Dobbeltmandat er det forhold, at en politiker med partiets accept på samme tid er valgt til to eller flere politiske organer, fx- Europa-Parlamentet og en kommunalbestyrelse, eller til både Folketinget og et af regionsrådene.
I Danmark er først og fremmest Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten dog af den opfattelse, at medlemskab af bare ét af disse fire organer er så krævende, at det er en dårlig idé at være medlem flere steder, så det er enten ikke tilladt eller stærkt frarådet.
Andre partier mener, at det trods alt er muligt at overkomme mere end ét af disse hverv. De mener i samme åndedrag, at det faktisk er godt at kende til både politiske problemer og andre problemer på flere af de politisk-administrative niveauer, og at dobbeltmandater derfor også kan indebære visse fordele i det politiske arbejde.
Synet på dobbeltmandater varierer ganske meget fra land til land. I Frankrig er det fx ikke ualmindeligt, at borgmestre i nogle af de store byer samtidigt er medlem af enten Nationalforsamlingen eller Europa-Parlamentet.
Kommentarer (2)
skrev Christian Schmidt
Mig bekendt er kun Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten deciderede modstandere af dobbeltmandater, dvs. ikke de “fleste politiske partier i Danmark”, som der fremgår af artiklen.
svarede Jørgen Elklit
Det har du jo ret i, så jeg tilpasser formuleringen. Tak for kommentaren!
Jørgen Elklit
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.