Ligustrum lucidum er et op til 10 meter højt, stedsegrønt træ. Det dyrkes ofte som prydtræ i lunere egne; i Danmark er det ikke hårdført.

Liguster er en slægt af buske eller små træer i olivenfamilien. Der kendes ca. 46 arter, som er udbredt i Nordvestafrika, Europa, Asien og Queensland i Australien; flest arter findes i Østasien. I Europa vokser kun almindelig liguster (Ligustrum vulgare).

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Ligustrum (slægt)

Etymologi

Navnet liguster er af uklar oprindelse.

Det er hovedsagelig stedsegrønne eller løvfældende buske med modsatte, helrandede blade, hvide, duftende blomster i endestillet top og sorte, giftige bær. Flere arter plantes i hække. Enkelte arter kan blive til små træer, heriblandt L. lucidum fra Østasien, der kan blive op til ca. 10 meter høj; på dansk kaldes den af og til for træliguster.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig