Hyperhidrose er en tilstand med øget svedproduktion. Det er mest almindeligt i armhulerne, i håndfladerne eller på fødderne. Svedsekretionen er underlagt det autonome nervesystem, og især i armhulerne og håndfladerne påvirkes sveden af psykologiske faktorer. Svedsekretionen kan øges også, uden at personen oplever stress. Under hvile og søvn er svedsekretionen normal.
Normalt bidrager sved til at holde kropstemperaturen nede, når temperaturen i omgivelserne stiger eller ved øget muskelaktivitet. Stress, lavt blodsukker, infektioner, hormonforstyrrelser, graviditet, overgangsalder og visse lægemidler, fx antidepressiva, kan give øget svedproduktion.
Årsagen til hyperhidrose er ikke klarlagt. Meget tyder på, at personer med hyperhidrose har for høj aktivitet i den sympatiske del af det autonome nervesystem. Hos nogle fører nedsat svedproduktion på andre dele af huden til øget sved i hænderne, på fødderne eller i armhulerne for at kompensere.
Før behandling igangsættes, er det vigtigt at undersøge, hvad der ligger til grund for sveden: Om den er begrænset til ét område eller forekommer på hele kroppen, og hvor meget og i hvilke situationer sveden opstår.
Hyperhidrose kan behandles på flere måder.
Aluminiumklorid i 20 % koncentration smøres på de aktuelle områder op til én gang dagligt i perioder. Hos nogle har dette meget god effekt, især i armhulerne, men resultaterne er mere variable ved øget sved i håndfladerne og fodsålerne.
Iontoforese er behandling med svagt strømførende bad af hænderne og fødderne, som udføres nogle gange om ugen. Behandlingen tager omkring en halv time og skal udføres tre gange om ugen i nogle uger, før fuld effekt opnås. Når vedligeholdelsesfasen af behandlingen er nået, kan sveden holdes under kontrol med én behandling om ugen, i nogle tilfælde kun hver anden uge.
Nervegiften botulinumtoksin, solgt under handelsnavnet Botox, kan sprøjtes ind i lokaliserede områder, som ansigtet, armhulerne og håndfladerne. Behandlingen er meget effektiv. Ulempen er, at behandlingen er dyr og skal gentages med nogle måneders intervaller.
Sympatektomi ved kikkertkirurgi er en stadig mindre anvendt metode, hvor nervefibrene, der stimulerer sved i bestemte områder, fx hænderne, skæres over. Nogle får generende bivirkninger, fx tørre hænder med sprækkedannelse eller øget sved fra andre hudområder, oftest på brystet.
Kirurgisk fjernelse af svedkirtler i lokaliserede områder, fx armhulerne, udføres meget sjældent.
Hyperhidrose kan behandles med forskellige teknikker, der sigter mod kun at ødelægge svedkirtlerne uden at påvirke vævet omkring i særlig grad. Dette kan gøres med laserbehandling i bestemte bølgelængder, mikrobølger og radiobølger. Fælles princip for disse metoder er, at der opstår varmeenergi, som "koger" svedkirtlerne ihjel.
Oxybutynin hæmmer virkningen af acetylkolin, stoffet som sympatiske nerveender udskiller for at aktivere svedkirtlerne. Tabletter med oxybutynin er effektive i behandlingen af hyperhidrose, men det er ret almindeligt med bivirkninger som mundtørhed, synsproblemer og mave- og urinvejsproblemer.
Nationalbanken advarer om risiko for øget inflation på op til 4,5 procent i år som følge af krigen i Iran. Det ændrer dog ikke på, at Nationalbanken fortsat forventer en sund statsøkonomi i Danmark i de kommende år.
Der blev afholdt valg til Folketinget den 24. marts 2026. 12 partier var opstillingsberettigede, og alle kom ind. Se resultatet, og læs om, hvad der nu skal ske.
Kongerunden er den proces, hvor partilederne – i situationer hvor der er tvivl om regeringsdannelsen – giver råd til monarken. Hvert parti stiller typisk med to repræsentanter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.