Fløjte.
Af .

En fløjte er en rummelig, tremastet, rundgattet og fladbundet skibstype af hollandsk oprindelse. Den var det dominerende fragtskib i nordeuropæiske farvande i 1600-tallet og indtil slutningen af 1700-tallet.

Faktaboks

Etymologi

Af hollandsk, fluyt.

Fordele

Fløjten har forholdsvis få sejl, som kan styres ved hjælp af et stort antal tove, blokke og taljer. Det medfører, at riggen, det vil sige skibets bomme, tovværk med mere, kan betjenes af en fåtallig besætning.

Med stærkt indfaldende sider og et deraf følgende meget smalt dæk kunne skibet laste væsentligt mere, end det efter datidens måleregler blev målt til og skulle betale afgifter efter.

Skibstypen var derfor meget økonomisk i drift, men da målereglerne senere blev ændret, blev dækket bredere, og skibstypen forsvandt efterhånden helt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig