forstoppelse

Forstoppelse kan være en sygdom i sig selv og kaldes så idiopatisk obstipation, hvilket kan svært at skelne fra irritabel tyktarm. Nogle personer har forlænget passagetid i tyktarmen, og andre har af forskellige grunde problemer med tømning af endetarmen. Især mange ældre har forstoppelse som følge af anden sygdom, fx i tyktarmen, stofskiftesygdom, nerve/muskelsygdom, bivirkning til medicin, almen svækkelse og manglende motion, der mest udtalt ses ved langvarigt sengeleje.

Mekanismerne ved forstoppelse er enten, at der på grund af langsom passage optages for meget vand fra afføringen, eller at afføring ophobes i endetarmen, hvorved de normale tømningssignaler og mekanismer forstyrres.

Ud over langvarig og besværet afgang af hård knoldet afføring, der kan give anledning til blødning og smerter i endetarmsåbningen, kan der være alment ubehag og tyngdefornemmelse samt spændt og oppustet mave. Ved undersøgelse af maven kan der tit føles knoldet afføring i den S-formede del af tyktarmen nedadtil i venstre side. Ved undersøgelse af endetarmen findes denne fyldt.

Kronisk forstoppelse kan af og til vise sig som en diarrélignende tilstand (sterkoral diarré) med flere små afføringer, oftest om morgenen, forudgået af stærk afføringstrang. I sådanne tilfælde begynder afføringen med en afføringsknold efterfulgt af en eller flere grødede afføringer. Forklaringen er, at ophobede afføringsknolde fremkalder irritation og slimdannelse i tarmen.

Der findes specialtests til at vurdere både passagehastigheden, endetarmsfunktionen og anatomiske forhold i tyktarmen. I mange tilfælde vil sygehistorien og undersøgelse af endetarmen med en finger dog være tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om der er tale om forstoppelse. Pludseligt opstået forstoppelse, især hos personer over ca. 40 år, kan dog være første tegn på alvorlig sygdom og undersøges nærmere.

Ved funktionel forstoppelse, det vil sige forstoppelse uden underliggende sygdom, der kan behandles, er det vigtigste at etablere gode, regelmæssige afføringsvaner, fx god tid til toiletbesøg efter morgenmad og en hensigtsmæssig kost. Derudover er der råd om kost- og væskeindtagelse, herunder daglig indtagelse af 1-2 liter væske samt fiberrig kost, det vil sige mange grøntsager, groft brød og andre kornprodukter, som indeholder komponenter, der ikke nedbrydes i tyndtarmen, og som derfor vil fortsætte uændret over i tyktarmen. Dette fører til, at afføringsvolumen bliver større, og fiberindholdet vil også binde mere væske, så tarmindholdet bliver blødere. Kostfibre kan imidlertid resultere i øget dannelse af luft i tarmen.

Er kostændringer og øget væskeindtag utilstrækkeligt suppleres med afføringsmidler – i første omgang midler, der øger vandindholdet, f.eks Magnesia eller macrogol (Movicol, Moxalole, Gangiden). I enkelte tilfælde vil andre afføringsmidler, der stimulerer tarmbevægelserne, være nødvendige. Der har tidligere været tilbageholdenhed med langvarig behandling med afføringsmidler. Dette skyldes, at der har været bekymring for tilvænning og "slap tarm". Dette er dog ikke berettiget.

Ved behandling med morfinpræparater suppleres der med afføringsmidler, der stimulerer tarmbevægelserne.

Sterkoral diarré behandles ved tømning af tarmen med afføringsmidler og/eller lavementer.

• diarré
• irritabel tyktarm
• afføring
• afføringsmidler