kompetence

I psykologi skal kompetence forstås sammen med potentiale på den ene side og præstation på den anden side. Kompetence er den udviklede evne eller funktion, potentiale er antagelsen om en evne eller mulighed og præstationen er udførelsen i praksis.

Børn fødes både med potentialer og kompetencer. De kan have større eller mindre medfødte paratheder, potentialer, for at opnå kompetence i fx musik, matematik eller billedskaben. Her dukker udtryk som evner og intelligens op. Desuden fødes børn med omfattende kompetencer for fx kontakt med deres voksne: De iagttager lige fra fødslen nøje moderens øjne og mund, lægger mærke til tale og imiterer ansigtsmimik. Tilsvarende gælder for barnets tale. Dets sproglige kompetence udvikler sig gennem samspillet med voksne, men bygger også på en medfødt kompetence for at lære sprog.

I en undervisningsmæssig sammenhæng benyttes kompetencebegrebet om evnen til at kunne handle hensigtsmæssigt i nye situationer, hvor man tænker selvstændigt bl.a. – men ikke kun – ved brug af den viden og almendannelse, man har.

Kompetencebegrebet fik i en undervisningsmæssig sammenhæng sit gennembrud i slutningen af 1990’erne, som betegnelse for evnen til at handle hensigtsmæssigt. Denne evne viser sig i konkrete situationer, som er både specifikke og uforudsigelige, og som man derfor ikke målrettet har kunnet forberede sig på i skolen, men som også rummer en række potentielle personlige ressourcer, som der i vekslende grad kan være brug for i konkrete situationer, når der skal handles.

I en undervisningsmæssig kontekst optræder forskellige typer af kompetencer, for eksempel fag-, tværfaglig-, skrive-, it- eller innovationskompetence. Hvad der i en given periode vægtes særligt højt fremgår af læreplaner og bekendtgørelser.

Kompetenceudviklingen hos elever kan udvikles ved, at lærer og elever i deres praksisfællesskab løbende udveksler erfaringer med undervisningen med henblik på stadigt tilbagevendende tilpasninger til forandringerne i elevernes behov.

Begrebet studiekompetence knytter sig til de gymnasiale uddannelsers rolle som ansvarlige for, at eleverne kommer velforberedt videre til de videregående uddannelser med alt, hvad det indebærer af viden, selvstændig og kritisk tænkning.

• imitation
• evne
• didaktik
• fagdidaktik
• læring