konsekvens af ufuldstændig filtrering af venøse gasembolier i lungen eller indføring af luft direkte ind i arterier. Arteriel gasemboli kan være en såkaldt "paradoksal emboli", hvor gasboblerne bevæger sig fra venesiden til arteriesiden, da de ikke fanges i lungerne. Dette forekommer hovedsageligt hos personer, der har en åbning i skillevæggen mellem højre og venstre forkammer, såkaldt atrieseptumdefekt eller åbent foramen ovale. Gasboblerne kan da føres med blodet til kapillærnettet i et eller flere organer. Specielt farlig er gasemboli i hjernen, som hvis cirkulationen blokeres, kan give varig vævsødelæggelse (hjerneinfarkt).
Gasemboli kan også give vævsskade ved at udløse sammenklumpning af blodplader og stimulere komplementsystemet.
Gasemboli ved for hurtig dekompression skyldes hovedsageligt bobler af kvælstof, der dannes i venøst blod. Kvælstof udgør 78 % af den luft, vi indånder og udånder. Under dykning øges trykket i lungernes alveoler, hvor gasudveksling mellem luft og blod foregår, så mere kvælstof kan opløses i blod og vævsvæsker.
Under opstigningen falder trykket. Når lufttrykket i alveolerne falder på grund af opstigningen, vil kvælstofs partialtryk reduceres, og der dannes en gradient for kvælstofudstrømning fra vævene via blodet til lungealveolerne. Herfra bliver gassen til sidst udåndet.
Problemerne opstår, når opstigningen sker for hurtigt. Kvælstoffet kan da ikke sive ud af vævene i opløst tilstand lige så hurtigt, som trykket falder. Der er nu for meget gas opløst i forhold til det faldende tryk, og denne overmættede tilstand gør, at der dannes frie bobler.
Foruden situationer med trykfald i omgivelserne kan gasemboli i vener optræde som en komplikation ved operationer. Specielt stor er risikoen, hvis personen skal sidde delvist oprejst under en operation, og indgrebet foregår over hjertehøjde, så trykket i halsvenerne bliver lavere end i omgivelserne.
Gasemboli kan desuden opstå som en komplikation ved overtryksventilation, punkteret lunge (pneumothorax) og ved kikkertkirurgi, når CO2-gas ledes ind i bughulen med overtryk. Også ved infusion af blod og saltopløsninger under overtryk kan der opstå luftembolier.
Ved billedundersøgelser med kontrastmiddel eller målinger i arterierne er det af væsentlig betydning at undgå, at luft i systemet giver anledning til arteriel luftemboli. Luftemboli i arterierne kan også opstå som en komplikation til skader på brystkassen.
Tilstanden behandles ved, at personen indånder luft med 100 % ilt og bringes til et trykkammer for at give maksimalt partialtryk af ilt og dermed en gradient for udluftning af kvælstof. Trykket komprimerer til en vis grad også boblerne i blodbanen.
Seyyed Mojtaba Hosseini Khamenei er erklæret ny øverste leder af den islamiske republik Iran. Mojtaba Khamenei er søn af Irans tidligere leder Ali Khamenei, der blev dræbt i et israelsk-amerikansk angreb den 28. februar 2026.
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.