Lille kapivar i Gamboa, Panama.

Kapivarer er en slægt af meget store, delvis vandlevende gnavere i marsvinefamilien (Caviidae).

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Hydrochoerus (slægt)

Også kendt som

flodsvin

Der findes to arter:
Dansk navn Videnskabeligt navn Engelsk navn
Kapivar Hydrochoerus hydrochaeris Capybara
Lille kapivar Hydrochoerus isthmius Lesser capybara

Kapivaren findes i det meste af Sydamerika, fra Colombia og Venezuela i nord til Argentina i syd. Lille kapivar er udbredt fra det østlige Panama til det nordvestlige Colombia og vestlige Venezuela.

Begge arter er store. Kapivaren vejer op til 66 kg, hvilket gør den til verdens største nulevende gnaver. Lille kapivar har en gennemsnitsvægt på ca. 28 kg.

Kapivarer lever enkeltvis eller i grupper, som i tørtiden kan nå op på 100 individer. Føden består af planter, der vokser i eller nær vandet, hvor kapivarerne søger tilflugt ved fare. De jages intensivt for kødets og skindets skyld.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig