Flyveaske er små partikler i en røggas. Det kan bl.a. være de ikke-brændbare bestanddele i brændsler. Det kan også være bestanddele, der smelter under forbrændingen ved høj temperatur, som efter udledning fortættes i den omgivende luft og danner luftbårne partikler.

I moderne kraftværker, hvor der fyres med kulstøv, er partiklerne så små, at de vil følge med røggassen som flyveaske. På alle større, moderne forbrændingsanlæg renses røggassen imidlertid for partikler. Det tilbageholdte partikulære materiale opsamles og anvendes efterfølgende ved bl.a. cementfremstilling eller indgår i materialer ved vejbygning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig