diazepam

Diazepam virker ved at forstærke effekten af neurotransmitteren GABA, der er den mest almindelige hæmmende neurotransmitter i centralnervesystemet. GABA kan binde til to typer af receptorer på nerveceller i centralnervesystemet, GABA_A og GABA_B. Diazepam binder sig specifikt til GABA_A. Når diazepam bindes til receptoren øges bindingsgraden til GABA, og der sker en øget hæmning af signaloverførsel mellem nerveceller. Det giver en beroligende effekt, der ved høje doser kan give øget følelse af velvære (eufori).

Diazepam doseres individuelt og afhængigt af sygdomsbillede. Som regel kræves der lavere doser hos ældre og personer med nedsat almentilstand. Langvarig brug af diazepam kan give øget tolerance og afhængighed, og patienter vil med tiden have brug for højere doser for at opnå den samme effekt. Derfor skal behandlingstiden med diazepam være så kort som muligt.

Diazepam kan gives som tablet, stikpille, rektalvæske eller injektion. Diazepam bliver markedsført under handelsnavnene Valium og Stesolid®.

Ved afslutning af behandling med diazepam bør mængden af diazepam nedtrappes. Nedtrapningstiden bestemmes ud fra, hvor længe behandlingen har varet. Som ved andre afhængighedsskabende lægemidler kan der opstå abstinenser, hvis behandling med medicinen stoppes brat.

Da diazepam har en hæmmende effekt på centralnervesystemet, er træthed og sløvhed almindelige bivirkninger. Andre mulige bivirkninger kan være hovedpine, svimmelhed og muskelsvaghed. Samtidig brug af alkohol og andre lægemidler, der også har en hæmmende effekt på centralnervesystemet, fx sovemidler, bør undgås.

Høje doser af diazepam kan medføre øget risiko for alvorlige bivirkninger som koma, hjertesvigt og vejrtrækningsstop.

• benzodiazepiner
• afhængighed
• centralnervesystem