Kroppens sensoriske dermatomer set fra forsiden.
Laboratoires Servier.

Dermatomer er båndformede områder af huden, som modtager sensorisk nerveforsyning af nervefibre fra ét enkelt rygmarvssegment. Den eneste undtagelse herfor er C1-segmentet, som kun fører motoriske fibre. Fra motoriske og sensoriske rødder dannes ved fusion en egentlig spinalnerve. Fra spinalnerven forgrener sensoriske nervefibre sig til hele legemet, og fra hver spinalnerve vil der være et givet innervationsområde, kaldet et dermatom. Hvert rygmarvssegment innerverer således et bestemt område af huden og overfører sanseindtryk (tryk/berøring, temperatur, smerte) fra dette hudområde til hjernen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet dermatom kommer fra græsk derma 'hud' og temnein 'skære'

Overlap mellem dermatomer

Dermatomerne er ikke skarpt afgrænsede, men overlapper delvist hinanden, da hvert dermatom også får fibre fra de dorsale naborødder. Især gælder dette for innervationen af truncus. Derfor vil et dermatom i fx brystregionen repræsenteres af tre nerverødder: en hovednerve (i midten) og delvist en nabo-nerve fra hver side. En skade på én enkelt spinalnerve fører således ikke til et fuldstændigt sensorisk udfald på noget sted på hudoverfladen som følge af den overlappende innervation. Huden på armene forsynes af nervegrenene fra plexus brachialis (C5–Th1), mens benene hovedsageligt forsynes af nerver fra plexus lumbosacralis.

Udnersøgelse af dermatomerne

Undersøgelse af dermatomerne og deres segmentale innervation af huden har stor betydning ved udredning af neurologiske sygdomme. Et udfald kan bidrage til at lokalisere skade på et bestemt rygmarvssegment ved, at berørings- eller smertesansen er nedsat eller ophævet. Eksempelvis kan nedsat følelse langs ydersiden af benet (L5–S1-dermatomet) give en antydning om en diskusprolaps i dette område.

Forbindelsen mellem dermatomer og sensoriske hudnerver

Til alle hudområder forefindes der specifikke sensoriske nerveceller, der formidler sensoriske impulser fra huden og ind til centralnervesystemet. Tætheden af disse nervecellers innervation af huden kan variere fra område til område. Jo større tætheden er, desto mere præcis er følesansen for området. Eksempelvis kan en person med, der berøres på fingerspidserne meget præcist sanse, hvorvidt et eller to punkter berøres samtidig med meget kort afstand. På ryggen eller bagsiden af underarmen må der anvendes større afstande, for at en person kan identificere forskellen på berøring ved ét eller to nærliggende punkter.

Radikulære og perifere dermatomer

Forskellen mellem radikulære dermatomer og den perifere hudinnervation viser sig ved, at den perifere hudgren (ramus cutaneus) kan bestå af fibre fra flere spinalnerver, mens det enkelte dermatom kan indeholde nervefibre, der alle hidrører den samme spinalnerve fra samme rygmarvssegment. De perifere hudområder kan i ekstremiteterne afvige noget fra de sammenhængende, båndlignende dermatomer. Dette skyldes, at ekstremiteterne innerveres af nerveplexer (plexus brachialis/lumbalis/sacralis), hvor nerverne danner forbindelser (anastomoserer) og den enkelte nerve får fibre fra flere rødder. I disse områder vil hudinnervationen ofte danne brede felter, der overlapper hinanden. Kun i thorakaldelen, der ikke forsynes fra nerveplexer, er spinalnerven den samme som den perifere nerve, således at det radikulære og det perifere dermatom er det samme. Ved en perifer nerveskade kan en person derfor miste følelsen i et hudområde, der dækker flere dermatomer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig