Lobus er et begreb, der bruges i medicinen i betydningen lap. Det vil sige en anatomisk afgrænset del af et organ i form af dybe indsnit. For eksempel er hjernen, leveren og lungerne delt i lapper.

Faktaboks

Etymologi
Af latin, af græsk lobos 'lap, flig'.

Som adjektiv bruges formen lobær. For eksempel er en lobær pneumoni en lungebetændelse, der rammer en lungelap.

En lille lap eller del af en lap kaldes lobulus.

Eksempler på brugen af begrebet lobus

  • lobus frontalis, pandelappen
  • lobus occipitalis, baghovedlappen
  • lobus olfactorius, lugtelappen
  • lobus parietalis,isselappen
  • lobus temporalis,tindingelappen

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig